Symbol:  (f,i,s,1-16)       Stk.:  (1-35)     
      Avanceret søgning
Forklaring til symbol nr. 11
34. Symbolet symboliserer de tre principper "X1", "X2" og "X3" i deres fremtræden som "et treenigt princip", hvilket vil sige: som "et levende væsen".
      Vi har i symbol nr. 8 symboliseret "X1" ved en hvid skive. Denne symboliserer det "noget", som i kraft af "X2" udgør det dirigerende ophav eller makrojeg i ethvert levende væsens organisme og udgør ligeledes jegerne i de i samme organisme eksisterende mikrovæsener. For at dette "noget" kan fremtræde som "den ene" og "de mange", uden hvilken tilstand ethvert levende væsens eksistens ville være en total umulighed, eksisterer altså princippet "X2". Dette princip er allerede berørt i symbol nr. 9 og er her symboliseret ved en violet skive, i hvilken der forekommer en stor åbning i midten og mange mindre åbninger ude i symbolets rand. Hvis vi nu lægger den violette skive over den hvide skive, vil denne blive synlig igennem den store åbning i midten og de små åbninger ude i symbolets rand. Den hvide skive set igennem den store åbning symboliserer makrojeget i det levende væsen, medens den samme skive set igennem de små åbninger symboliserer jegerne i organismens mikrovæsener.
      På symbol nr. 11 ser vi således dette "noget" eller makrojeg symboliseret ved det hvide felt i midten, medens mikrojegerne i organismen er symboliseret ved de små hvide felter ved symbolets rand.
      Vi ser yderligere, at det navnløse "noget" eller "X1" på symbol nr. 11 er symboliseret ved en sekstakket stjerne. Dette skal markere, at det levende væsens manifestation og oplevelse foregår i kraft af seks forskellige bevidstheds- eller livstilstande, hvilket vil sige: én for hver grundenergi.
      De af strålerne halvt tilslørede stjernefigurer udenom den hvide stjerne skal her symbolisere de samlede virkninger af jegets overbevidstheds evige organer, såsom: den højeste ild, skæbneelementet, grundtalentkernerne, skæbnetalentkernerne, opretholdt af moderenergien og urbegæret, der er markeret ved stråleglorien og den violette farve i symbolets rand omkring mikrojegerne. Det er det her nævnte overbevidsthedens samlede organfelt, vi har udtrykt som "X2".
      De farvede felter mellem makrojeget og mikrojegerne symboliserer "X3" eller resultatet af jegets overbevidstheds- og underbevidsthedsfunktioner eller samlede skabe- og oplevelsesevne. Dette resultat er bevidstheden og organismen.
      Bevidstheden og organismen er bygget op af de seks arter af materie eller stof, som de seks grundenergikonstellationer udgør. I kraft af sine overbevidstheds- og underbevidsthedsfunktioner skaber jeget af denne materie sin manifestation og oplevelse af livet. Da jegets overbevidstheds- og underbevidsthedsfunktioner udløser sig i et delvis evigt og delvis timeligt organ for hver grundenergi, får det herved evne til ved hjælp af disse organer at skabe og opleve livet i tilsvarende seks forskellige grundarter for livsoplevelse, altså én for hver grundenergikombination. Det er virkningerne af disse seks organfunktioner, vi kender under begreberne: instinktfunktionen, der er udtrykt på symbolet ved den røde farve. Dernæst kommer tyngdefunktionen, orangefarve, følelsesfunktionen, gul farve, intelligensfunktionen, grøn farve, intuitionsfunktionen, blå farve, og hukommelsesfunktionen, lys indigofarve. Disse farvede felter på symbolet symboliserer altså makrojegets bevidsthedsfelter.
      Igennem de forannævnte bevidsthedsfelter oplever makrojeget livet som vågen dagsbevidsthed og ubevidst natbevidsthed. Men livsfunktion ville umuligt kunne finde sted, hvis ikke det pågældende væsen var et mikrovæsen i en makroorganismes indre. Hvordan skulle det få mulighed for at kunne bruge sine seks store bevidsthedsevner, hvis ikke det befandt sig i en makroorganisme, hvor det kunne få det for hver grundenergievne tilsvarende grundenergimateriale at skabe og opleve i? – Hvad nytter det at have glimrende skabe- og oplevelsesevner, hvis ikke der var noget at skabe i og derfor heller ikke noget at opleve? – Derfor må ethvert levende væsen befinde sig som mikrovæsen i et makrovæsens organisme og bevidsthedsområder. Denne organisme og disse bevidsthedsområder er således ikke blot manifestations- og oplevelsesorganer for makrojeget. De er også univers eller livsrum for mikrovæsener. Derfor bliver makrojegets førnævnte seks forskellige skabe- og oplevelsesfelter hver især til et tilværelsesplan for mikrovæsener.
      De farvede felter på symbolet symboliserer således ikke blot makrovæsenets bevidsthedsfunktionsfelter, men de symboliserer også disse som livssfærer eller tilværelsesplaner for mikrovæsener. "Planteriget" er således vort makrovæsens "instinktudfoldelse". "Dyreriget" er dets "tyngdeenergiudfoldelse". "Det fuldkomne menneskerige" er dets humaniserede "følelsesudfoldelse". "Visdomsriget" er dets "intelligensudfoldelse". "Den guddommelige verden" er dets intuitionsudfoldelse, medens "salighedsriget" er dets "hukommelsesudfoldelse". Disse vort makrovæsens bevidsthedsområder, der udgør vore tilværelsesplaner eller livssfærer, er, som allerede før bemærket, henholdsvis markeret ved rød, orange, gul, grøn, blå og lys indigo farve.
      Vort makrovæsen er i første instans jordkloden, der igen er organ i solsystemorganismen, som atter igen er organ i mælkevejsorganismen og således fortsættende i det uendelige. Denne uendelige makroorganismerække udgør altså en helhed, i hvilken hvert enkelt makrovæsen kun udgør en lokalitet. Denne helhed udgør igen et makrovæsen, i hvilket alle andre levende væsener eksisterer som mikrovæsener, uden at det selv eksisterer i noget andet væsen som mikrovæsen. Og vi har således i dette altomspændende makrovæsen den absolut eneste virkelige, sande Guddom, i hvem vi alle leve, røres og er. Det er til dette af helheden bestående makrovæsen og ikke til vort lokale makrovæsen, at vi må indstille vor bevidsthed i bøn og væremåde. I modsat fald kommer vi til at tilbede gudesønnen i stedet for Guddommen. Dette er en afsporing, selv om denne dyrkelse kan være en nødhjælp for væsener, der endnu befinder sig i religiøsitetens primitive og uintellektuelle stadier.
      Da symbol nr. 11 symboliserer det levende væsen i dets fremtræden som et treenigt princip, hvor stjernen i centrum udtrykker jeget, de små hvide felter i symbolets rand udtrykker dets mikrojeger, medens de farvede felter imellem stjernefeltet og mikrojegerne udtrykker det skabte, hvilket vil sige bevidstheden og organismen, kan det også udtrykkes som symbol for Guddommen, hvilket vil sige: det over os eksisterende uendelige og evige ocean af makrovæsener inde i makrovæsener, og i hvilket makrovæsensocean vi som mikrovæsener eksisterer, lever, røres og er.
      Betragter vi nu symbolet som udtryk for Guddommen, symboliserer den hvide stjerne i centrum Guddommens jeg. Strålefeltet og de små runde, hvide felter i symbolets violette rand symboliserer henholdsvis Guddommens skabeevne og mikrojegerne, ved hvilke sidste Guddommen befordrer sin skabeevne. De seks farvede felter imellem Guddommens jeg og mikrojegerne udgør altså Guddommens bevidsthed og organisme. Vi ser på farverne, at denne bevidstheds materie er de seks grundenergier, og at der netop er et bevidsthedsfelt for hver energi. Men disse Guddommens bevidstheds- og organismefelter ville være en absolut total umulighed, hvis ikke livsenhedsprincippet eller makrovæsens- og mikrovæsensprincippet, hvilket vil sige: "den ene" og "de mange", eksisterede.
      På symbolet ser vi, at der udgår en stråle fra hvert mikrojeg, og at der udgår stråler fra makrojeget, der her i dette tilfælde må opfattes som Guddommens jeg. Vi ser, at disse to stråleudløsninger går i retning imod hinanden. Der hvor disse to former for energiudløsning møder hinanden, opstår skabelsen og dermed livsoplevelsen og manifestationen. Dette er på symbolet udtrykt ved det farvede felt, i hvilket mikrojegets stråle møder makrojegets stråler, hvilket altså i virkeligheden henholdsvis vil sige: gudesønnens stråle møder Guddommens stråler. Gudesønnen møder her Guddommens stråler, som er identisk med alt, hvad der kommer ind under begrebet materie eller alle eksisterende former for stof, alle naturens skabelsesprocesser, alle medvæsenernes manifestationer, alle livsformers tilsynekomst, ja alt hvad gudesønnen overhovedet kan sanse af skabelsesprocesser eller manifestationer af liv omkring sig. Gudesønnens stråle på symbolet er udtryk for hele hans manifestation eller skabelse, hele hans væremåde og tankefunktion. Der, hvor gudesønnens stråle møder Guddommens stråler, opstår der en reaktion. Denne reaktion er gudesønnens oplevelse af livet.
      Denne oplevelse af livet befordres og formes i kraft af de seks grundenergier. På symbolet ser vi derfor et reaktions- eller livsoplevelsesfelt for hver grundenergi. Et sådant felt er på symbolet markeret med den grundenergis farve, der er den kulminerende og derfor den førende i feltet. Gennem den af Guddommen og gudesønnen affødte indbyrdes stråleaktion befordres gudesønnens livsoplevelsestilstand fra tilværelsesplan til tilværelsesplan. Det er denne befordring fra plan til plan menneskene allerede har begyndt at lære at kende under begrebet "udvikling". Men vi skal senere i specialsymboler vise, hvorledes strålereaktionen mellem Guddommens og sønnens energiudløsninger ikke blot befordrer sønnen en enkelt gang igennem grundenergiplanerne, men at denne befordring er evig. Hver gang sønnen har passeret alle seks grundenergistadier, der, som symbolet udviser, udgør et kredsløb, fortsættes sønnens passage ind igennem et nyt kosmisk kredsløb og således fortsættende i al evighed. Vi må her huske på, at gudesønnens jeg, såvel som Guddommens jeg er evige realiteter som derfor også har evig bevidsthed, manifestations- og oplevelsesevne. Vi har jo allerede set, at jegets "X2" og "X3", hvilket vil sige skabeevnen og bevidstheden, er lige så evig som "X1". Takket være det levende væsens identitet som et treenigt princip er det identisk med evigheden og dermed identisk med udødeligheden.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 11
Symbol nr. 11
Det evige verdensbillede
Det levende væsen 2
Den evige Guddom og de evige gudesønner

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.