Symbol:  (27-33)       Stk.:  (1-14)     
      Avanceret søgning
9. Stjernefelt nr. 7
Med dette, det levende væsens jeg, er vi kommet til løsningen på verdensaltets store bevægelsesocean. Vi er kommet til alle bevægelsesarters, skabelsesprocessers og oplevelsestilstandes inderste årsag. Vi har allerede i stjernefelt nr. 2 erkendt, at nævnte bevægelsesocean var en årsags- og virkningskæde. Foruden at være bevægelse viste denne årsags- og virkningskæde sig også at udgøre logiske skabelses- og oplevelsesprocesser. Da oplevelse umuligt kan finde sted, uden at der må være "noget", der oplever, og da logisk skabelse, der er det samme som planmæssig skabelse, ligeledes heller ikke kan finde sted, uden at der må være "noget", der planlægger, bliver det således her til kendsgerning, at dette "noget" eksisterer. Dette "noget" udgør altså ophavet til bevægelse, til planlæggelse af logisk skabelse eller til selve manifestationen og oplevelsen af livet. Vi er altså her kommet frem til det "noget", der oplever og manifesterer livet. Men dette "noget" er jo vort eget inderste selv eller jeg. At de levende væseners jeger fra både mikro-, makro- og mellemkosmos således tilsammen udgør det "noget", der er det absolutte ophav til hele verdensaltets uendelige bevægelsesocean, dets fremtræden som en uendelig årsags- og virkningskæde, dets fremtræden som manifestation og oplevelse af livet, dets afsløring som bevidsthed og organisme for et altomfattende levende væsen, i hvilket vi alle lever, røres og er, er således umuligt at bortforklare. Alle de levende væseners jeger, og det gigantjeg de tilsammen danner, udgør således den absolutte og eneste årsag til livsoplevelse og skabelse. Men den afviger fra alle andre årsager derved, at den i sig selv ikke er et resultat af forudgående virkninger. Den udgør således en årsagsløs årsag. Da den ikke er skabt, men udgør selve skaberen, har den evigt været til og vil derfor ligeledes i al evighed være til.
      I stjernefelt nr. 7 ser vi denne årsagsløse årsag symboliseret som en hvid trekant. Denne udtrykker altså det "noget", der udgør jeget i de levende væsener og sammen med alle de andre jeger i verdensaltet udgør dettes ophav og behersker. Vi ser, at der ud fra dette jeg går nogle violette stråler. De symboliserer dette navnløse "nogets" skabe- og oplevelsesevne. Det er i kraft af den, at det opretholder den skabte årsags- og virkningskæde. Den er her symboliseret i stjernefelt 7 mellem de to farvede felter. Disse sidste udtrykker spiralkredsløbets grundenergiriger.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 32
Symbol nr. 32
De tolv grundfacitter eller livsmysteriets løsning

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.