Det Evige Verdensbillede, bog 1
2.  Væsenernes udvikling og det færdige og det ufærdige menneske
Iagttager vi de levende væsener, ser vi, at de repræsenterer livsformer, der danner en skala af udviklingstrin fra primitivitet og uvidenhed til væsener, der udgør de totalt fuldkomne mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Denne skala viser, at disse levende væsener således befinder sig i udvikling. De begynder i minerallivsformer og udvikler sig frem til plantelivsformer. Herfra udvikler de sig videre til dyrelivsformer og frem til menneskelivsformer. Alle mennesker har således haft en udviklingsepoke i hver af disse nævnte livsformer. Disse epoker ligger henholdsvis til grund for det, vi kalder mineralriget, planteriget, dyreriget og menneskeriget. Til dyreriget hører det endnu ufærdige jordiske menneske i de mentale felter, det har nedarvet fra dyreriget og endnu ikke har fået udviklet sig fri af. Det er disse dyriske felter, der ligger til grund for det, vi kalder "det onde". Først når væsenet i udvikling er nået frem til at kunne opfylde livsloven, at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv, er det blevet til det virkelige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Og det er sådanne væsener, der tilsammen danner det absolut færdige eller totalt fuldkomne menneskerige. Dette rige eksisterer imidlertid endnu ikke på jorden. Men det er, som vi senere skal se, på vej.
Symbol af Martinus
Symbol 4
Vejen mod lyset