Livets Bog, bind 6
Med kærlighedens og intellektualitetens udvikling bliver den hellige ånds væremåde til C-viden og giver væsenet adgang til livstemplets allerhelligste
2036. Medlidenhedsevnen i forbindelse med intelligensevnen drejer påny væsenets mentalitet imod moral, humanitet eller forbedret væremåde. Væsenet begynder at forstå, at det ikke er lige meget, hvordan man er overfor sin næste, det være sig planterne, dyrene eller menneskene. Efterhånden bliver deres spørgsmål her det altdominerende. De begynder at udvikle sig i åndsvidenskab, begynder at indrette sig logisk ikke blot i fysisk, men også i åndelig henseende. Og på dette stadium er menneskene altså blevet hjemmehørende i livstemplets "helligste", er blevet dette områdes præster, er aspiranter til den store organiske indvielse, der er det samme som "den store fødsel". Åndsvidenskaben eller den hellige ånd er for disse væsener ved at overgå fra A-viden til B-viden. Som åndsforskere eller præster i livstemplets helligste bliver deres daglige væremåde jo trænet i denne B-viden, som derved efterhånden bliver til C-viden. Og hermed bliver væsenet nu organisk fuldkomment til at indvies i livstemplets allerhelligste. Og det oplever altså her den store fødsel, bliver livets ypperstepræst eller konge, bliver et kristusvæsen, der er ét med Faderen og fremtræder som mennesket i Guds billede. Og i denne mentale tilstand vandrer det trygt ind i livstemplets allerhelligste.