Stk.:  (f,34-44)       Stk.:  (1)     
      Avanceret søgning
Forord fra Martinus Institut
Denne bog er fjerde bind i Martinus' værk "Det Evige Verdensbillede" og blev udgivet første gang i 1994. Martinus skrev på manuskriptet til dette bind frem til 1971 og nåede at færdiggøre symbolforklaringer til bogens 5 første symboler med numrene 34-38. I tiden derefter valgte han at hellige sig andre opgaver, herunder de beskrivelser af formålet med sin mission og baggrunden for titlen "Det Tredje Testamente", der i 2004 blev udgivet som efterladte manuskripter i bogen "Den Intellektualiserede Kristendom". Martinus fik således ikke færdiggjort fjerde bind i sin helhed.
      Ved bogens udgivelse i 1994 valgte Instituttet at medtage 6 symboler og forklaringer fra det øvrige værk, så alle Martinus' skriftligt forklarede symboler blev samlet i Det Evige Verdensbillede, bog 1-4.
 
Bogen består derfor af to dele:
  • Første del indeholder de 5 ikke tidligere publicerede symboler nr. 34-38 med tilhørende forklaringer, som Martinus har skrevet til denne bog.
  • Anden del indeholder 6 symboler nr. 39-44 med tilhørende forklaringer, som tidligere er blevet publiceret i Livets Bog bind 1, Bisættelse og tidsskriftet Kosmos.
I bogens anden del er der efter hver symbolforklaring angivet kilder og redaktionelle noter.
 
Rådet for Martinus Institut, 2019.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.