Livets Bog, bind 5
Den højeste materialistiske, gudløse viden eller videnskab
1888. Når denne modenhed begyndte at indtræde i I-menneskets psyke, har det hidtil været således, at der ikke mere var betingelser for, at dette væsen kunne udvikle sig videre her på jorden. Og dermed ophørte grundlaget for samme væsens genfødelse eller inkarnation i jordsfæren. Når det fremskredne I-menneske således ikke mere kunne udvikles videre her på jorden, skyldtes det den omstændighed, at den åndelige modenhed, som væsenet var besjælet af, affødte en absolut uafviselig trang til oplevelse af hele livsmysteriets løsning og det heraf affødte virkelige både fysiske og psykiske verdensbillede. Denne trang kunne kun tilfredsstilles med en oplevelse af sandheden eller verdensbilledets struktur i en helhedsanalyse, der var en virkelig vågen dagsbevidst kendsgerning eller videnskab. Et I-menneske har jo forlængst overskredet det stadium, hvor tro og hypotese eller dogmer kan være fuldgyldig tilfredsstillelse for dets åndelige hunger samtidig med, at det også har tilbagelagt det materialistisk-gudløse stadium og den heraf følgende mørke skæbneregion. Det er i kraft af dets seksuelle polkonstellation nået op i humanitetens eller næstekærlighedens sfære. Men det mangler kosmisk viden rent bortset fra de ganske mikroskopiske, kosmiske glimt, det undertiden kan have oplevet. Her på jorden har der hidtil ikke været nogen som helst ydre mental sfære af en sådan højde i udvikling, at analyserne af livsmysteriet eller verdensbilledet i sin psykiske tilstand forelå som tilgængelig konkret videnskab, der kunne efterforskes og dermed opleves som kendsgerning. Den højeste konkrete eller absolutte viden indenfor jordmenneskeheden var den materialistiske, der ignorerer, ja ligefrem bekæmper den virkelige åndsvidenskab ved at benægte det udødelige jeg i det levende væsen og ligeledes benægter det samme levende, udødelige noget eller jeg bag universet eller selve verdensaltet. Den benægter derved i virkeligheden alt liv og har kun "tilfældighed" som livets første og sidste årsag, som dets alfa og omega. En sådan livsopfattelse kan hverken give grundlag for moral, næstekærlighed eller kontakt med Forsynet eller Guddommen. Den befordrer derimod en total åndelig blindhed eller uformuenhed i det felt eller den mentale sfære, hvor dens eneste adgang til oplevelsen af den allerhøjeste viden om livet eksisterer. Da denne højeste viden, der også i Bibelen er betegnet som "talsmanden den hellige ånd", udelukkende er det fundament, på hvilket hele verdensgenløsningens princip eller menneskehedens frelse eller befrielse fra det dræbende princip, dets totale forvandling fra dyr til menneske er baseret, vil man her kunne forstå, hvorfor der ikke følger fred, lys og lykke i den rent kolde, gudløse, materialistiske videnskabs spor. En materialistisk, gudløs mental sfære måtte jo uundgåeligt blive til det helvede eller ragnarok, der nu mere end nogen sinde kulminerer i "alles krig imod alle".