Det Evige Verdensbillede, bog 5
Udvalgte tekster
til symbol nr. 63
 
Livets Bog, bind 2, stk. 402
Salighedsvæsenet ser sine fortidige liv i laster og udskejelser og disses virkninger på efterfølgende liv
402. En stor faktor i "salighedsvæsenets" oplevelse af "guldkopierne" er dets genoplevelse af dets seksuelle liv igennem alle spiralens tider. Det ser sig selv tumle sig i elskovens rus og kamplyst som den frie hjort i skoven eller som en Don Juan i seksuallivets senere mere opløste eller degenererede dyriske former. Ja, det ser også sig selv gennemleve perioder som en "dydens apostel" i askese og forsagelse af berettigede såvel som uberettigede nydelser, strengt overholdende moralske begreber, der mere var byggede op på hårdnakkede egoistiske foreteelser og traditioner end på virkelig intellektuel og almengavnlig viden. Det ser også i "guldkopierne", hvorledes denne ufuldkomne og på total uvidenhed og overtro baserede "dydens" tilværelse kastede sin slagskygge ned på dets efterfølgende liv. Også her er talentkernerne blevet defekte og individet ude af stand til, i de nævnte efterfølgende liv, at skabe sig den livsfornødne, sunde og velgørende og for sit trin normale seksualdrift. Perversiteter, hvilket vil sige sygelige eller abnorme seksuelle begær og disses tilfredsstillelse indtil vanebevidsthed, har ligeledes skabt efterfølgende liv i sjælelig og fysisk forkvakling. [...]
 
 
Livets Bog, bind 5, stk. 1867
F-mennesker
1867. Der, hvor den moralske udvikling og gudsforholdet er den seksuelle drift i væsenet underlegen, således at det i større grad bliver denne drift end moralen, der behersker væsenets vilje, fremkommer der en anden type mennesker. Vi vil kalde denne type for "F-mennesker". Denne types polstruktur er ligesom hos den førnævnte type skiftende. Da de hverken har noget stærkt gudsforhold eller nogen moral som skærmende bolværk imod deres overdimensionerede vildfarne, seksuelle viljeføring, er de helt i deres seksuelle drifters vold. De er således udsat for alle mulige slags afsporinger fra den lige normale udviklingslinje eller vej. Hos disse væsener er ægteskabet ikke mere noget bærende livsfundament. Nogen særlig lyst til at skabe hjem og familie forekommer ikke hos dem. De udgør væsener, for hvem forlovelser i særlig grad går i stykker. Da de i nogen grad også er ved at blive bevidst i deres modsatte pol, skejer de ofte ud i prostitution med deres eget køn. Denne obskure levevej forøger en tendens i disse væsener til lede ved normalt og sundt arbejde. Vi finder derfor mange af disse væsener som "kronisk arbejdsløse", permanente lediggængere, der i særlig grad har deres gang omkring storbyernes nødtørftshuse for her at søge seksuelle "kunder" og jordbund for alskens økonomiske fiduser eller plattenslagerier, ved hvilke de søger at finde en slags erstatning for den økonomi, de ikke ved ærligt eller moralsk, sundt arbejde ønsker at opretholde. Hos nogle af denne gruppes mennesker forekommer der, grundet på deres poltilstand, en livlig fantasivirksomhed. Men da denne er udenfor nogen overlegen moralsk og intellektuel styring, bliver "F-menneskene" ikke således som "E-menneskene" til genier, virtuoser eller fremragende ledere, men derimod til psykopater, til væsener, der i en altfor overdreven grad i deres egen opfattelse og udtale er helte i alle situationer. De fortæller lange opdigtede fantasihistorier, i hvilke de selv er alle tiders helte. De fusker meget med kunst. Ja, nogle vil for enhver pris være kunstnere, selv om de hverken har talent eller råd til at være det. Det er i sig selv ikke så meget selve kunsten, der er objektet for deres ønske, som det er selve dette i folks øjne at blive betragtet som kunstner. Vi ser derfor i nogle tilfælde disse væsener udvise et stort opbud i skabelsen af en ydre camouflage, der kan bibringe deres medvæsener den opfattelse, at de udgør den store kunstner. Man ser dem med vældigt fremtrædende malerudstyr, stor kunstnerhat, fuldskæg og hele den øvrige maskerade, i kraft af hvilken de mener i særlig grad at kunne give det udseende af at være det store geni. Der er blot den forskel, at de virkelige genier som regel er temmelig almindelige i deres ydre. Ja, undertiden er disse væsener så optaget af selve deres kunst, at de mere eller mindre forsømmer deres ydre og ikke tager det så nøje med deres udseende. De er forlængst vokset ud over folks meninger og er aldeles ganske uberørt af, om man mener, de er kunstnere eller fuskere. Kun i denne suverænitet kan det virkelige geni trives og udfolde sig. For de føromtalte væsener, der ønsker at beundres og hædres for en genialitet, de ikke i mindste måde besidder, er den ydre camouflage jo såre nødvendig. Men denne camouflage er altså opsat omkring en manifestation af talentløshed. De pågældende væsener kommer derfor ikke foreløbig op på kunstens højeste tinder. De bliver i heldigste tilfælde kun fuskere, i hvad de end foretager sig. Da de ikke kan leve af at være fuskere, og de samtidig mener at have alt for stort et talent til, at de skal leve som almindelige arbejdere, havner de altså også i "F-gruppens" økonomiske uføre med dens sfære af obskure selvopholdelsesdrifter og leveveje. Dette medfører igen tilsidst, at disse væsener havner i livslede og derfor i værste tilfælde må stimulere sig ved drik, bliver drankere, alkoholister eller slaver af andre livsødelæggende produkter og ender dermed som rene menneskevrag. I kommende liv vil disse væsener igen vise sig som mere eller mindre åndssvage, som særlinge, som "sinker" i skolen, som fysiske svæklinge, alt efter deres afsporings karakter.
     Under hele dette brogede panorama af mentale og fysiske udslag skjuler sig altså væsenets poltilstand som den dybeste og sande årsag. Disse væsener har alle mere eller mindre mistet den inspiration og livslyst og den heraf følgende stimulans til at skabe ægteskab, hjem og familie, der opretholder den såkaldte "normale" mands og kvindes arbejdslyst, sunde fornuft og normale levevis. Og da de i moral og gudsforhold endnu er næsten døde væsener, kan de heller ikke her få nogen inspiration eller særlig arbejdslyst udover tendensen til at spille helte og synker også her ned i deres psykopatiske illusioners skuffelser, nedværdigelse og økonomiske misere, der igen i værste tilfælde betyder livslede og selvmord i dette liv, og en tilværelse i det næste, der, som før nævnt, betyder åndssvaghed eller en unormal tilstand for de samme væsener.
 
 
Livets Bog, bind 5, stk. 1857-1858
Når et normalt barn forføres
1857. Hvis et normalt seksuelt barn således bliver forført til en medvirkning i et seksuelt forhold til et væsen af sit eget køn, bliver der i dets bevidsthed indført et tankeobjekt, der skaber en overordentlig stærk aktivitet. Barnet spekulerer mere og mere over dette nyvakte seksuelle samkvem. Og denne overdrevne tankeaktivitet kan igen blive af en så vedholdende og dybtgående natur, at der foreløbig opstår en forbindelse mellem dets vågne dagsbevidsthed og dets modsatte pols struktur, som jo er sædet for det forførte barns endnu skjulte og ubevidste modsatte køn og tendens. Men ved den forstærkede tankeaktivitet med billedet eller erindringen om den kunstige seksuelle udløsning, der i heldigste tilfælde trods alt var en nydelse, afføder den i barnet et voksende begær efter en gentagelse. Da barnet i sin umodne alder står i nærmere intim kontakt med kammeraterne af sit eget køn end med væsenerne af modsat køn, bliver der ikke nogen lang vej fra erindringsbilledet af den kunstige seksuelle nydelse til dannelsen af et nyt billede, udtrykkende begæret efter en gentagelse af den kunstige seksuelle akt, men med en af kammeraterne af sit eget køn, som det i forvejen beundrer og føler særlig sympati eller venskab for. Begæret får stadig næring. Og før eller senere skal det nok lykkes barnet at opnå det kunstige seksuelle samkvem. Og dermed er barnets naturlige indstilling til det modsatte køn således blevet trængt i baggrunden, er blevet overskygget og hæmmet af den kunstige indstilling, på samme måde som en nytteplante kan blive overskygget og hæmmet i sin udvikling af en ukrudtsplante. Og uden at barnet tænker over det, er det dermed allerede inde i en altfor stærk seksuel aktivitet, der naturligvis ligesom alle andre abnorme foreteelser kolliderer med de naturlige eller normale forhold og derved skaber større eller mindre lidelsesprocesser for sit ophav.
Det seksuelt mindreårige er helligt og urørligt
1858. Dette overdimensionerede modsatte pols domæne og det heraf følgende hæmmede eller tilbagetrængte naturlige pols område i det forførte væsen vil altså efterhånden i en lidt for stærk grad omdanne det fysiske legeme i den overdimensionerede modsatte pols favør. Det oprindelige mandlige legeme får derved et tilsvarende for stærkt feminint anstrøg, ligesom det oprindelige kvindelige legeme får et tilsvarende for stærkt maskulint præg. De pågældende væsener bliver derved til en vis grad hjælpeløst blottede for den på dette felt totalt uforstående almenhed. Deres krops tegning, deres bevægelsesart og stemmeklang i den modsatte pols prægning kan ikke skjules, ligesom de i værste tilfælde heller ikke magter at bekæmpe deres tendens til at forelske sig i væsener af deres eget køn, samtidigt med at de udviser en altfor stor ligegyldighed og ignorering af det modsatte køn. Disse væsener har således efterhånden fået mange betingelser for at komme i almenhedens ugunst. Dennes uforstand, forargelse, vrede, forfølgelse, bagtalelse, hån og spot har da også i forbindelse med de pågældende væseners egne indre bekymringer, ulykkelig kærlighed, resignation, mindreværdskomplekser, livslede og selvmordstanker undertiden været den fremherskende atmosfære i disse ulykkelige væseners skæbne. Vi ser således her, hvorledes livet selv igennem nærværende analyser formaner mennesket til at betragte det seksuelt umodne eller mindreårige som helligt og urørligt. Det seksuelle princip eller den højeste ild er skabelsens rat. Ved hjælp af dette rat styres alt i universet. En forkert drejning her bliver en afsporing i skabelsen. En total seksuel forførelse af en mindreårig er det samme som plantningen af et frø, der kan vokse og blive til et stort lidelsens træ, hvis stamme og grene breder sig op igennem og udover flere inkarnationer eller jordliv for de pågældende væsener.
Symbol af Martinus
Symbol 63
Intuitionsenergiens indbrud i intelligensområdet