Det Evige Verdensbillede, bog 1
Forklaring til symbol nr. 9
5. Ligesom der bag verdensaltet eksisterer et evigt "jeg", således ser vi, at dette "jeg" også har en skabeevne. Da denne både er evig og uendelig, bliver den også navnløs. Og vi har derfor kaldt den "X2".
      Den violette farve udtrykker denne skabeevnes højeste grundenergi, der, som vi senere skal se, bringer livets seks andre grundenergier i særlige for væsenets skiftende livsoplevelsestilstande livsbetingende kombinationer. Denne syvende grundenergi har vi udtrykt som "moderenergien".
      Det store mørke felt i midten af symbolet og de mange små mørke felter ude ved symbolets rand symboliserer, som vi skal se på symbol nr. 11, det evige princip, der betinger, at det "noget", som vi har set, udgør jeget i det levende væsen, og som i sig selv er et udødeligt element, kan udgøre jeget i alle eksisterende levende væsener. Uden dette princip ville både Guddommens og de levende væseners eksistens være en absolut umulighed. I kraft af dette evige, urokkelige princip bliver det bag alle skabte eller tids- og rumdimensionelle ting eksisterende "noget, som er", synligt som "jeget" i den evige Guddom og som "jeget" i alle eksisterende levende væsener. Det er dette, der ligger til grund for begrebet "Gud" og "gudesønner". Det er i henhold hertil, at vi også kan udtrykke Guddommen ved begrebet "Faderen". Det er det uadskillelige samarbejde mellem Gud og gudesønnerne, der opretholder evig bevidsthed eller evigt liv for alle eksisterende levende væsener. På dette samarbejde beror altså absolut al skabelse og oplevelse af liv.
Symbol af Martinus