På et givet stadium i væsenets udvikling fødes det religiøse princip i dets mentale struktur. Dette gives igen næring igennem verdensgenløsningsprincippet og verdensgenløserne. Og det vil bringe væsenet frem til den totale fuldkommenhed, i kraft af hvilken det får "kosmisk bevidsthed" og dermed bliver bevidst i Gud, bliver ét med ham og oplever sin egen udødelighed. Det er denne proces i sin totale udløsning, vi har givet navnet "den store fødsel". Det religiøse princip giver sig ikke blot udslag i en almindelig religiøs væremåde. Det er også dette princip, der ligger bag materialismen, bag al politik og alle andre arter af fremtrædende bevidsthedsformer. Men det fører urokkeligt og sikkert det levende væsen frem til nævnte "store fødsel" og den heraf følgende kosmiske bevidsthed, der sætter det i stand til at opleve hinsides tid og rum, hvorved dets sansning står himmelhøjt over det almindelige, ufærdige jordiske menneskes sansning og oplevelse. Det er i kraft af denne form for sansning, at nærværende symboler og analyser er blevet skabt og ligeledes det hovedværk, de danner et supplement til.