Symbol:  (f,i,s,1-16)       Stk.:  (1-21)     
      Avanceret søgning
Forklaring til symbol nr. 14
21. Som det fremgår af symbolet, symboliserer det 7 kosmiske spiralkredsløb. Det midterste af disse, mærket med D i en korsformig figur, symboliserer det spiralkredsløb, vi selv befinder os i, og som vi har udtrykt som "mellemkosmos".
      Det hvide felt, der udgår fra samme spiralkredsløbs planterige og igennem dets dyrerige, symboliserer jordmenneskehedens endnu begrænsede viden eller videnskab om selve livet. Den kender til, at planter er levende, ligesom den naturligvis også ser dyrene og menneskene som levende væsener. Men alt, hvad der ligger der ud over af liv, hvilket vil sige: den udødelige ånd, har den ikke nogen absolut viden om. Derimod har den en materialistisk viden, der strækker sig fra den animalske og vegetabilske materie og ned i mineralmaterien eller atomverdenens mikroområder. Men denne viden er kun baseret på et ydre materielt syn og forskning. Selve "det levende noget" der dirigerer bevægelserne, omformningen og skabelsesprocesserne i materien er utilgængeligt for fysisk sansning. Derfor er den materialistiske videnskabs facitter kun materiefacitter, hvilket vil sige mål- og vægtfacitter, bølgelængder, eller kort sagt facitter eller viden om tid og rum, men ikke facitter eller viden om det "noget", der oplever og skaber tiden og rummet.
      De tre spiralkredsløb, der ligger til venstre for mellemkosmos-spiralkredsløbet og mærket A, B og C henholdsvis i en figur med mørk omkreds omkring et hvidt felt i midten, en hvid rund figur med en cirkeltegning og en rund figur med fire hjertefigurer indtegnet, udgør vort fysiske eller kropslige mikrokosmos. C-spiralen med hjertefigurerne udgør således hjemstedet for det mikroliv i vor organisme, der hører ind under vore organvæsener og lignende. B-spiralen med den hvide figur med cirkeltegningen er hjemstedet eller livsrummet for de mikrolivsformer, der udgør cellevæsenerne og lignende, ligeledes i vor organisme. A-spiralen med den runde figur med det hvide felt i midten er hjemstedet for de mikroliv, vi udtrykker som stof eller materie.
      Det første spiralkredsløb til højre for mellemkosmos-spiralen mærket med E i en stjernefigur er hjemstedet for planeter eller kloder. Og vi har udtrykt denne spiral som "planet-" eller "klodespiralen". Den næste spiral er solsystemspiralen, mærket med den runde strålefigur og bogstavet F. Den tredje spiral til højre for mellemkosmos er udtrykt som mælkevejsspiralen og mærket med bogstavet G i den hvide figur med de to sorte cirkler udenom. Disse tre spiralkredsløb udgør vort makrokosmos. Vi befinder os således inde i jordklodens organiske strukturområde. Dette befinder sig igen inde i solsystemets strukturområde, som atter befinder sig i mælkevejens strukturområde og således fortsættende opad i uendeligheden i det store spiralkredsløb, der ligger over mælkevejsspiralen, som vi har kaldt "supermakrokosmos". På samme måde har vi udtrykt de spiralkredsløb, der befinder sig under stofspiralkredsløbet, som "supermikrokosmos". Men disse superkosmos er ikke markeret her på symbol nr. 14. De er derimod udtrykt på symbolet "De kosmiske spiralkredsløb 2", som vi senere skal komme tilbage til.*
      Som symbolet viser, består hvert spiralkredsløb af de seks grundenergiriger. Som symbolet også udtrykker, forekommer disse riger umiddelbart lige over hverandre. Således er spiralernes planteriger, dyreriger, menneskeriger og de øvrige riger i spiralerne henholdsvis fremtrædende lige under hverandre. At disse riger forekommer således er en livsbetingelse for de levende væsener. De underliggende spiralrigers livsformer udgør mikroliv eller materiemateriale for opbygning og eksistens af de overliggende spiralrigers livsformer eller levende væsener. Planteriget, dyreriget, menneskeriget og de øvrige grundenergiriger i spiralkredsløbet er henholdsvis mikroliv for de overliggende spiralers planterige, dyrerige, menneskerige osv., ligesom disse overliggende rigers væsener på samme måde udgør makroliv eller makrovæsener for de tilsvarende underliggende grundenergirigers væsener. Hvis de forskellige grundenergirigers placering ikke var i samme rækkefølge i spiralerne, ville al livsoplevelse være en total umulighed. Da mikrolivet samtidigt er materie eller materiale for makrovæsenernes legems- eller organismeopbygning og eksistens, er det ikke lige meget, hvilket mikroliv makrovæsenet får til materiale eller materie til denne opbygning og eksistens. Hvordan skulle væsenerne f.eks. i det kosmos, vi tilhører, og som udgør vort mellemkosmos, kunne manifestere sig i en animalsk organisme og derved fremtræde som et dyr eller som et ufærdigt jordisk menneske, hvis ikke denne organisme var bygget op af de underliggende spiralers dyrerigers mikroliv? – Hvordan skulle vi kunne være animalske væsener, hvis vi ikke havde adgang til de underliggende spiralers dyrerigers liv som materiale for vor organismes eksistens? – Hvis vi kun kunne få materiale fra de underliggende spiralers planterigers mikroliv, kunne vi jo kun opbygge en vegetabilsk organisme og derved kun fremtræde som et plantevæsen.
      Vor nuværende animalske og dermed en langt mere fuldkommen organisme ville være en umulighed. Dyrets og det ufærdige animalske menneskes tilværelse ville således være en total umulighed. – Men hvordan skulle væsener, der i dag tilhører de højeste åndelige verdener, kunne skabe deres ophøjede åbenbaringer, hvis de kun kunne få de underliggende spiralrigers dyriske eller animalske mikroliv til materiale? – I så tilfælde kunne de kun fremtræde som materielle fysiske væsener, og ikke som det nu er tilfældet, i organismer, der er bygget af superflorfine tankematerier af de allerhøjeste åndelige verdeners eller grundenergirigers ædleste tankematerier fra disse rigers højeste åndelige mikroliv. Vi ser således her spiralkredsløbsprincippets guddommelige, geniale struktur, der giver de levende væsener hver især adgang til lige akkurat det for deres specielle livsoplevelsestilstands særligt passende mikroliv og dermed det mest fuldkomne materiale for opnåelsen af deres specielle livsoplevelsesform. Hverken åndelig eller fysisk tilværelse ville være mulig, hvis ikke spiralkredsløbenes grundenergiriger i princip var ordnede efter den struktur, der er vist på symbolet.
      Intet levende væsen med undtagelse af Guddommen kan således eksistere uden at være et mikrovæsen i et makrovæsen. Dette makrovæsen udgør dets kosmiske bolig eller livsrum. Hvordan skulle det vel kunne leve uden at have et livsrum eller en verden, i hvilken det kan få opfyldt de betingelser, der kræves, for at det kan opleve og manifestere sig? – Men det samme væsen må betale dette sit livsrum eller denne sin oplevelsesverden med selv at være et makrovæsen for mikrovæsener. Dets organisme kan jo ikke eksistere uden at være et livsrum eller en oplevelsesverden for det mikroliv i denne, vi udtrykker som organer, celler og stof. Hvis disse organer, celler og det, vi udtrykker som stof eller materie, ikke var liv eller levende væsener, altså var manifestation af liv, kunne en organisme umuligt være levende. Men hvordan skulle en organisme, opbygget af noget livløst, kunne være levende? – Netop fordi alt er levende og absolut også de materier eller stoffer, jordmenneskene ellers er vante til at betragte som døde stoffer, kan et jeg igennem sin skabeevne skabe kontakt mellem sit eget liv og stoffets liv. Stoffets liv kendes jo på, at det i sig selv er bevægelse, ligesom jegets liv er bevægelse. Hvis stoffet i sig selv ikke var bevægelse, ville jegets bevægelse umuligt kunne gå i kontakt eller forbindelse med stoffet, og al skabelse af organisme ville være en absolut umulighed. Og uden organisme, ingen som helst mulighed for oplevelse af livet. Det er således ligeså absolut nødvendigt for manifestation eller skabelse og dermed for oplevelse af livet, at stoffet er levende, som det er nødvendigt, at jeget er levende.
      Ligesom der kan opstå disharmoni mellem jeget og andre levende væseners jeg, således kan der også opstå disharmoni mellem jeget og dets eget mikroliv eller mikrovæsener. Den førstnævnte disharmoni kender vi under begrebet "krig". Den sidstnævnte kender vi under begrebet "sygdom". Harmonien mellem det levende væsens jeg og andre levende væseners jeg kender vi derimod som "fred", der i sin højeste fremtræden er det samme som "næstekærlighed", medens harmonien mellem jeget og dets mikroliv eller mikrovæsenerne i dets organisme kendes under begrebet "sundhed", der er det samme som det højeste kropslige eller legemlige velvære. Den allerhøjeste form for livsoplevelse er således dette at leve i harmoni med sin næste og ligeledes at leve i harmoni med sine mikrovæsener eller sit mikroliv i sin organisme. Denne totale harmoni i livsoplevelsen er det samme som "Guds billede" eller Guddommens væremåde. "Guds billede" eller væremåde er altså det samme som en kulminerende harmoni med alt levende. Da en sådan væremådes kulmination er en skabt ting, kan den ikke være evig. Den har ligesom alle andre skabte ting sin begyndelse, sin kulmination og sin afslutning. Men da jeget er evigt, begynder det igen rent automatisk at arbejde sig frem til en ny kulmination i Guds billede eller væremåde og således fortsættende i al evighed. At der imellem disse kulminationsepoker må ligge en modsat epoke, hvor livsoplevelsen kulminerer i det modsatte princip, nemlig i mørket, er selvfølgeligt. Da mørket er disharmoni mellem det levende væsens jeg og dets ydre og indre forhold til medvæsenerne eller "næsten", og hvorved det kommer til at leve i krig og lidelse eller sygdom, afføder denne tilstand i væsenets bevidsthed erfaringer for, hvordan man skal leve for at være i harmoni med livet og derved komme til at opleve livet i kulminerende harmoni eller det evige lys, kulminerende kærlighed. Mørkets oplevelse bliver således en fornyelse af væsenets livsoplevelsesevne, så det atter og atter kan komme tilbage til den primære livsoplevelsestilstand i Guds billede efter hans lignelse. Det er en sådan fornyelsesepoke, væsenerne oplever i spiralkredsløbets plante- og dyrerige, hvortil det ufærdige jordiske menneske endnu mere eller mindre hører. Igennem det færdige eller fuldkomne menneskerige, visdomsrige, den guddommelige verden og salighedsriget oplever væsenerne spiralkredsløbets totale primære kulmination i lysoplevelsen eller Guds billede. Og det levende væsen bliver således igennem spiralkredsløbsprincippet garanteret evig livsoplevelse.
      I forklaringen til symbol nr. 14 har vi her begyndt at påvise spiralkredsløbenes mission som et genialt samarbejdssystem imellem hele verdensaltets levende væsener. Vi har set, at intet levende væsen kan eksistere og opleve livet uden ved at skulle være medvirkende til andre levende væseners opretholdelse af livet. Kun derigennem kan det få sin egen livsoplevelse og dennes skæbne formet. Tænk hvilken guddommelig, kulminerende kærlighed, der her åbenbarer sig for os. For at få lov til at opleve livet ved andre levende væseners hjælp, må det selv yde hjælp til levende væsener. Det må være makrovæsen og dermed yde livsmuligheder for sine mikrovæseners livsoplevelse, ligesom det selv må være mikrovæsen i et makrovæsens organisme og der til gengæld få garanteret sin egen evige livsoplevelse. Kan retfærdighedsbalancen eller ligeretten for alle de levende væseners kosmiske livsbetingelser være mere fuldkommen? – Ser vi ikke netop her i livets dybeste, kosmiske analyser og struktur kulminerende kærlighed?
 
____________
* Symbolet "De kosmiske spiralkredsløb 2" blev udgivet posthumt i 2012 i Det Evige Verdensbillede, bog 5, i form af to symboler: "Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske" (symbol nr. 76) og "Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det fuldkomne menneske" (symbol nr. 77).

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 14
Symbol nr. 14
Det kosmiske spiralkredsløb 1

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.