Livets Bog, bind 6
Når den dyriske natur i mennesket er bekæmpet, eksisterer himmeriges rige på jorden
2264. Vi er her kommet til verdenssituationens brændpunkt. Det nuværende mentale mørke eller dommedagen i verden er en ganske naturlig situation. Den udløses af den ufærdige side i menneskenes mentale struktur, altså den side i menneskene, som endnu fremtræder som dyrisk sindelag, den natur, der udgør en levning fra dengang, da mennesket var dyr i renkultur. Nævnte natur er altså i virkeligheden den absolut eneste årsag til alt det såkaldte onde i verden. Det er derfor denne natur, der gør mennesket til sin egen eneste fjende. Den udgør den absolut eneste årsag til, ikke blot krigene mellem folkeslagene, mellem nationerne og racerne og krigen mand og mand imellem, og ligeledes myrderierne og drabene på dyrene, men den udgør også alle eksisterende sygdommes grundkilde. Når denne natur er bekæmpet i hvert enkelt menneske og derfor ikke mere findes i folkeslagene, i nationerne og racerne og således ikke mere gør sig gældende i menneskenes daglige liv, da er der ikke mere hverken dødsskrig eller pine. Da er der ikke mere brug for hverken hospitaler eller nervesanatorier, ligesom straf og fængsler, brødnid, profitjageri og pengedyrkelse forlængst er overgået i historien som fortidens barbari og primitivitet. I denne kommende verdensepoke er der heller ikke brug for propagandabevægelser for fred og humanitet, idet menneskehedens mentalitet og væremåde da er blevet identisk med selve den virkelige, altbesejrende verdensfred, den fred, der for mennesket i dag så at sige overgår al forstand, men som det alligevel hungrer efter og mere og mere opdager, at det ikke kan blive ved med at leve foruden. Alvisdommen og alkærligheden vil således overvinde dommedagens eller ragnaroks lidelses- og dødsepoke. Menneskehedens væremåde vil blive himmeriges rige på jordens fysiske tilværelsesplan.