10. Gud lader ikke mørket ske med det levende væsen for at gøre det til et kulminerende djævle- eller mørkevæsen, men udelukkende for at gøre det til et gudevæsen i sit eget billede. Men hvordan skulle de ufærdige mennesker komme til kundskab om, at deres bevidsthed var djævlebevidsthed, hvis ikke de fik lejlighed til at erfare det? - Erfaringer eller oplevelser giver viden eller forstand, men verdensaltets struktur er således indrettet, at væsenerne selv skal udløse årsagerne til deres egne erfaringer. Alle levende væsener udgør således selv den kosmiske årsag til deres egne erfaringer, ligegyldigt af hvilken art de så end måtte være. Der findes to slags årsager. Den ene slags kan vi kalde "den onde", og den anden kan vi kalde "den gode". - Hvad er virkningerne af de onde årsager? - Det er alle de manifestationer, der modarbejder eller ødelægger det levende væsens oplevelse af velvære, alkærlighed og salighed. - Det er de erfaringer, der er kulminationen af djævlebevidsthed, og som også danner "helvede". Hvad er virkningerne af de gode årsager? - Det er den kulminerende menneskebevidsthed færdigskabt i Guds billede efter hans lignelse. Det er den kærlighed, hvormed man elsker Gud af hele sit hjerte og med hele sin sjæl og med hele sit sind (Matt. 22,37). Der findes således to slags erfaringsoplevelser, "de onde" og "de gode". Vi kan også i deres kulminationsepoker henholdsvis kalde disse erfaringer "djævleerfaringer" og "gudeerfaringer". Disse to store erfaringsakter er Guds garanti for verdensaltets evige beståen som et levende væsen, hvilket igen vil sige: den almægtige, alvidende og alkærlige Guds urokkelige garanti for uendelighedens og evighedens identitet med liv.
      Men hvad forstår man så ved liv? - Liv er altså noget, der opleves. Men hvem eller hvad er det, der oplever? - Det er et "noget", der ikke består af stof eller materie, det er således immaterielt, men det udgør alligevel "noget, som er". Det udgør "det levende" i "de levende" væsener. Det fremtræder som et usynligt ophav i ethvert levende væsen og udtrykkes som dets "jeg". Dette "immaterielle jeg" rummer i sig talentkernerne for al manifestation eller skabelse og livsoplevelse. Disse talentkerner er også utilgængelige for sansning. De erkendes udelukkende på de sanse- eller livsoplevelsesorganer eller legemer, ved hvilke jeget åbenbarer sig i materieskabte organer. Da dette jeg er omtalt andre steder i værket, skal vi ikke komme så meget ind på dette her. Vi skal kun lige meddele, at disse livets talentkerner udgør: "urbegæret", "moderenergien", "instinktenergien", "tyngdeenergien", "følelsesenergien", "intelligensenergien", "intuitionsenergien" og "hukommelsesenergien". Disse talentkerner er immaterielle ligesom selve jeget. De kendes altså kun igennem deres virkninger. De udtrykkes som ét med jeget under begrebet "skæbneelementet". Hvert eneste levende væsen har et sådant skæbneelement. Hvis det ikke var knyttet til et sådant element, kunne det umuligt fremtræde som et levende væsen. Alle disse sammenføjede skæbneelementer danner tilsammen et bevidsthedsocean. Dette bevidsthedsocean er intet mindre end selve den almægtige Guds bevidsthed. Denne almægtige Guds bevidsthed består altså af alle levende væseners skæbneelementer. Disse er ligeledes forbundne med hverandre, ikke ved stof eller materie, men ved noget, der kun kan udtrykkes som "noget, som er".