Det Evige Verdensbillede, bog 5
75.3  Den fysiske organisme
For at det levende væsen kan fremtræde som et levende væsen, må det altså udgøre et absolut fast punkt. Dernæst må dette faste punkt have en skabeevne, ved hvilken det kan skabe og opleve og dermed være ophav til det, vi kalder livet. Men for at det kan opleve, må der eksistere noget, det kan opleve. Dette noget er det materiale, af hvilket det kan skabe. Var der ikke noget materiale for skabelse, ville al skabelse jo være umulig. Men for at det kan skabe i dette materiale, der er det samme som det, vi kalder materie, må det have et redskab, ved hvilket det kan jonglere med materien. Dette redskab er for væsenet på det fysiske plan dets fysiske organisme. Denne organisme hører altså ind under væsenets X3. Men da denne er et produkt af skabelse og består af foranderlig materie, kan den naturligvis ikke være uforgængelig eller evig. Den er derfor underkastet de samme love for forgængelighed som andre skabte ting. Den kan læderes og blive ubrugelig, den kan slides op. Det er denne slitage, der gør organismen affældig og gammel og efterhånden bringer den til det ophør af dens funktioner, vi kalder "døden". At væsenet ved døden frigøres fra en sådan affældig og opslidt organisme, kan kun være guddommeligt, eftersom det stadig eksisterer og kan skabe en ny fysisk organisme. Den fysiske organisme er altså kun noget midlertidigt og kun beregnet til brug så længe, den er tilstrækkelig funktionsdygtig og kan være til nytte for sit ophav eller jeget.
Symbol af Martinus
Symbol 75
Menneskets talentkerneødelæggelse