Den Intellektualiserede Kristendom
Alle levende væseners hjemsted i Guds evigt kulminerende strålevæld af alkærlighed, alvisdom og almagt
63. At dette de levende væseners virkelige og evige hjemsted ikke har hjemme på det fysiske plan, bliver til kendsgerning derved, at det fysiske plan absolut kun er beregnet til at være et område, hvor menneskene og for øvrigt alle levende væsener kan blive trænet og oplært i denne alvisdommens og alkærlighedens væremåde, hvilken mentalitet netop er det samme som den allerhøjeste viden og allerhøjeste væremåde og dermed den allerhøjeste form for oplevelse af liv. Det er disse fundamentale livsoplevelsers og væremåders funktioner, der er hjemmehørende i de højeste åndelige verdener langt hinsides den fysiske død. Vi må her forstå, at hele det fysiske verdensalt er omgivet og gennemstrømmet af et åndeligt eller højkosmisk verdensalt. Dette åndelige eller højkosmiske verdensalt er alle eksisterende levende væseners evige og absolutte, urokkelige kosmiske hjemsted. Men for permanent at kunne opholde sig i dette alkærlighedens og alvisdommens overjordiske verdensalt må man være ekspert i alvisdommens og alkærlighedens væremåde. Og denne væremåde kan absolut kun tilegnes på det fysiske plan, hvor alle har adgang til nydelsen af kundskabens træ, der som identisk med væsenernes daglige fysiske liv giver dem lejlighed til at opleve, hvad der er ondt, og hvad der er godt. Men denne lærdom kan de kun tilegne sig i en verden, hvor væsenerne har adgang til at gøre det onde såvel som det gode. I en sådan verden kan de jo netop blive eksperter i enten det gode eller det onde. Men de kan umuligt blive eksperter hverken i det onde eller det gode ved blot og bar teoretisk viden. Uden en virkelig praktisk oplevelse kan de umuligt blive eksperter eller genier i, hvad der er ondt, eller hvad der er godt. Eksperter i det gode kan væsenerne umuligt blive uden at måtte opleve erfaringerne ved at gøre det onde. Og denne manifestation kan umuligt udfoldes i den guddommelige, overjordiske, kosmiske eller åndelige sfæres områder eller riger, der er Guds hellige ånd. Den består af en befolkning, der for længst er blevet færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse. De er alle eksperter i alkærlighed og alvisdom - ikke blot teoretisk, men i en permanent ufejlbarlig manifestations- og oplevelsesform. Tænk på Jesus Kristus, han er et væsen fra disse Guds primære bevidstheds overjordiske sfæres riger. Alle levende væsener på det fysiske plan er, absolut alle uden undtagelse, bestemte til på det fysiske plan at skulle omformes eller skabes til at blive en hjemmehørende beboer i det over alle riger eksisterende himmeriges rige, båret af Guds hellige ånd igennem tid og rum i al evighed.