Det Evige Verdensbillede, bog 3
13. Stjernefelt nr. 11
Livsmysteriets løsning rummer også et facit for væsenernes skæbnedannelse. Jordmenneskene er endnu meget langt fra at forstå, at deres skæbne er virkningerne af deres egen væremåde. Enhver handlemåde er en kombination af bevægelsesarter. Den kan være kærlighed, ligesom den også kan være had. Og karmaloven er således virkende, at det et menneske sår, skal det høste, og det man vil, at menneskene skal gøre imod os det må vi først gøre imod dem. Derfor bliver det også en bekræftelse på det evige ord: "Saligt er det at give, hellere end at tage". Loven for karma bringer i sit slutfacit alle levende væsener til i deres væremåde at blive til glæde og velsignelse for alt levende. Uden at væsenets væremåde bliver således, kan det umuligt være i Guds billede efter hans lignelse. Men for den udviklede eller kosmisk bevidste forsker er det en kendsgerning, at alt bliver ført i retning af at blive til glæde og velsignelse for levende væsener.
      Hvordan går det da til, at det, et levende væsen gør imod andre væsener, kommer tilbage til det selv og danner dets skæbne? Det går således til, at enhver handling, det levende væsen manifesterer, skaber i væsenets psykiske struktur en modtagelighed for akkurat den samme handling. Har det været en god handling, bliver væsenet modtageligt for en tilsvarende god handling. Har det været en ond handling, bliver væsenet modtageligt for en tilsvarende ond handling. Det er ikke blot dette, at væsenet bliver modtageligt for handlingen. Der sker også dette, at handlingen i sig selv danner en kombination formet i handlingens struktur. Denne energikombination omsat i bevægelse går ligesom alle andre energikombinationer eller bevægelser i kredsløb. Dette kredsløb går ud fra dets ophav og tilbage til dets ophav. Ved denne tilbagekomst udløser det den samme handling over for ophavet som den, den blev en virkning af. Væsenet kommer således her til at høste gengældelsen af den handling, det begik imod sin næste, det være sig dyr eller menneske, det være sig en ond eller god handling. Ifølge denne væsenets kosmiske struktur, kan væsenet umuligt komme til at opleve noget som helst, det ikke selv er den første udløsende årsag til. Det kan således ikke komme til at blive genstand for nogen som helst lidelse, der er større eller mindre end den, det selv udløser. Det er så absolut sin egen skæbnes herre. Intet væsen vil således kunne komme til at lide uret eller gøre uret. Hvis der virkeligt kunne manifesteres uret, ville verdensaltet være kaos, hvis det overhovedet kunne eksistere, og Guddommen ville hverken være almægtig, alvis eller alkærlig. Skæbneloven: "Det et menneske sår, skal det høste" hører således med til verdensaltets evige og urokkelige principper. Det er den kendsgerning, der bliver tilbage, alt eftersom væsenerne får oplevet virkningerne af de lidelser, de med deres væremåde har påført andre levende væsener.
      På stjernefelt nr. 11 ser vi en trekant. Denne betyder som sædvanlig et levende væsen. Vi ser, at der ud fra denne trekant til højre går en cirkelbane, der atter forbinder sig med trekanten til venstre. Denne symboliserer karma- eller skæbneloven. Den skal netop symbolisere, at det, man gør imod sin næste, gør man imod sig selv. Virkningerne af et væsens handlinger går i kredsløb og kommer derved tilbage til sit ophav. (Se for øvrigt symbolerne nr. 18, 19 og 20.) Ethvert væsen er således urokkeligt sin egen skæbnes absolut eneste virkelige ophav.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 32
De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning