Det Evige Verdensbillede, bog 2
6. Symbolets nederste del symboliserer altså det ufærdige menneske omgivet af den fysiske verden. Vi ser på symbolet, at den udgør et område af spiralkredsløbet. Læst fra venstre ser vi mineralriget, der jo består af salighedsrigets virkninger på det fysiske plan. Dernæst kommer planteriget og herefter dyreriget. Fra de korte strålefigurer i dette rige og op til de gule strålefigurer har vi de ufærdige jordiske mennesker. De to mindste strålefigurer symboliserer de meget primitive begyndende menneskelige stadier – stadier, der næsten mere er abestadier end menneskestadier. Disse stadier findes ikke mere på jorden. Væsener fra disse stadier er forlængst uddøde her, men forekommer naturligvis på andre kloder, der ikke er så langt fremme i udviklingen og spiralkredsløbet som jorden. Den næste strålefigur symboliserer vore nutidige naturmenneskestadier, der også snart vil være forbi på jordkloden, idet disse stadiers væsener nu stærkt er på vej ind i de næste stadier, der er befolket med de såkaldte kulturmennesker. Disse stadier er symboliseret ved den næstsidste strålefigur før de gule strålefigurer. Som vi ved, blev væsenerne på de forudgående stadier ført af deres religiøse instinkt, der lod dem ane højere åndelige realiteter bag den fysiske verden, og som de ved verdensgenløsningens hjælp fik iklædt symboler og lignelser, så de kunne opfattes og erkendes af disse endnu meget primitive eller ufærdige mennesker som livsfundament for deres midlertidige udviklingstrins moral og væremåde. Med intelligensevnens udvikling degenererede deres religiøse trosevne. Og væsenerne blev, som vi også har berørt, materialister og gudløse og mistede dermed ethvert åndeligt fundament for moral og væremåde. Da de endnu ikke kunne sanse åndeligt eller kosmisk, blev den fysiske verden deres eneste sanseobjekt. Derved opstod den materialistiske videnskab, som satte menneskene i stand til at beherske millioner af hestekræfter fra naturens umådelige kraftocean. De blev genier i at skabe i den fysiske materie. De blev i stand til at skabe en mangfoldighed af materielle goder. Og det er dette, der har bevirket, at væsenerne her bliver udtrykt som kulturmennesker.
      Men da disse væseners følelse er meget mangelfuld på næstekærlighed, og de derfor heller ikke har nogen særlig udviklet intuition, kan de ikke sanse åndeligt. Og da den religiøse anelsesevne også er opløst, rummer disse væseners bevidsthed ingen som helst viden ud over deres viden om fysisk materie. De tror derfor, at overlegen magt, og de bedste krigsvåben, ja evnen til helt at udslette sine medmennesker, nærmere betegnet sine fjender, er det altoverstrålende fundament for skabelse af fred. Derfor er deres livsfundament blevet en altomfattende udvidelse af deres evne til at lemlæste, ødelægge og udslette levende væsener. Da krig ikke kan afskaffes ved krig, og det onde, man gør imod andre, får man selv til skæbne, er det ikke så mærkeligt, at de jordiske kulturmenneskestadier er blevet hjemstedet for ragnarok eller helvede, mørkets kulmination. Det er rigtigt, at der er katedraler, kirker og templer over hele jorden, hvorfra der forkyndes humanitet og kærlighed, men denne forkyndelse er kun beregnet for menneskers trosevne. Den udgør ikke noget materiale for intelligensen. Og da menneskenes trosevne er døende over hele verden, vil trosreligionernes stjerne også blegne for til sidst helt at ophøre på jorden for at give plads for den i stærk udvikling fremtrædende intelligens og den heraf affødte indvielse i materialisme og gudløshed og dets heraf følgende kulmination i mørket som djævlemenneske eller som en repræsentation af det, Bibelen udtrykker som "slangen", "djævelen" eller "satan". Disse udtryk er således i virkeligheden ikke udtryk for et særligt eksisterende overjordisk væsen, men er derimod udelukkende udtryk for det jordiske menneske på dets kulminationsstadium i mørket. Det er fra dette mørkets kulminationsstadium, at menneskenes mest djævelske helvedesmaskiner, altudslettende atom- eller kernevåben og andre lemlæstende og dræbende helvedesprocesser dirigeres.
      Inden vi går videre i vor forklaring af symbol nr. 22, vil vi lige her indføje forklaringen til symbol nr. 22A, der blot er fremstillet som et hjælpesymbol til at vise det materialistiske og gudløse område af verdensbilledet eller verdensaltet.
Symbol af Martinus
Symbol 22
Den evige kosmiske, organiske forbindelse mellem Gud og gudesøn 2
Symbol af Martinus
Symbol 22A
Det materialistiske eller ufærdige verdensbillede