Den 31. maj var en mærkedag i vort åndsarbejdes historie. Livets største symbol skulle for første gang i form af et banner vaje i vinden. Og ved sin udførelse i selve solspektrets samtlige farver kom det for første gang til at live op på en mørk og regnvejrstung forårshimmel. Hele sceneriet blev et ydre sindbillede på den grå og regnvejrstunge mentalhimmel, der netop, enten bevidst eller ubevidst, ruger inde i ethvert jordisk menneskes bryst, og som udelukkende kun kan spredes af "den hellige ånd" eller åndsvidenskaben, for hvilket flaget er symbol. Som dette på sin første dag kom til at vise sine lyse og farverige felter mod en mørk og grå himmel og mane til eftertanke hos sine beskuere, således har åndsvidenskaben med sit strålende væld af farvefelter begyndt at vække opmærksomhed, begyndt at mane til eftertanke i mange syge hjerter, i mangt et trist sindelag eller mørk mentalitet. [...]
 
Ovenstående tekst er et uddrag fra en artikel, Martinus skrev til Kosmos i 1936, og den afsluttedes med hans tale fra højtideligheden, som her bringes i uddrag:
 
"[...] Når vi er forsamlede her i dag, så er det, fordi vi har den glæde at skulle overvære, at den hellige ånds symbol, den matematiske formel for den guddommelige verdensplan, udtrykket for det evigt fuldkomne verdensbillede, i form af et banner for første gang skal hejses på jorden. [...]
      Som De kender fra mit arbejde, er de seks kolorerede felter udtryk for de seks grundenergier, som verdensaltets sammensætning manifesterer sig i. Den hvide trekant eller pyramide med strålerne udtrykker det guddommelige "noget", det, der oplever livet i enhver organisme, medens det violette felt er udtryk for den guddommelige skabeevne.
      Som De nu ser dette hellige symbol vaje i vinden, er det et ydre synligt udtryk for det allerhøjeste tankeklima. Og i kraft af denne dets identitet som kærlighedens symbol vil dets vajen i krigens og ufredens tjeneste aldrig kunne finde sted uden at være en parodi på dets bestemmelse. Hvor dette lysets symbol derfor retmæssigt skal vaje i verden, må al krig, brutalitet og ufred være bandlyst. Og på samme måde må en mental kopi af dette vaje i vore hjerter. Det gælder også her, at det ikke bliver sønderrevet af de stærke lidenskabers storme, men at det hele tiden kan vaje og lyse i en atmosfære af tilgivelsens og kærlighedens friske brise. – [...]"