Den Intellektualiserede Kristendom
Begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse
32. Vi ser således at mørkets eller "det ondes" oplevelse således er absolut uundværlig i Guds skabelse af mennesket i sit billede. Er det ikke netop vist i dyrenes livsepoke og frem til, de får menneskelignende organisme eller legeme? - Er dyrenes organisme eller fysiske legeme her ikke udelukkende skabt som et angrebs- og forsvarsredskab og således skabt som et krigsredskab? - Hvordan skal de kunne leve uden i "forsvar" og "angreb"? - De skal i en overordentlig stor grad leve af andre dyrs organismer. De må altså dræbe for at leve. Og her er de ufærdige mennesker til en vis grad ingen undtagelse. De har for længst udviklet sig frem til en menneskelignende fysisk organisme, der i sig selv ikke er et "krigsredskab". De kan med den selv bestemme deres angrebs- og forsvarsmetode. De kan nu selv lave sig angrebs- og forsvarsvåben som hjælpemidler til deres forsvar og angreb. Dyrenes angrebs- og forsvarsmetode er forudbestemt af deres organismes struktur som krigsredskab. Men menneskeorganismen giver sit ophav evne til med organismen at skabe særlige krigsvåben, der naturligvis kan bruges til både angreb og forsvar. Og menneskene har efterhånden udviklet deres krigsvåben og dermed deres angrebs- og forsvarsevne til at være af millioner af gange større kapacitet, end de har brug for for at kunne overleve. Og de kan derved tilsvarende udøve ikke blot mennesket forsvar, de kan udløse ligefrem naturkatastrofer, udslette livsmuligheden for deres egen klode. Med denne udvikling er Gud nået så langt i sin skabelse af mennesket i sit billede, at det er blevet en gud lig i skabelse af mørket eller helvede. Var det ikke netop det, der skulle til, for at væsenet kunne få denne gudekapacitet? -
      Mennesket har udviklet sit krigsvåben fra bue og pil til det tyvende århundredes atom- eller kernevåben og til andre raffinerede organismeødelæggelsesapparater og sygdomsbefordrende kemi og mange andre rædslernes rædsler. Med disse våben er mennesket nået frem til kulminationen i udfoldelsen af "djævlebevidsthed". Det er forudsagt i Bibelen som "dommedag og djævelens rasen" eller de mange frygtelige ting, der skulle ske ved de sidste tider eller ved Kristi genkomst. Men selv om mennesket virkelig lever i en djævleverden, oplever det Guds tilstedeværelse. Men det kender selvfølgelig ikke hemmeligheden ved parrings- eller ægteskabsmysteriet. Det ved ikke, at livets højeste vellyst eller behagsfornemmelse, der opleves i parringsaktens kulminationsøjeblik, er Guds aura eller hellige ånd. Nævnte vellyst eller behagsfornemmelse afføder igen ægteskabs- eller parringssympatien og familiesympatien. Dette er Guds tilstedeværelse i mørket eller "helvede". Men dette er de pågældende væsener ikke bevidste i endnu. For dem er det bare en instinktmæssig automatisk selvfølgelighed, der hører med til livets oplevelse. Hvad ville livet i mørket være, hvis denne form for Guds lys eller tilstedeværelse i mørket ikke eksisterede? - Er ikke al den menneskenes højeste bevidste litteratur ikke én eneste stor lovsang eller lovprisning af den såkaldte "kærlighed" mellem hankønsvæsenet og hunkønsvæsenet? - Hvad eksisterer der i menneskenes højeste kulturlovprisning andet end lovsange og forherligelser af kønsoplevelserne mellem "han" og "hun"? - Men hvad er der i disse lovprisninger og glæder over de ufærdige menneskers kønsoplevelser? - Hvad er disse lovprisninger? - Der er ingen tvivl om, at sådanne glæder og lykkefølelser er blevet oplevet. Men de har ikke været stabile. De er alle kun forbigående og er blevet mere og mere usikre, jo mere udviklet menneskeheden er blevet. Medens parringssamlivet hos dyrene instinktmæssigt holdes mere til opfyldelsen af parringslivets love, blev det hos menneskene mere og mere ustabilt. Skønt parringssamlivet hos menneskene blev støttet af religiøse love, er ægteskaberne i dag i stor degeneration og opløsning. Hvad betyder kirkens stadfæstelse af ægteskabsløftets varighed indtil parternes død? - Dette troskabsløfte bliver overtrådt tusinder af gange året rundt, hvis vi ser ud over hele kloden. Flere og flere af de ny generationer i deres ellers normale giftefærdige alder føler ikke nogen trang til at gifte sig. Nogle gifter sig ikke, men forbinder sig blot med en seksuel partner i et uvist tidsforløb og indlader sig igen i forbindelse med en ny seksuel partner i ubestemt tid.
      Andre af de unge generationer gifter sig heller ikke. Der er ægteskabstendensen endnu mere degenereret. De har mere eller mindre mistet kønsreaktionen over for det modsatte køn. Der er en hel ny seksual- eller kønsverden ved at udvikle sig i dem. De begynder at føle sympati for deres eget køn. Manden kommer således til at føle sympati eller kærlighed til sit eget køn, og kvinden kommer ligeledes til at føle sympati for sit eget køn, og denne tendens må få de normale ægteskaber til at degenerere. Og jeg har i hovedværket måttet udtrykke ægteskaberne som "de ulykkelige ægteskabers zone". Skilsmisser foregår i en sådan mangfoldighed, at ægteskabet i løbet af et par tusinde år er ophørt eller forvandlet. Menneskene har jo i årtusinder været uvidende om denne kommende situation. Kristus har dog antydet den, men den er blevet holdt tilbage på grund af misforståelse eller uvidenhed. Denne tilstand er udtrykt som "homoseksualitet" og er blevet stemplet som afsporing, perversitet, og meget mere. Og derfor blev denne tilstand netop forbudt. Moses beordrede allerede dødsstraf for dem, der således var blevet bevidst i deres modsatte pol og søgte tilfredsstillelse for denne seksualitet. Moseloven siger: "Hvis en mand ligger ved en anden mand, som en mand ligger hos en kvinde, har de begået en vederstyggelighed og er hjemfalden til døden". At en sådan tilstand ikke kunne begribes eller forstås af mennesker, der endnu ikke var blevet bevidst i deres egen dobbeltpolethed, er forståeligt. De kunne ikke tro andet, end at den homoseksuelle måtte være abnorm og mere eller mindre vederstyggelig. Det homoseksuelle menneske måtte enten skjule sin i virkeligheden normale tilstand for ikke at blive ringeagtet og fornedret, eller også åbenlyst vedgå sin tilstand og blive mere end ringeagtet af samfundet, familie og venner. Derfor er der så mange seksuelt afsporede i dag. Men nu er der så mange prominente mennesker og videnskabsmænd, der selv er begyndt at blive homoseksuelle eller har familie inden for nævnte område, at man begynder at forstå, at den ikke kan være en last. - Hvad er den da? - Den er begyndelsen til en fuldstændig færdiggørelse af Guds skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse.