Symbol:  (f,34-44)       Stk.:  (1-22)     
      Avanceret søgning
2.  Væsenets overbevidsthed, polorganer, grundenergierne, sanseorganerne og bevidsthed
Vi har i det forudgående bind af dette værks storanalyser grundigt forklaret Guds ånds fundamentale betydning for alt liv i verdensaltet og hvorledes den, som "den højeste ild", er livets allerhøjeste behags- eller salighedsfornemmelse og derved bliver den altgennemtrængende livslystbefordrende organiske kraft i hvert enkelt levende væsens fysiske og psykiske organisme. Den er således det højeste fundamentale livsbefordrende element i tilværelsen eller verdensaltet. Guds ånd er, som tidligere nævnt i vore analyser, den syvende grundenergi under udtrykket moderenergien. Denne energi er igen gennemsyret af et evigt livsbegær, vi har udtrykt som urbegæret. Gennem moderenergien bliver dette begær spaltet ud i de seks andre grundenergier eller livsenergier, der hver har sin talentkerne i den kosmisk organiske struktur, vi har udtrykt som skæbneelementet, der sammen med væsenets hovedorganer for den højeste ild, væsenets polorganer, danner overbevidstheden i det levende væsen. Gennem polorganerne befordrer moderenergien igennem særlige talentkerner de førnævnte grundenergier i form af instinktenergien, tyngdeenergien, følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelses- eller salighedsenergien. Disse grundenergier kommer hver især til at udgøre et særligt bevidsthedsorgan. Disse organer danner tilsammen væsenets sanseevne og bevidsthed.

Symbol af Martinus
© Martinus Institut 1981Reg. 34
Symbol nr. 34
Parringsakten eller Guds ånd i mørket

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.