46. Men hvor får menneskene modenhed og et begær efter et bedre liv, en højere tilværelsesform, fra? - Ja, vi ved jo, at her kommer den uintellektuelle kristendom med truslen om helvedes evige ild som straf for dem, der ikke tror på Gud eller bliver kristne. Her er naturligvis ikke tale om, at denne dømmende kristendom er den færdige, rene kristendom fra Jesu mund, der skal blive verdens lys, når menneskene er blevet gjort modtagelige eller modne for den. Truslen om straffen i helvede kommer altså fra den af hedenskab stærkt iblandede gængse kristendom. Truslen kommer blandt andet til syne i følgende ord: "Og den, som siger: Du dåre! skal være skyldig til helvedes ild" (Matt. 5,22). - Men selv de værste trusler hjælper absolut ikke. Og vi ser da også, at efter snart to tusinde års forkyndelse af kristendommen har den ikke kunnet forhindre menneskene i at skabe de mest geniale mordvåben, skabe krige, myrde og dræbe mere end nogen sinde. Vældige verdenskrige er gået hen over jorden, og flere vil følge efter. Hvorfor har kristendommen ikke forhindret denne blodsudgydelse, lidelse og smerte? - Nej! Det har kristendommen ikke gjort, fordi det absolut ikke har været dens mission. Og vi ser også, hvor magtesløs den i realiteten er over for alle de store områder af folkegrupper eller stater, hvor man har foretaget manifestationer af så afsporende en helvedesnatur, at man ikke med rette kan udtrykke disse manifestationer hverken som dyriske eller menneskelige, men derimod som djævelske. Dyrenes drabsmetoder er en livsbetingelse i deres primitive og meget uudviklede natur. De skal i stort omfang leve af animalske produkter. Og deres drabsmetoder er begrænset til lige akkurat det nødvendige i opfyldelsen af denne deres livsbetingelse. Men for menneskene er det absolut ikke en livsbetingelse at dræbe for at leve. Den animalske føde er for dyrene, men er absolut ikke beregnet som den normale sunde føde for menneskene. De er underlagt det femte bud: "Du skal ikke ihjelslå" (2 Mos. 20,13). - Og hvad var det, Gud sagde til Adam og Eva angående deres føde? - Sagde han ikke: "Se, jeg har givet eder alle urter, som give sæd, som er over al jorden, og alle hånde træer, i hvilke er træers frugt, som have sæd; de skulle være eder til føde"? (1 Mos. 1,29). Der står ikke noget som helst om, at man udmærket kan slagte og æde dyrene. - Yderligere kan vi her tilføje fra Bibelen: "Hvo, som slagter en okse, er som den, der ihjelslår en mand, hvo, som ofrer et lam, er som den, der hugger halsen af en hund, hvo, som ofrer madoffer, er som den, der ofrer svineblod, hvo, som gør et hukommelsesoffer af virak, er som den, der velsigner uret; ja, disse har valgt deres egne veje, og deres sjæl har haft behag i deres vederstyggeligheder. - Men også jeg vil finde behag i at handle ilde med dem og lade komme over dem de ting, som de frygte for; fordi jeg råbte, men ingen svarede, jeg talte, og de hørte det ikke, men de gjorde det onde for mine øjne og udvalgte det, som jeg ikke havde behag i" (Es. 66,3-4). - Hvad er det, Guddommen gennem den store profet Esajas fortæller og forudsiger menneskene? - Siger han ikke netop, at "jeg råbte, og ingen svarede, jeg talte, og de hørte det ikke"? - Hvad var det for et råb, og hvad var det for en tale, Gud manifesterede? - Var det ikke netop kristendommens store bud om "vejen, sandheden og livet"? - Var det ikke det store bud om alkærligheden, den store profet forudsagde? - Viser det ikke netop, at råb og tale ikke kunne forandre menneskene fra "det onde" til "det gode", hvilket igen henholdsvis vil sige forvandlingen fra dyr til menneske? - Og menneskene valgte, som der står: "deres egne veje, og deres sjæl har haft behag i deres vederstyggeligheder" (Es. 66,3). - Men Gud så, at der måtte en anden magt til, en magt der virkede ilde, en magt der ikke gav lys og lykke. Menneskene måtte igennem mørke eller ukærlige tilstande, for at de kunne udvikles til den åndelige modenhed, der skulle til for at bringe dem til at høre Guds "råb" og "tale", og blive glade for at rette sig efter denne Guds alkærlighedens påbud eller den virkelige, rene totalt fri af hedenskabet fremtrædende kristendom.