Det bærende kosmiske, organiske fundament for det levende væsens livsoplevelse, dets bevidstheds mange stadier, dets forvandling fra dyr til menneske er væsenets sympatiske anlæg, der er det samme som organstrukturen for den højeste ild, og som ligger til grund for væsenets kredsløbspassage gennem lys- og mørkeområdet. Det befordrer væsenets fremtræden som hankønsvæsen, hunkønsvæsen og som menneskekønsvæsen, hvilket sidste vil sige: det færdige menneske i Guds billede. Den højeste ild ligger til grund for såvel krig som fred og bliver derved hovedorganet for væsenets skæbnedannelse. Den har sit sæde i væsenets overbevidsthed og befordres ved urbegæret og moderenergien og udløses herfra igennem de seks grundenergier, vi allerede kender som instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesenergien. Den befordrer kontrastprincippet ved hvilket muligheden for enhver form for sansning eksisterer.