Symbol:  (f,i,s,1-16)       Stk.:  (1-7)     
      Avanceret søgning
Forklaring til symbol nr. 4
7. De tredelte figurer, der på symbolet forekommer ved siden af hverandre, symboliserer hver især et levende væsen.
      Det hvide felt i en sådan figur symboliserer det pågældende væsens evige og højeste selv eller jeg.
      Det violette felt i samme figur symboliserer det pågældende væsens evige kosmiske struktur, der i forbindelse med jeget udgør dets overbevidsthed, i hvilken dets underbevidsthedsstruktur er rodfæstet. (Herom senere).
      Det nederste farvede felt symboliserer væsenets fysiske organisme, som det behersker, styrer og leder i kraft af overbevidstheden. Denne realitet udgør i forbindelse med jeget det evige, virkelige, levende væsen og den timelige fysiske organismes sande ophav og herre. Når de tredelte figurer forekommer i en rækkefølge, der fra venstre til højre viser dem i en stigende størrelsesgrad, skal det symbolisere, at det levende væsen er underkastet udvikling. Igennem denne udvikling vokser væsenerne fra minerallivsformer til plantelivsformer. Og fra disse igen vokser de til dyrelivsformer og herfra til menneskelivsformer. Disse livsformer danner hver for sig de udviklingsepoker, vi i dagliglivet kender under begreberne: mineralriget, planteriget, dyreriget og det totalt fuldkomne eller færdige menneskerige. På symbolet længst til venstre, markeret ved den lyse indigofarve, har vi mineralriget. Dernæst i rød farve planteriget og i orangefarve dyreriget, samt i gul farve det færdige eller fuldkomne menneskerige.
      Fra den lodrette hvide streg i dyreriget og frem til det gule felt eller det fuldkomne menneskerige har vi det ufærdige jordiske menneskes udviklingsdomæne. Nævnte væsen hører endnu i en vis grad til dyreriget i de fra samme rige nedarvede bevidsthedsfelter, som det endnu ikke har overvundet til fordel for menneskelig mentalitet, og af hvilken grund det derfor må betegnes som ufærdigt. De gule felter symboliserer de totalt færdige mennesker, der udgør det virkelige og tilsvarende færdige menneskerige, det rige der vil blive slutfacittet på det nuværende ufærdige menneskerige på jorden.
      Den orangefarvede stjerne med den lange grønne stråle og den korte gul-grønne stråle symboliserer den menneskelige forskning således, at den grønne stråle til venstre symboliserer naturvidenskaben og den gulgrønne stråle til højre filosofien. Den grønne stråle symboliserer yderligere intelligensevnen, der er nævnte videnskabs højeste erkendelsesevne. Derfor kan den materialistiske videnskab ikke give livsmysteriets løsning. Derimod er det dens mission med sin materialistiske viden og kunnen at bane vej for menneskenes beherskelse af kræfterne fra naturens vældige kraftocean til fordel og lettelse for menneskenes daglige, fysiske tilværelse.
      Den vandrette keglefigur på symbolet, som altså er sammensat af figurerne, der symboliserer de levende væsener fra mineralriget til det færdige menneskerige, udgør et lille afsnit af selve verdensaltet. De hvide og violette felter på dette afsnit udgør som nævnt de levende væseners jeg og overbevidsthed. Disse højpsykiske realiteter er totalt utilgængelige for fysisk sansning. De nævnte felter ligger derfor ganske uden for den materialistiske videnskabs domæne. Dette er derfor begrænset til de nederste forskelligt farvede felter, der symboliserer væsenernes fysiske organismer eller materiestrukturer. Disse kan den med sin intelligens udforske og analysere. Og her ud fra kan den skabe en vis filosofisk opfattelse, hvilket er symboliseret ved den korte gulgrønne stråle.
      I de hvide og violette figurer, der udgør de levende væseners jeg og overbevidsthed eller det virkelige, primære og evige væsen bag de timelige fysiske organismer, ligger livsmysteriets løsning. Men denne løsning er altså kun sansemæssigt tilgængelig igennem det religiøse princip, der i sin kulmination er det samme som "den hellige ånd" eller "kosmisk bevidsthed".
      Den gule stråle, der udgår fra en lille stjerne og frem til en større stjerne, ud fra hvilken to mægtige hvide stråler udgår, symboliserer det religiøse princip. Alle stadier, både de materialistiske, politiske og gudløse såvel som de almindelige kendte religiøse stadier i de ufærdige menneskers udviklingsområde, er udslag af nævnte princip, befordret af verdensgenløsere og andre folkeførere af forskellig åndelig kvalitet, passende til de folkegrupper, blandt hvilke de blev inkarneret. Dette guddommelige princips slutfacit udgør den kosmiske bevidstheds fødsel i mennesket, hvorved Guddommens fuldendelse af skabelsen af mennesket i sit billede efter sin lignelse er sket fyldest. I kraft af dette slutfacit, der i Livets Bog er udtrykt under begrebet "den store fødsel", bliver mennesket suverænt og ét med Gud. Det er efter denne selv blevet "vejen, sandheden og livet". Denne fødsel og den heraf følgende kosmiske bevidsthed er symboliseret i den gule stjerne og de herfra udgående to store hvide kæmpestråler foroven på symbolet.
      På symbolet foroven ser vi et billede af jordkloden. At den har plads lige over de ufærdige jordmenneskers udviklingstrin, der hvor den materialistiske videnskab befinder sig, skal symbolisere, at kloden i sin udviklingspassage befinder sig på et stadium, i kraft af hvilket den netop kan yde de ufærdige mennesker de livsbetingelser, der er nødvendige for den erfaringstilstand og skæbneoplevelse, som kræves, for at de nævnte væsener kan opnå "den store fødsel".
      Den orangefarvede tynde streg foroven på symbolet, der strækker sig fra mineralriget, frem forbi jordkloden til det rigtige menneskerige, skal blot markere, at dette område udgør den del af "det skabtes" verden, som den jordiske menneskehed har kendskab til (bistået af den videnskabelige forskning).
      Den lille røde stjerne markerer grænsen mellem mineralriget og planteriget, medens den større orangefarvede stjerne markerer grænsen mellem planteriget og dyreriget.
      Figur I på det lille billede i venstre hjørne på symbolet symboliserer det levende væsen. Figur II symboliserer mennesket uden kosmisk bevidsthed. Figur III symboliserer mennesket med kosmisk bevidsthed eller det færdige menneske i "Guds billede efter hans lignelse". Punktlinjerne markerer de to væseners sansekapacitet. Vi ser her, at det kosmisk bevidste menneske sanser hele det levende væsens både fysiske og åndelige struktur og oplever derved livsmysteriets løsning, medens det ufærdige eller kosmisk bevidstløse menneske kun kan opleve sin fysiske organisme og andre skabte eller tids- og rumdimensionelle foreteelser. De kosmiske eller evige fakta kan det ikke opleve. Det er derfor, at livet og væsenernes udødelighed og evige eksistens er et mysterium for det ufærdige menneske.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 4
Symbol nr. 4
Vejen mod lyset

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.