Det Evige Verdensbillede, bog 3
46.  Verdensfredens korsfæstelse
Det er således en altoverstrålende livstilstand, der i form af dobbeltpoletheden begynder at udvikle sig i det ufærdige jordiske menneske. Da den, som tidligere nævnt, kun er i sin spæde begyndelse eller fødsel, kan den endnu hverken være fuldkommen eller kulminerende i behag eller skønhed. Den er endnu kun i en nebulose- eller tågetilstand, selv hos de mest fremskredne jordmennesker. At den derfor, for det endnu stærkt enpolede og kosmisk set uvidende menneske, må forekomme som en abnormitet, noget perverst eller syndigt hos de pågældende væsener er ganske naturligt. Og at det i denne uvidenhed eller uforstand følger sin nedarvede dyriske antipati imod det abnorme, eller hvad det mener er abnormt, er lige så naturligt. Denne antipati bliver roden til en større eller mindre korsfæstelse af de væsener, i hvem dobbeltpoletheden begynder at komme til syne. Og denne tilsynekomst er meget brandfarligt ved på bagtalelsens eller sladderens bål. Og bagtalelsens håndlangere sørger nu for at få ethvert lille for varmt håndtryk, ethvert for mildt øjekast eller andet kærtegnsudtryk mellem to personer af samme køn, de måtte være blevet vidne til, til at blive en vældig sensation, udstyret med detaljer og tilpasninger, så de lige akkurat kan nedsvælges råt af de mennesker, der har befordringen af nedværdigende rygter eller ond bagtalelse om deres næste til mental livret eller yndlingsbeskæftigelse. Og livet kan dermed blive et livsødelæggende mareridt eller en korsfæstelse for det væsen, der er bagtalelsens objekt. Hertil kommer så den totale uvidenhed og fejlagtige opfattelse af dette særlige felt, som mange landes myndigheder og lovgivere lægger for dagen i deres skabelse af love om straf for dette kærlighedstalentets begyndende udslag i dyremenneskets bevidsthed. De bekæmper således det begyndende kærlighedstalents udvikling i menneskene, der skal afskaffe krigen og gøre den evige fred til daglig væremåde. Samtidig med denne morderiske indsats imod eller korsfæstelse af den guddommelige alkærligheds første begyndende spirer i det ufærdige menneske, bruger man milliarder af kroner til dødbringende, invaliderende og lemlæstende krigsberedskab, ofrer millioner af menneskers liv og førlighed på krigsskuepladsen, og tror det er vejen til fred. Men hvordan skal der kunne blive fred i verden, så længe menneskene i deres totale uforstand og had eller intolerance forfølger kærlighedstalentets udvikling og ringeagter og stempler som pariaer, som perverse, som abnorme, ja, endog som forbrydere de mennesker, i hvem alkærlighedstalentet eller dobbeltpoletheden begynder at blive åbenlys. At denne korsfæstelse af den begyndende næstekærlighed ikke er gået sporløst hen over de dobbeltpolede menneskers område er selvfølgeligt. Da der ikke hidtil har været nogen virkelig kosmisk vejledning eller oplysning på dette psykiske felt, måtte samme felt naturligvis blive et mysterium. Denne begyndende ny udvikling i menneskene kunne derfor kun skabe forvirring, misforståelse og overtro. Derfor måtte nævnte nye udvikling som tidligere omtalt havne i et stort område af afsporinger, seksuelle forstyrrelser, perversiteter, sadisme osv. Men alkærlighedsudviklingen kan ikke standses. Kærlighedskilderne eller de dobbeltpolede mennesker er i færd med at blive mangfoldige. Hverken straf, intolerance eller sladder kan forhindre Guds plan, forhindre Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse, forhindre skabelsen af juleevangeliets fred på jorden eller den heraf følgende store velbehagelighed for menneskene: udløsningen af den kulminerende højeste ild eller Guds ånds strålevæld menneske og menneske imellem. Og derfor vil det korsfæstede menneske opstå fra de dødes rige, fra mørkets sfære, omfavnet af Gud og udstrålende det evige lys til alle sider.
Symbol af Martinus
Symbol nr. 33
De dyriske og menneskelige tankeklimaer
Symbol af Martinus
Symbol nr. 33A
Registrering af symbol nr. 33