Livets Bog, bind 6
Hvorfor den højeste viden eller livsmysteriets løsning er et spørgsmål om moral
2188. Livsmysteriets løsning kan således ikke tilegnes i kraft af ren materialistisk forskning. En fremragende intelligens eller et stort talent for udforskning af materier eller stoffer udgør altså ikke vejen til oplevelsen af nævnte løsning, selv om denne forskning kan være til stor gavn. Nævnte talent kan dog også i andre tilfælde ligefrem være en direkte hindring for nævnte kosmiske oplevelse. Som før nævnt kan løsningen på livets gåde kun opleves ved hjælp af intuitionen. Men så længe denne evne hos væsenet endnu kun udgør et stemningsudslag og i heldigste tilfælde kun kan manifestere sig som et lille, undertiden endnu tvivlsomt, kosmisk glimt, er det naturligvis tilsvarende begrænset, hvad der med dette kosmiske glimt kan sive ind i væsenets vågne dagsbevidsthed af kosmisk viden og oplevelse. Men da intuitionsevnen kun kan komme til en vedvarende eller permanent udfoldelse på grundlag af en forudgående særlig fremragende udvikling af forholdet mellem væsenets intelligens og følelse, hvilken sidstnævnte her vil sige: dets humane sans, bliver tilgængeligheden af livsmysteriets løsning således et spørgsmål om moral. Man kan således uden intuition tilegne sig megen viden om rent materialistiske foreteelser, materier eller stoffer, kraft, sole, planeter, atomer, elektroner, celler, molekyler osv., men denne viden vil absolut kun udgøre en viden om bevægelse, vibration, mål, vægt, volumen osv. Nogen absolut viden om selve livets inderste kerne: det "faste punkt" i verdensaltet, de mellemkosmiske, mikrokosmiske og makrokosmiske levende væseners jeger og overbevidstheder, uden hvilke bevægelse umuligt kan opstå, vil man umuligt kunne opnå ved den blotte intelligensmæssige forskning eller en sansning, der kun er baseret på at registrere bevægelse eller reaktioner mellem energier eller stoffer. Da de levende væseners jeger og overbevidstheder, der som før nævnt udgør verdensaltets "faste punkt", er total stilhed, ubevægelige og uforanderlige i deres egennatur, kan denne egennatur ikke skabe nogen som helst reaktion. Og der, hvor der ikke forekommer reaktion, vil der ikke være noget for de sanser at registrere, der udelukkende er baseret på denne registrering. Væsenerne kan derfor umuligt med disse sanser opleve deres eget højeste selv eller de øvrige, evige, kosmiske facitter, der gør livsmysteriets løsning til kendsgerning.