83. Udviklingen står ikke stille. Alle de andre mennesker verden over, der har mistet trosevnen, har udviklet sig stærkt i intelligens, men kun relativt lidt i human følelse. Derfor har de tabt troen på kristendommen. Og da de ikke har fået udviklet de evner, der skal sætte dem i stand til at acceptere kristendommen, og derfor heller ikke tror på Kristi bebudelse af dens kommende udvidelse med hele Guds hellige ånd, der er det samme som livets allerhøjeste bevidsthedstilstand, der skulle få dem til at forstå både sandheden, vejen og livet, er de blevet materialister og gudløse. Denne udvikling er altså for længst begyndt. Men foreløbig har de, som nævnt, udviklet sig meget i intelligens, men meget lidt i human følelse. Og det har som før nævnt bevirket, at de ikke mere kan tro på Gud eller Kristus, ligesom de heller ikke selv kan finde sig noget virkeligt åndeligt ståsted. Derved er de blevet ført ind i forskningen af den fysiske materie. Denne blev deres ståsted. Vi udtrykker disse forskere af den materielle materie som "videnskabsmænd". Disse har ført menneskene kolossalt fremad i kundskab og kunnen på det materielle plan. De har skabt en masse goder for menneskene, som har gjort det fysiske arbejde umådelig lettere ved hjælp af maskiner og apparater, de har opfundet. Og de forsker stadig og skaffer menneskene endnu mange flere goder. Den materielle videnskab har en særlig mission. Den skal netop bringe hele det fysiske arbejde frem til at blive udført ved en helautomatik. Det vil sige, at menneskene ved maskiner og apparater og andre geniale opfindelser automatisk kan udføre hele det fysiske arbejde til den tid og under den form, som det fysiske arbejde har udviklet sig til, når menneskeheden er nået hen til deres begyndende færdige udvikling som mennesket i Guds billede. Den materielle videnskab er således i færd med at udvikle den frihed fra den bibelske dom over "manden", der blandt andet blev udtrykt i ordene: "I dit ansigts sved skal du æde dit brød" (1 Mos. 3,19). Dette princip er ligesom mange andre trængsler netop en følge af menneskets ufærdige tilstand. - Det samme var jo tilfældet med de bibelske ord til "kvinden", som blandt andet blev udtrykt: "Jeg vil meget mangfoldiggøre din kummer og undfangelse. Med smerte skal du føde dine børn; og din attrå skal være til din mand, men han skal herske over dig" (1 Mos. 3,16).
      Disse genvordigheder for manden og kvinden kunne datidens mennesker kun opfatte som straf for deres synder. Men i realiteten er de kun udtryk for menneskers primitive livsopfattelse og kosmiske uvidenhed om de virkelige fakta. At manden må æde sit brød i sit ansigts sved, og kvinden må føde sine børn med smerte, er absolut ikke en straf for synder, men kun udtryk for det ufærdige stadium i Guds skabelse af mennesket, som de netop befinder sig på. Disse ubehagelige foreteelser er netop stærkt på retur. Videnskabens overordentlig store forskning har som nævnt befriet menneskene fra mange af de svedfrembringende tunge fysiske arbejder. Og både manden og kvinden er, som vi skal komme tilbage til, allerede inde i en begyndende forvandling til en anden seksuel kærlighedstilstand, hvor de ikke mere skal fremtræde som mand eller kvinde, men derimod som det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse.