Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1871

1871. Som vi her har set, ligger kulminationen af spiralkredsløbets mørke i selve polforvandlingens eller i hankøns- og hunkønsområdet. Vi møder her de sjælelige eller åndelige lidelser af enhver slags. Vi møder først de ulykkelige ægteskabers zone. Derefter møder vi de andre endnu mere fra flokken afvigende væseners sfærer og typer, som hver især er blevet betegnet ved bogstaverne A-B-C-D-E-F og G. Og det, vi i disse sfærer og typer har set, har ikke været særligt opmuntrende. Det er ikke så mærkeligt, at mange mennesker spørger med frygt og afsky i stemmen, om alle mennesker virkelig skal igennem disse sfærers tilstande, før de når indvielsen. Spørgsmålet formes som regel meget konkret i ordene: "Skal alle mennesker blive homoseksuelle?" Det, der indgyder spørgerne den foragt for homoseksualismen, som tilfældet er, er ikke så vanskeligt at forstå, når man kender foranstående analyser. Det er, som om begrebet "homoseksualisme" for flertallet eller flokkens væsener er blevet indbegrebet af alskens seksuelle abnormiteter. Alene dette at se "den kvindelige mand" og "den mandlige kvinde", at se væsenerne blive prostituerede for deres eget køn, at se væsenerne blive energiløse eller kronisk arbejdsløse grundet på seksuelle forvirringer, indre psykopatiske tendenser eller sygelige tankearter, er jo mere end tilstrækkeligt til at forvirre det endnu kosmisk uvidende, men såkaldte "normale" menneske. Men sagen er den, at offentligheden eller flokken i virkeligheden slet ikke får set og derved heller ikke får kendskab til den virkelig rene og fuldt normale seksuelle forvandlings væsener, idet disse som regel er så gennemført kultiverede og indforstået med flokkens totale uvidenhed på det seksuelle område og store tendens til misforståelse af problemet, at de ikke naivt eller dumt blotter deres psyke for flokkens væsener. De er altfor indforstået med Verdensgenløserens ord om, at man ikke skal kaste perler for svin. De ved, at svinene tygger de kostbare perler i stykker, uden at de derved får nogen næring eller nytte. De af den seksuelle forvandlings væsener, flokken eller offentligheden får kendskab til, er som regel kun de mere eller mindre afsporede væsener. Det er alle de væsener, der på enhver måde har mistet deres moralske hæmninger på det seksuelle område og derfor befinder sig i deres afsporede altfor stærke drifters vold. Naturligvis kan der her forekomme enkelte undtagelser, hvor den normale forvandlingszones væsener bliver opdaget af uvedkommende, men det er som regel i situationer, hvor disse er blevet forrådte af uværdige eller primitive kammerater eller venner, der har opdaget de nævnte væseners intime situation. Det indblik, som flokken eller offentligheden får i den seksuelle forvandlingssfære og dens væsener, er således kun det afsporede område og de her forekommende væsener. Dette område kan naturligvis ikke udtrykkes eller erkendes som den normale vej, men er kun en vej, der danner sig i kraft af de væsener, hvis seksuelle drift er vokset stærkere end deres moral og etiske kapacitet. Ligesom der indenfor flertallets eller flokkens område forekommer en normal og en unormal sfære, således forekommer der naturligvis også en normal og en unormal sfære indenfor den seksuelle forvandlings område. Ligesom det ville være tåbeligt at bedømme flokken eller almenheden efter dens unormale væsener og gøre de her forekommende sindssyge væseners analyse gældende for flokken, således vil det naturligvis også i allerhøjeste grad være aldeles tåbeligt at lægge den seksuelle forvandlingszones abnorme væseners analyse til grund for den samme zones normale væsener. Det vil da i en kulminerende grad være uvidenskabeligt for ikke at sige uretfærdigt at gøre de syges eller unormale væseners analyse identisk med de sunde og normale væseners. Ikke desto mindre er det denne store fejltagelse, almenheden eller flokken principmæssigt gør sig skyldig i, når den opfatter den seksuelle forvandlingsfæres afsporede væsener som denne sfæres normale væsener. Men det er undskyldeligt grundet på den totale uvidenhed og naivitet, der i årtusinder, ja, igennem hele Bibelens epoke har behersket almenheden på det seksuelle eller den højeste ilds område. Allerede selveste Moses svingede dødssvøben over enhver, der måtte have seksuelt betonede følelsesudslag, der lå udenfor den autoriserede opfattelse af hankøn og hunkøn i renkultur.

Forrige

Næste