Den Intellektualiserede Kristendom
Hvad var det for oplevelser, væsenet havde i tidligere liv, der kunne være medvirkende til dets humane væremåde og modtagelighed for Kristi forkyndelse i dets senere liv?
68. Hvad var det, der i et menneskes tidligere fysiske liv kunne medvirke til, at det i dets senere liv fik den grad af human begavelse, der gjorde, at det kunne forstå de samme tanker som Kristus, når det drejede sig om hans store humane forkyndelse og tale om næstekærlighed? - Det var netop deres i tidligere liv oplevede fejlmanifestationer i deres nydelse af kundskabens træ, de mange forkerte handlinger i deres daglige liv og de heraf følgende tilsvarende smerte- eller pinefulde virkninger, der var begyndt at udvikle talentet for humanitet eller næstekærlighed i en sådan grad, at Jesu humane forskrifter for dem blev mere eller mindre selvfølgelige. De blev derfor i tilsvarende grad mere og mere attråværdige og anvendtes i deres daglige væremåde og oplevelse af livet. Men så langt var den store offentlighed i Palæstina endnu ikke kommet i udvikling. Derfor kunne den ikke hverken forstå eller tro, at næstekærlighed kunne være normal. At man ikke skulle forsvare sig, men at man "dersom nogen giver dig et slag på den højre kind, da vend ham også den anden til!" (Matt. 5,39). At man skulle "stikke sit sværd igen på dets sted, thi alle de, som tage ved sværd, skulle omkomme ved sværd" (Matt. 26,52). At man skal "elske sine fjender, velsigne dem, som forbander en, gøre godt imod dem, som hader os, og bede for dem, som krænker os og forfølger os" (Matt. 5,44), måtte for den endnu meget inhumane offentlighed, magthavere, ja for selve Guds egne præster, se ud som den rene galskab. Og i deres kosmiske uvidenhed og blindhed fik de da også Guds største sendebud til verden korsfæstet. - Vi skal komme tilbage til det mirakel, ved hvilket Gud forvandler djævlebevidstheden hos det ufærdige menneske til kristusbevidstheden, ja også hos dem, der korsfæstede ham.