Den Intellektualiserede Kristendom
Kristendommen lyser op i hedenskabet
70. Menneskene befinder sig på højst forskellige udviklingstrin og de her under henhørende bevidsthedstilstande. Vi kan ikke bebrejde hedenskabet dets eksistens. Hvis vi kunne dette med rette, kunne vi lige så godt bebrejde solen dens eksistens. Alle levende væsener står, som vi også senere skal komme tilbage til, på forskellige stadier i deres udvikling eller i det mirakel, ved hvilket Gud skaber mennesket i sit billede. Det vil igen sige, at alle levende væsener er endnu mere eller mindre langt fra at være færdigskabte og endnu slet ikke har nogen særlig lignelse af den Gud, som de senere skal komme til at udstråle til overdådig fuldkommenhed. Men der var altså mennesker på Jesu tid, der var nået så langt frem i Guds skabelse af dyre- og djævlemenneskets forvandling, at de var begyndt at få human sans, begyndt at føle lede ved at gøre det onde. Det er altså den slags mennesker, der mere eller mindre er kristendommens begyndende resultater både i fortiden og i dag. Der er også andre foreteelser, der er synlige som urokkelige udtryk for kristendom. Midt i den store ufærdige menneskemasses hedenskabs krige, myrderier, intolerance, overtro og djævlebevidsthed rejste sig stolt op over hoben store kunstfærdige katedraler, kirker med tårne, kupler og spir, der pegede mod himlen. Men indvendig var de udstyret med redskaberne for de hellige, guddommelige ceremonier, man nødvendigvis måtte anvende i forbindelse med den uintellektuelle kristendoms gudstjeneste. Ud fra disse gudshuse og mange andre religiøse sekters og samfunds centrer har millioner og atter millioner af mennesker igennem århundreder lyttet til røsten fra tilværelsens allerhøjeste kosmiske livssfære, der kulminerer i alvisdom og alkærlighed. Røsten lød: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele dit sind. - Dette er det store og første bud. - Men det andet er dette ligt: Du skal elske din næste som dig selv" (Matt. 22,37-39). - Dette er det Guds rige, det himmeriges rige, som er menneskets kosmiske hjemsted, når det er blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse.
      Fra disse kristendommens gudshuse søgte man at gengive de guddommelige ord og facitter om det virkelige liv, som Kristus havde forkyndt verden i form af særlige anvisninger på det guddommelige liv i alkærlighed, som man her på jorden måtte udvikles i for at kunne blive ét med Guddommen, ét med den guddommelige væremåde, der opfylder Guds plan og igennem de mange udviklingsstadier fra mørke til lys forvandler det levende væsen fra djævlevæsen i mørkets kulmination til lysvæsen i kristuskulminationen i livets allerhøjeste livssfære eller verden. Vi kan ikke her undlade at udtrykke vor allerdybeste og varmeste taknemmelighed over for alle disse kristendommens tjenere inden for gejstligheden og alle andre religiøse kristelige bevægelser, der virkelig gav deres liv for hans guddommelige budskabs udbredelse. Hvis de ikke havde givet deres liv for kærlighedens budskab, ville dette guddommelige budskab næppe været nået frem til det tyvende århundrede og dér med glans endnu lyse fra kirkernes talerstole, ceremonier og sakramenter for millioner af troende af i dag og give dem fred i sind og væremåde.