Det Evige Verdensbillede, bog 1
Evighedslegemet
Loven for bevægelse
Det kosmiske spiralkredsløb 1
Den evige verdensplan
Grundenergiernes kombinationer
Det evige verdensbillede.
Det levende væsen 2.
Den evige Guddom og de evige gudesønner
Det treenige princips tre analyser
Livsenhedsprincippet eller det første glimt af en Guddoms eksistens
Det levende væsen 1
Kosmisk bevidstløshed
Vejen mod lyset
Intolerance
Verdensgenløsningsprincippet
Guds ånd over vandene
Symbolerne
Forord
Indledning
Symbol nr. 16
Symbol nr. 15
Symbol nr. 14
Symbol nr. 13
Symbol nr. 12
Symbol nr. 11
Symbol nr. 8-10
Symbol nr. 7
Symbol nr. 6
Symbol nr. 5
Symbol nr. 4
Symbol nr. 3
Symbol nr. 2
Symbol nr. 1
Forklaring til symbol nr. 9
Forklaring til symbol nr. 10
1.  Alt undtagen jeget er bevægelse
1.  Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens jeg og skabeevne
1.  Spiralkredsløbet som fundament for væsenets evige livsoplevelse
1.  Ethvert tilværelsesplans livsudfoldelse udgør reaktionen af de seks grundenergiers særlige kapacitetsudfoldelse i det pågældende plan
1.  Det jordiske menneske er delvis "menneske" og delvis "dyr"
1.  Verdensaltet kommer til syne som et levende væsen
1.  Der eksisterer bevidsthed bag verdensaltet
1.  Hvis ikke den ydre verden eksisterede
1.  Det levende væsens "selv" eller "jeg" kan kun have analysen "noget, som er"
1.  Det ufærdige jordiske menneskes kosmiske bevidstløshed
1.  Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav
1.  Saboteret normalitet
1.  Forældreprincippet
1.  Der er bevidsthed bag alle naturens eller verdensaltets skabelsesprocesser
1.  Symbolernes opgave
1.  Verdens største religiøse påbud
Vi er nu kommet så langt frem i vort studium af verdensaltet eller livsmysteriet, at vi har set, at alt hvad der overhovedet eksisterer som tilgængeligt for direkte sansning, er identisk med bevægelse, hvad enten det er faste, flydende, luftformige eller stråleformige materier, hvad enten disse materier er stof for materielle eller skabte foreteelser, eller de er stof for alle eksisterende mentale opbygninger, ideer og tanker. Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med verdensaltets levende struktur som organisme for et levende gigantvæsen, i hvilket vi alle leve, røres og er. I forklaringen til symbol nr. 13 oplevede vi de levende væseners livsoplevelsespassage igennem et kredsløb. Som vi i det foranstående har set, danner grundenergiernes indbyrdes forhold seks forskellige tilværelsesplaner. Som vi allerede har bemærket, eksisterer der syv kosmiske grundenergier, i kraft af hvilke al livsfunktion, skabelse og oplevelse befordres. Vi er nu kommet så langt i vor fremstilling af koncentratet af verdensaltets kosmiske grundanalyser, at vi har set, at nævnte verdensalt i sin struktur opfylder lige akkurat den treenighed eller de tre betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som "et levende væsen". 6. Symbolet symboliserer resultatet af verdensaltets "X1" og "X2", hvilket altså igen vil sige: resultatet af Guddommens skabeevne, der består af alle de levende væseners skabeevner tilsammen. 5. Ligesom der bag verdensaltet eksisterer et evigt "jeg", således ser vi, at dette "jeg" også har en skabeevne. Vi har allerede i det foranstående fået et første indblik i verdensaltet, der viser os de levende væseners dobbeltprincip eller samtidige fremtræden som makrovæsen og mikrovæsen. Vi har i det foregående symbol fået et første indblik i det levende væsens evige livsstruktur. I henhold til Livets Bog er det levende væsen et treenigt princip. For det menneske, der ønsker at komme til virkelig oplevelse og erkendelse af den absolutte sandhed om livet eller livsmysteriets løsning, er det nødvendigt, at det lærer sig selv at kende til bunds, thi det levende væsens kosmiske analyse er netop i sig selv livsmysteriets løsning. Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et treenigt princip. Intolerance er årsag til krigens dødsflammer. Vi omtalte i forklaringen til symbol nr. 1, at naturens skabelsesprocesser er logiske, og at der derfor måtte være et levende ophav til disse skabelsesprocesser. Når den kristne verdensreligion lærer, at Guds ånd svæver over vandene, og at Gud skabte verden i kraft af denne sin ånd, så er det udtryk for en virkelig kosmisk sandhed. Ved hjælp af symbolerne er det muligt at give den herfor modne læser et let tilgængeligt overblik over selve verdensaltets kosmiske struktur. Nærværende symbolbog er et supplement til "Livets Bog", hvilket vil sige: til mit hovedværk over livets kosmiske struktur, principper og love. Og vi har set det levende væsens identitet som et evigt eller udødeligt, treenigt princip. Vi så, hvorledes væsenerne i et sådant kredsløb gennemgik kulminationen af mørke og kulminationen af lys. Disse udgør igen det levende væsens evige livsoplevelsestilstands seks grundformer. Den syvende grundenergi, som vi allerede kender under begrebet "moderenergien", befordrer i forbindelse med jeget overbevidsthedsfunktionen, ligesom den også holder de andre seks grundenergier i seks forskellige, skiftende kombinationer. Vi har set, at denne treenighed udgør tre analyser, som vi har udtrykt som "X1", "X2" og "X3", der igen henholdsvis udgør "verdensaltets jeg", "verdensaltets skabeevne" og resultatet af denne skabeevne, hvilket vil sige "det skabte". Dette resultat er det synlige verdensalt eller X3. Da denne både er evig og uendelig, bliver den også navnløs. I kraft af dette princip bliver alle eksisterende levende væsener og dermed verdensaltet synligt som en uadskillelig enhed. Men denne livsstruktur, hvilket vil sige: det levende væsens jeg og den hertil knyttede evige overbevidsthed og underbevidsthed og hermed dets manifestationsorganismer eller legemer ville være ganske uden nogen som helst mening eller hensigt, hvis de ikke var baseret på at skabe en vekselvirkning med den ydre verden. Det udgør således et "jeg", en "skabeevne" og "det skabte". Og vi skal her begynde med at påpege, hvorledes det ufærdige menneske næsten er totalt kosmisk uvidende, hvilket vil sige, at det næsten er totalt bevidstløst med hensyn til sin egen virkelige eller absolutte åndelige eller kosmiske analyse. Det udgør således et jeg, og en overbevidsthed, til hvilken dets underbevidsthed er knyttet. Og hvor to væsener har indviklet sig i disse flammer og således er i krig med hinanden, det være sig to dyr, to mennesker eller to eller flere nationer, så udløser de en sabotage imod verdensaltets grundtone: kærligheden, der igen i virkeligheden er det samme som absolut fred, glæde og velsignelse. Vi skal her ved hjælp af symbol nr. 2 påpege et område af disse skabelsesprocesser, der i særlig grad viser ikke blot logik, men også kærlighed. Da ånd er det samme som bevidsthed, vil det altså sige, at der er bevidsthed bag alle naturens, ja hele verdensaltets mangfoldighed af skabelsesprocesser. Nævnte symboler har således kun til opgave at markere de absolut fundamentalt bærende principper og love i selve livets eller verdensaltets struktur og manifestation. Den indeholder i koncentrerede facitter selve essensen af det nævnte værks kosmiske analyser, hvilke facitter er supplerede med kosmiske symboler. Vi har set, at dette princip gælder ligesåvel for verdensaltet, som det gælder for os eller et hvilket som helst andet levende væsen. Denne væsenernes passage igennem et kredsløb blev båret af en af urbegæret befordret hunger- og mættelsestilstand. Hver af disse grundformer for livsoplevelse udløses, således som vi så på symbol nr. 12, af en kulminerende grundenergi og en latent samt to energier i tiltagende udfoldelse opad imod kulmination og to energier under en tiltagende indskrænkning hen imod en mindsteudfoldelse eller latent tilstand. I hver kombination er de alle seks til stede, men ikke i lige stor udfoldelse. Vi har således set, at verdensaltet ligesom de levende væsener udgør et "noget, som er". Nævnte verdensalt udgør således Guddommens organisme, der igen består af de levende væseners organismer og udgør alt, hvad der kommer ind under begrebet tids- og rumdimensionelle realiteter, hvilket vil sige makrokosmiske og mikrokosmiske såvel som mellemkosmiske organismer, der alle udgør skabte redskaber for udfoldelsen af Guddommens skabeevne og den heraf følgende opretholdelse af evig livsoplevelse. Og vi har derfor kaldt den "X2". Da denne enhed således består af levende væsener, bliver det til kendsgerning, at den er levende, og at der, som vi senere skal se, overhovedet ikke findes noget som helst dødt i den. Hvad skulle jeget kunne opleve, hvis ikke denne ydre verden eksisterede? – Ved jeget forstår man her det levende væsens højeste væsenskerne. Denne struktur udgør det virkeligt, evige "noget", der åbenbarer sig igennem sin fysiske organisme. Når man således udløser sabotage mod selve livets mentale fundament, hvordan skal der da blive fred, glæde og velvære i de krigsførende parters tankeverden? – Alle de højest udviklede dyr er, ligesom menneskene, underkastet et princip, vi udtrykker som "forældreprincippet". At det er således, bliver til kendsgerning for den udviklede forsker i kraft af dette, at hver eneste af disse processer er logiske. De udgør håndgribelige markeringer af uhåndgribelige, kosmiske analyseområder, der i sig selv er evige og derfor eksisterer uden for tid og rum. Da de nævnte facitter er udførligt begrundede og underbyggede i hovedværket, vil denne begrundelse og underbygning naturligvis ikke blive så detaljeret gentaget her. Disse tre principper kender vi som det levende væsens jeg, dets skabeevne og det skabte. Med kulminationsoplevelsen af mørket opstår der en mættelse af mørket og en hunger efter lyset. Ethvert tilværelsesplans særlige livsoplevelses- og udfoldelsestilstand vil altså være det samme som den samlede reaktion af de seks grundenergiers indbyrdes forskellige kapacitetsudfoldelse i det pågældende tilværelsesplan. Derved bliver disse seks kombinationer forskellige. Dette "noget" er verdensaltets og dermed livets allerhøjeste realitet, ligesom det i form af "jeget" er den allerhøjeste realitet i ethvert levende væsen.
      På symbolet ses seks farvede felter.
      Den violette farve udtrykker denne skabeevnes højeste grundenergi, der, som vi senere skal se, bringer livets seks andre grundenergier i særlige for væsenets skiftende livsoplevelsestilstande livsbetingende kombinationer. Dette understreges yderligere derved, at der er bevægelse og dermed funktion og skabelse absolut alle vegne i nævnte enhed eller verdensaltets uendelige område, ganske ligegyldigt hvor lille et mikrokosmisk felt eller hvor stort et makrokosmisk område, vi så end måtte udpege til undersøgelse. Til hvem skulle det henvende sig og udveksle tanker og følelse, hvis ikke der eksisterede andre jeger, der med deres organismer eller kosmiske og fysiske strukturer kunne opleve henvendelsen og reflektere på denne? – Dette jeg er "noget", der i sig selv er hævet over al manifestation, eftersom det udgør selve manifestationens ophav og skaber. Denne organisme hører ikke med til det primære væsen. Hvordan kan væsener være fysisk lykkelige, når deres tankeverden er optaget af, hvorledes de kan gennemføre eller vedligeholde sabotagen imod deres fjender? – Takket være dette princip kan intet afkom fødes i disse væseners livssfære uden i kraft af et par forældre. De er således bygget planmæssigt op, beregnet på at skulle opfylde et eller andet nyttigt formål. Disse områder har altså ikke nogen som helst tids- og rumdimensionel billedform. Den læser, der ønsker en mere indgående stadfæstelse af verdensbilledets analyser, må jeg henvise til studiet af mit hovedværk. Som det allerhøjeste "noget" i et levende væsens organisme er dets, over organismen herskende, jeg eller det "noget", der oplever og skaber ved hjælp af dets organismes fysiske og åndelige struktur. Og med kulminationsoplevelsen af lyset opstår der en mættelse af lyset og en hunger efter mørket. Reaktionen vil altså blive præget eller formet af de grundenergier, der har den største udfoldelseskapacitet inden for det nævnte plan. Hver af disse kombinationer udgør et tilværelsesplan. Nævnte "noget" kan ikke sammenlignes med noget som helst, eftersom det er hævet over alt, hvad der ellers eksisterer. Det er Guddommens bevidsthedsfelter. Denne syvende grundenergi har vi udtrykt som "moderenergien". Der er således bevægelse og dermed forvandling overalt. Hvordan skulle det i det hele taget kunne skabe eller manifestere noget som helst, hvis ikke materien eller stoffet eksisterede? – Det kan derfor absolut ingen analyse have. Den er kun et midlertidigt opbygget eller skabt redskab for væsenets fysiske manifestation, skabelse og oplevelse. Er det ikke netop denne situation, der gør væsenerne bange for gengældelse, og dermed årsag til yderligere at forstærke deres forsvarsevne med endnu mere morderiske, raffinerede våben? – I disse forældre skabes der normalt en vis form for kærlighed til dette afkom. Hvis vi iagttager de skabelser, naturen har udløst, er de alle uden undtagelse i deres slutfacit på en eller anden måde til glæde og velsignelse for levende væsener. Men dette forhindrer ikke, at de alligevel eksisterer som "noget, der er". Nærværende bog er kun beregnet på at skulle give det på disse facitter baserede kosmiske verdensbillede i en for interesserede mennesker let overskuelig form. Dette gælder alle de i Guddommens organisme eller verdensaltet forekommende væsener både i mikrokosmos og i makrokosmos, eftersom alle levende væsener jo netop tilsammen udgør den uadskillelige enhed eller det levende væsen, vi kalder Gud. Og i henhold til urbegærets evige eksistens fører dette således det levende væsen skiftevis igennem kulminationen af mørket og lyset. Hver grundenergi har således et tilværelsesplan, i hvilket den kulminerer eller spiller hovedrollen, hvorefter den, alt efter sin kapacitet kun spiller en tilsvarende større eller mindre birolle i de andre tilværelsesplaner. Af disse tilværelsesplaner er de to første almenkendte under begreberne "planteriget" og "dyreriget", medens det tredje tilværelsesplan, hvilket vil sige: det virkelige "menneskerige" kun er delvis kendt. Det er således det absolut eneste eksisterende i sin slags. Disse felter befordres i kraft af tilsvarende seks grundenergier.
      Det store mørke felt i midten af symbolet og de mange små mørke felter ude ved symbolets rand symboliserer, som vi skal se på symbol nr. 11, det evige princip, der betinger, at det "noget", som vi har set, udgør jeget i det levende væsen, og som i sig selv er et udødeligt element, kan udgøre jeget i alle eksisterende levende væsener. Da denne bevægelse eller forvandling er identisk med logisk skabelse, eksisterer der således ikke blot bevægelse eller skabelse i denne enhed, men der eksisterer også "bevidsthed". Ethvert levende væsen er således lige så meget afhængigt af den ydre verden, som det er afhængigt af sin egen organisme og kosmiske struktur. Hvis vi siger om dette jeg, at det er smukt, det er mindre smukt, det er guddommeligt, eller det er "djævelsk", det er stort, eller det er småt osv., kan disse analyser umuligt være analyser af selve jeget, men derimod kun af noget, jeget har frembragt eller skabt. Da den er skabt, er den ligesom alle andre skabte realiteter forgængelig, bliver opslidt og ubrugelig. Og må de ikke netop blive ved med denne morderiske udvikling af våben helt indtil det ligefrem "djævelske", indtil der på en eller anden måde kommer en forsoning i stand mellem parterne? – Denne giver sig udslag i, at nævnte forældre sørger for deres spæde afkom, indtil det er vokset frem til selv at kunne klare sin opretholdelse af livet. Vi behøver kun at se på vor egen organisme og på dyrenes og planternes organismer. Da dette "noget" udgør en urokkelig realitet, på hvilken alt liv er baseret, er det nødvendigt, at man bliver fortrolig med de evige realiteter, nævnte "noget" udgør, hvis man vil gøre sig håb om at komme til at opleve livsmysteriets løsning rent forstandsmæssigt.
      Foruden at være et fundamentalt supplement til Livets Bog vil symbolbogen i kraft af sit indholds let overskuelige form også kunne være til nytte for det menneske, der – dog uden specielt at være forsker – gerne vil lære det kosmiske verdensbillede at kende, således som det i kraft af sin totale, logiske form vil blive fundament for fremtidens mennesker i deres væremåde eller daglige handel og vandel. De levende væseners jeger udgør, som tidligere nævnt, tilsammen Guddommens jeg, deres skabeevner og organismer udgør tilsammen Guddommens skabeevne og organisme. Det levende væsens evige liv er en evigt skiftende kulminationsoplevelse af en lysepoke og en mørkeepoke. Vi har derfor også givet hvert tilværelsesplan navn efter den grundenergi, der kulminerer eller har sin største udfoldelseskapacitet i det pågældende plan. De jordiske mennesker er, som vi skal se, endnu ikke så udviklede, at de udgør dette fuldkomne tilværelsesplan. Det afviger fra alt andet derved, at det er alle eksisterende levende væseners dirigerende, oplevende og skabende ophav, ligesom det også afviger fra alt andet ved at udgøre en absolut, total stilhed. Disse grundenergier kender vi under begreberne: "instinktenergien", "tyngdeenergien", "følelsesenergien", "intelligensenergien", "intuitionsenergien" og "hukommelsesenergien". Uden dette princip ville både Guddommens og de levende væseners eksistens være en absolut umulighed. Bevidsthed udgør igen et urokkeligt bevis for et levende ophavs eksistens. Jeget hører urokkeligt sammen med den ydre verden. Jeget eksisterede således før denne skabelse. Og dens åndelige ophav må derfor befries fra et sådant ubrugeligt redskab eller legeme. Hele tiden at have fjender og derfor hele tiden at skulle værge sig imod fjender, kan kun eksistere som saboteret normalitet, såvel hos angriberen som hos forsvareren. Dette afkom bliver således beskyttet, passet og plejet af dets forældre, sålænge det selv er hjælpeløst. Er de ikke netop alle bygget fuldkomment op og på genial måde tilpasset deres ophavs midlertidige eksistens og livsoplevelse? – Disse hinsides tid og rum eksisterende foreteelser er, som før nævnt, meget omfattende beskrevet i Livets Bog. Det er denne væremåde, der bringer mennesket i kontakt med verdensaltets grundtone: kærligheden og dermed i kontakt med livet. Guddommens jeg og skabeevne bor således i ethvert eksisterende væsens jeg og skabeevne. For hver gang væsenet har en kulminationsmættelse af mørkeepoken og en tilsvarende kulminationsmættelse af lysepoken, har det altså passeret et kosmisk spiralafsnit eller spiralkredsløb. Og vi kender allerede disse tilværelsesplaner under navnene: instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesplanet, der igen henholdsvis er de samme som dem, vi kalder: planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget. Deres mentalitet eller psyke og væremåde er endnu i så høj grad behersket af dyriske anlæg: selviskheden eller egoismen, medens de "menneskelige" anlæg: uselviskheden eller næstekærligheden endnu er så lidt fremherskende, at væsenerne absolut kun delvis er "mennesker" og delvis "dyr". Det kan derfor ikke være identisk med nogen som helst slags materie, da materie eller stof ikke kan eksistere uden at være "bevægelse". Ved hjælp af disse energier kombineres Guddommens skabeevne og de levende væseners skabeevne i et evigt samarbejde. I kraft af dette evige, urokkelige princip bliver det bag alle skabte eller tids- og rumdimensionelle ting eksisterende "noget, som er", synligt som "jeget" i den evige Guddom og som "jeget" i alle eksisterende levende væsener. Vi skal nu i det følgende påvise verdensaltets identitet som et levende væsen. Det har derfor i sig selv ingen som helst analyse ud over dette, at det eksisterer, og kan derfor kun udgøre "noget, som er". Det er denne væsenets befrielsesproces, vi kender under begrebet "døden". Saboteret normalitet er det samme som, at de pågældende væseners væremåde udtrykker disharmoni med verdensaltets grundtone: kærligheden, der igen er den Guds ånd, som i Bibelen er udtrykt som "den hellige ånd". Uden denne kærlighed ville der ikke være nogen mulighed for højere livsformer at inkarnere i jordens særlige fysiske struktur. Hvordan skulle skabelsen af disse organismer, såvel som alle andre skabte ting i verdensaltet, kunne blive til på en så genial måde, hvis ikke der var "noget levende" bag skabelsen, der både havde visdom, kærlighed og almagt til at kunne bringe skabelsesprocesserne til et så fuldkomment slutfacit? – Her skal vi derfor kun forklare symbolerne, der i forhold til nævnte bogs kosmiske analyser er det samme, som landkort er i forhold til geografien. Og det er i kraft af denne kontakt, at mennesket udfries af primitivitetens og dermed af hadets mørke bevidsthedssfærer og føres frem til fuldbyrdelsen af Guds plan med det levende væsen, der er frembringelsen af "mennesket i Guds billede efter hans lignelse". Al skabelse er derfor Guds manifestation, ligesom enhver oplevelse er en oplevelse af Guds manifestation. Fundamentet i denne oplevelsestilstand er altså urbegæret samt hunger- og mættelsesprincippet. Hvordan livsoplevelse og livsudfoldelse former sig på de forskellige tilværelsesplaner er naturligvis afhængigt af, hvorledes hver enkelt grundenergis særlige udfoldelseskapacitet er, og hvilken grad af kapacitet, der kommer til udfoldelse i dens forbindelse med de andre fem grundenergier i tilværelsesplanet. Det er dette "sfinksen", hvilket vil sige: figuren, der forestiller dyret med menneskehoved, udtrykker. Det har ingen begyndelse eller afslutning. Resultatet af dette samarbejde udgør, som vi senere skal komme tilbage til, de store livsoplevelsessfærer: "instinktsfæren", som vi kender under begrebet "planteriget", på symbolet markeret med rød farve. Det er dette, der ligger til grund for begrebet "Gud" og "gudesønner". Denne død er således ikke nogen virkelig død, men en guddommelig anordning i verdensaltets store kosmiske struktur. Da ånd er det samme som bevidsthed, tanker og viden, så er denne Guddommens ånd verdensaltets normale bevidsthed. Og det er kun unaturlige forældre, der viser ligegyldighed eller manglende sympati eller kærlighed til deres afkom. – Hvorfor skal man studere verdensaltets kosmiske analyser, som det for nogle mennesker kan være vanskeligt at tilegne sig forståelsen af? – Med denne skiftningsproces opretholdes det livsvigtige kontrastprincip. Vi må derfor se lidt på hver grundenergi. Det almene jordiske menneske er således mere eller mindre et ufærdigt "menneske". Det kan ikke deles. Dernæst kommer "tyngdesfæren". Det er i henhold hertil, at vi også kan udtrykke Guddommen ved begrebet "Faderen". Det åndelige ophav lever videre og kan igen fødes i en ny fysisk organisme. At være i disharmoni med denne ånd betyder krig, ulykke og lidelse eller alt, hvad der hører ind under begrebet "ond skæbne". At de lavere livsformers formering eller forplantning foregår på en anden måde, hvor denne kærlighed ikke er nødvendig, grundet på andre beskyttelses- eller andre hjælpemidler for afkommets trivsel, forandrer ikke det her nævnte forældreprincips identitet som kærlighed. Menneskene har igennem deres religioner og verdensgenløsere fået anvist vejen til Gud! Uden dette princip ville al sansning være en total umulighed. Det er hverken tids- eller rumdimensionelt. Denne er markeret med orangefarve, og vi kender den under begrebet "dyreriget". Det er det uadskillelige samarbejde mellem Gud og gudesønnerne, der opretholder evig bevidsthed eller evigt liv for alle eksisterende levende væsener. Er der virkelig nogen, der kan se en bedre og mere fuldkommen vej til Gud eller virkelig kulturskabelse end den, der allerede er givet f.eks. i Jesu bjergprædiken og andre af Kristi hellige påbud? – De to kontraster må være til stede i enhver skabelse. Vi kommer således her i analysen af selve verdensaltet til det samme ejendommelige, oplevende og skabende "noget", som det skabende og oplevende "noget", vi på symbol nr. 6 kom til i det levende væsen som dettes "jeg", og som vi udtrykte som "X1". Herefter følger "følelsessfæren", markeret ved gul farve. På dette samarbejde beror altså absolut al skabelse og oplevelse af liv. Kan man få en bedre anvisning på vejen til lyset end denne: "Elsk din Gud over alle ting og din næste som dig selv"? – Men det er ikke lige meget, hvordan disse to kontraster er kombineret i skabelse. Dette understreger dermed, at verdensaltet ligesom det levende væsen har et "jeg" og her begynder at komme til syne som "et levende væsen". Denne sfære udgør det totalt fuldkomne "menneskerige". Svaret må her blive, at det vil være totalt umuligt at anvise nogen vej til Gud, lyset eller en absolut fuldkommen kulturskabelse, der ikke først og fremmest har det samme urokkelige, guddommelige påbud i sin vejledning som livets virkelige fundament. Er mørket i overvægt i et væsens skabelse, tankesfære og væremåde, bliver denne skabelse tilsvarende mørk og dræbende. Den næste sfære er "intelligenssfæren", markeret med grøn farve. Og det er således absolut ikke for at føre mennesker bort fra Kristi hellige påbud eller bort fra andre af de store verdensreligioners mere eller mindre hellige påbud eller vejledninger i moral og væremåde, at de kosmiske analyser og symboler over livets struktur er manifesterede, tværtimod. Er lyset i overvægt i nævnte skabelse, forringer det i samme grad skabelsen eller livsoplevelsen og dræber eller nedbryder således også livsoplevelsen. Denne sfære har vi udtrykt som "visdomsriget". Det er netop for at vise, at kernen i disse væseners åbenbarede største kosmiske facitter eller dogmer er absolut sandhed. For at livsoplevelsen, såvel som enhver anden skabelse, kan være total fuldkommen, må lyset og mørket i denne skabelse være i balance. Den følgende sfære udgør "intuitionssfæren", markeret med blå farve. Det gælder her det samme som i fremstillingen af et fotografi. Denne sfære har vi udtrykt som "den guddommelige verden". Hvis dette er overbelyst, hvilket vil sige, at lyset dominerer så meget på det, at det mere eller mindre har udslettet billedets skyggepartier, er det et tilsvarende ufuldkomment fotografi. Herefter kommer den sidste sfære "hukommelsessfæren", markeret med lys indigofarve. Hvis dette billede er underbelyst, hvilket vil sige, at mørket dominerer billedet så meget, at dets lyspartier er mere eller mindre udslettede, er billedet også tilsvarende ufuldkomment. Denne sfære har vi udtrykt som "salighedsriget". Er billedet derimod fremstillet således, at lyset og mørket er kombineret sådan, at de lige akkurat fremhæver hinanden indtil en sådan grad, at de hverken står stærkere eller svagere overfor hinanden end tilfældet er på objektet, der er fotograferet, da er billedet totalt fuldkomment. Vi skal i det næste symbols forklaring uddybe denne Guddommens og de levende væseners bevidsthed og samarbejde nærmere. For at et væsens bevidsthedsudfoldelse, skabelse og væremåde kan være total fuldkommen, må lys og mørke også her være således kombineret, at kombinationen udgør kulminationen af den absolut allerhøjeste bevidsthedsudfoldelse, manifestation eller skabelse, der er det samme som den absolutte kærlighed, hvilket vil sige: den kærlighed, hvormed man elsker Gud over alle ting og sin næste som sig selv, den kærlighed, der er alle loves fylde, den kærlighed, der er ét med Guds primære bevidsthed, den kærlighed, der gør væsenet til ét med Gud. Da livets oplevelse således er baseret på kontrasterne lys og mørke, er det ikke så mærkeligt, at væsenernes evige liv må blive en passage igennem spiralkredsløbenes mørke- og lysepoke. Hvordan skulle de ellers tilegne sig viden om mørket og lyset og derved blive fuldkomne? – Spiralkredsløbene er således en stor medvirkende faktor i skabelsen af de levende væseners evige livsoplevelse.