Livets Bog, bind 7
Det absolut eneste fornødne for den jordiske menneskehed af i dag
2642. Igennem dette guddommelige fundament for al livsoplevelse, som Guddommen således har åbenbaret for os, er det ikke mere så vanskeligt at komme til at se resten af denne guddommelige åbenbaring eller løsningen på livsmysteriet, som netop skal vise menneskene vej ud af den sidste etape af dommedagens eller helvedes mørkezone, hvor væsenerne ligger under for de forfærdeligste lidelser, sorger og bekymringer af enhver art, som selvfølgeligt måtte komme som virkningerne af den midlertidige djævlebevidsthed, væsenerne på mellemstadierne i deres udvikling fra dyr til menneske sår og høster og således lever deres daglige liv i. Vi er her ved det centrale og eneste absolut fornødne for det jordiske menneske af i dag mere end nogen sinde.