Kap.:  (f,0-144)      
      Avanceret søgning
Jeget er livets kilde og allerhøjeste lys
128. Men jeget er ikke blot "det faste punkt". Det rummer også immaterielle hellige kræfter, der danner bevidsthed eller mentalitet. De er også i sig selv immaterielle. Disse kræfter virker i forskelligartede kombinationer. De har deres evige sæde i jegets immaterielle struktur. Disse energier fremkommer i kronologisk orden således: instinktenergien, tyngdeenergien (ilden), følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien. Ud over dette kommer der moderenergien og urbegærenergien. De har alle deres sæde, ligeledes utilgængeligt for sansning, og danner her tilsammen et organ, jeg har kaldt "skæbneelementet". Fra dette element udstråles deres virkning gennem de levende væseners organisme og danner her jegets manifestationer, villen og sansning. Denne funktion er således kombineret sammen i ethvert levende væsen og danner dets "bevidsthed". Bindeledet mellem det levende væsens organismeområde og jegområdet er "urbegæret". Det er også "urbegæret", der gør, at det levende væsen er bange for at dø. Det holder livsbegæret i live, det begærer at leve. Kan vi ikke netop se på menneskene, hvordan de i årtusinder har arbejdet på at skabe et bedre og bedre "forsvar" for at redde sig fra "døden", redde sig fra, hvad de tror er undergang, ja, endog total udslettelse? - Hvad har dette forsvar udviklet sig til? - Har menneskene ikke netop udviklet sig et forsvar af sådanne dimensioner, som om de skulle kæmpe imod en klode og ikke en gruppe væsener af deres egen slags? - Dernæst ser vi de seks andre energier gøre sig gældende i de levende væseners organismer. Vi ser, hvorledes instinktenergien leder nogle væseners daglige livsprincipper, i andre væsener er følelsesenergien særligt gældende, og i endnu andre er intelligensenergien gældende i væsenet, og vi ser, hvorledes intuitions- og hukommelsesenergierne ligeledes gør sig gældende i væsenerne. Disse energier har som før nævnt deres hjemsted i det førnævnte immaterielle "noget", der var udtrykt som jeget og skæbneelementet. Og her danner disse energier tilsammen et allerhøjeste, helligt organ, der udgør ethvert levende væsens absolutte "selv" eller "jeg". Herfra er det, at de bliver gjort tilgængelige for fysisk sansning. Det guddommelige, immaterielle noget eller jeget er, som vi før har nævnt, hele verdensaltets "faste punkt". I kraft af moderenergien er dette faste punkt opdelt i myriader af "faste punkter". I hvert af disse punkter eksisterer de nævnte grundenergier, og punkterne udgør hver især et levende væsens evige, uforgængelige "jeg" eller allerhøjeste "selv". Dette er altså utilgængeligt for den ordinære sansning. Men det er ikke dematerialiseret for jeget selv. Det oplever i virkeligheden jeget eller sit virkelige "selv" hvert eneste øjeblik, det lever. Men da det er dets eget jeg eller selv, kan det ikke opleves, som det oplever ting, der hører jeget til. De opleves ved en påvirkning udefra, medens jegets jeg-oplevelse eller oplevelse af dets eget selv ikke har en sådan påvirkning af dets eget selv eller jeg. Jeget kan kun påvirke sit eget ophavs tankeverden. Denne påvirkning adskiller sig derfor fra den ordinære påvirkning gennem sanseorganerne udefra ved at mangle en sådan påvirkning. Derfor har jeg-oplevelsen ingen tankebilleder eller hukommelsesbilleder af sit selv eller jeg. Men det oplever derimod sig selv som "noget, som er". Denne oplevelse kan væsenet ikke blive bevidst i, før dets sanseevne når det kosmiske plan, skønt det i virkeligheden oplever den hvert eneste øjeblik, det lever og er vågen dagsbevidst. I virkeligheden er ethvert levende væsens daglige oplevelse at give ordre ustandseligt og ligeledes at modtage andres tale og påvirkning og ligeledes naturens påvirkning. Ved ikke ethvert normalt menneske, at det hvert øjeblik giver sin organisme ordre eller impuls til at udføre den eller den handling? - Bestemmer det ikke den eller den detalje i dets væremåde? - Bestemmer det ikke, om det vil gå eller stå, sidde ned eller ligge ned, bestemmer det ikke, om det vil sige ja eller nej til et ønske fra sin næste? - Føler det ikke netop sig selv som det bestemmende "noget" i sin egen organisme, hvem skulle det normalt ellers være? - At tro, at det er dets hjerne, der er dets højeste indre, eller noget som helst andet fysisk eller åndeligt organ, er det samme som at opfatte sig selv som hovedløs. De nævnte ting er alle skabte ting og udgør kun sammensatte bevægelsesarter. Og disse kan ikke have bevidsthed. Intet som helst skabt eller nogen tids- og rumdimensionel ting kan udgøre det levende bestemmende i "jeget" eller det levende væsens "selv". "Jeget" med dets evige struktur: urbegæret, moderenergien, instinktet, tyngdeenergien, følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien, danner en evig livsskabende tilstand. Jeget er således det levende væsens "faste punkt". Det udgør det allerhøjeste noget, der er til, og er derfor livets kilde og livets allerhøjeste lys, og vi betegner det da også her i mine værker som "det evige lys" eller "Guds hellige ånd".


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.