Den Intellektualiserede Kristendom
Hedenskabets vælde i de såkaldte "kristne stater"
85. Den herskende del af menneskeheden på jorden i dag er i overvejende grad i besiddelse af en fremragende intelligens, men med en endnu meget, meget mangelfuld human eller næstekærligheds udvikling. Derfor lever den i krigens og lidelsernes rædsler eller dens kulminerende udfoldelse af vold, drab, mord og åndeligt mørke. Menneskene er derved prædestinerede til at få virkningerne af den onde væremåde, de har forvoldt deres næste og omgivelser, hvilket i særlig grad vil sige: dyr og mennesker, i deres nuværende og tidligere liv. Menneskene er i dag stærkt på vej bort fra evnen til at tro noget uintellektuelt og ulogisk religiøst. Derfor er opfattelsen af den uintellektuelle kristendom overtro, fantasi, og den opfattes ligefrem som humbug. Men det er klart, at når man stiller den uintellektuelle kristendom op for det almindelige materielle, intelligente og noget humant tænkende menneske, må den nævnte kristendom tage sig meget mærkelig ud. - Vi skal give nogle eksempler på den uintellektuelle kristendom iblandet hedenskab eller afsporing. Dette gøres absolut ikke for at ringeagte eller på ond måde at kritisere den uintellektuelle kristendom, men udelukkende for at vise den misforståelse eller det vildrede og de afsporede forestillinger, de materielle mennesker i dag i meget høj grad er offer for. Den uintellektuelle kristendom er ikke helt så ren og guddommelig, som da den blev udtalt af verdensgenløserens mund. Mangfoldige sekter og samfund er opstået på meninger, synspunkter og forestillinger, der i deres opfattelse skulle forbedre eller retfærdiggøre Kristus. Man har naturligvis ikke helt haft den kosmiske evne, som hertil krævedes. Men i mange tilfælde har disse sekter og samfund virkelig været til stor gavn for mange mennesker. Men en del af disse har også været af en sådan struktur, at de absolut ikke har forbedret, men snarere svækket kristendommens rene kærlighedsforkyndelse. Den har ikke kunnet undgå at blive iblandet det rene hedenskab af disse troende tilhængere, hvilket naturligvis kom til manifestation i deres væremåde og blev til skræk og rædsel for alle dem, der kunne tro på slige helvedes forkyndelser, som mere eller mindre udgik fra disse mere eller mindre afsporede sekter. Men der var andre mennesker, der allerede var blevet så udviklet i humanitet eller alkærlighed, at de ikke kunne tro på disse mere eller mindre fremtrædende ondskabsforkyndelser som kristendom. Der er blevet manifesteret forkyndelser i kristendommens navn, der gik ud på, at små børn, der dør uden at blive døbt, gik lige til helvedes evige pine. Andre mennesker, der hverken var døbte eller benyttede nadveren, var ligeledes fortabte, hvilket jo var det samme som at komme til helvede. Ja, man var endog engang så vildfarne, at man ligefrem solgte syndsforladelse for synder, man havde begået, og for synder, man agtede at begå. Var det kristendom? - Hvad med de mange rædselsfulde forfølgelser, intolerance og krige, som selv de såkaldte "kristne" førte imod hverandre og imod de såkaldte "hedninger"? - Var det kristendom? - Skulle man ikke netop kendes på, at man var Jesu disciple, altså "kristne", hvis man havde indbyrdes kærlighed? - Hvad med korstogene og Bartholomæusnattens helvede, hvor tusinder af mennesker, både børn og voksne, blev myrdet eller lemlæstet til døde? - Var det kristendom? - Hvad med den forfærdelige inkvisition med myrderier, tortur og død på bålet for ting eller såkaldte "synder", som det hverken var bevist eller kunne bevises, at de anklagede havde begået? - Man beskyldte dem for trolddom og hekseri, uden virkelig at vide om de virkelig var skyldige. Ved tortur tvang man mennesker til at tilstå, at de havde udført trolddom, selv om de var ganske uskyldige og aldrig havde udført noget sådant. Var det kristendom? - Hvad med alle de dødsstraffe, mord og henrettelser, mange lande anvendte, og visse lande endnu anvender imod mennesker som straf for såkaldte "forbrydelser"? - Er sådanne drab eller mord ikke en overtrædelse af det femte bud: "Du skal ikke ihjelslå"? - Og siger ikke Kristus, at man skal tilgive ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange? - Er landenes anvendelse af dødsstraffe kristendom? - Hvad med de forfærdelige verdenskrige, der i dette århundrede er gået hen over verden? - Hvad var sådanne krige? - Gjorde de ikke menneskene til forfærdelige, invaliderede menneskevrag? - Så man ikke mennesker, der mere eller mindre havde taget skade på hænder og fødder og dermed var legemligt hjælpeløse og afhængige af andre menneskers barmhjertighed og forståelse, rent bortset fra de mange andre kropslige lemlæstelser både i ansigtet og organismens indre? - Så man ikke store og små byer mere eller mindre blive lagt i ruiner af krigens helvedesvåben? - Hvad med Guds skønne natur med skove, frugtbare grønne marker, overdænget med lig af både mennesker og dyr og skæmmet af en mangfoldighed af granathuller, ødelagte træer og andre rædsler? - Er det kristendom? - At lave tvangsflytninger af folk fra deres eget frugtbare hjemsted eller fædreland og hen til andre magre, døde og golde egne til fordel for sejrherrens folks overtagelse af de overvundne folks fædrene jord? - Er det kristendom? - Hvad med, at mange mennesker sulter ihjel, samtidig med at der findes andre mennesker, der lever i umådelige rigdomme og frådseri og lediggang? - Er det kristendom? -
      Hundreder af videnskabsmænd befatter sig dag ud og dag ind i dybeste travlhed kun med at opfinde endnu mere effektive og udslettende drabsmidler eller helvedesmaskiner end hidtil, geniale til uovertrufne skabelser af drabs- og tilintetgørelsesrædsler. Hvad tænker disse mennesker på, når de laver sådanne helvedesapparater? - Tænker de på de mennesker, der engang skal lemlæstes til døde af disse af dem opfundne helvedes superapparaters døds- og udslettelsesfunktioner? - Tænker de på, at de selv kan blive offer for disse deres egne nævnte helvedes dødsfunktioner i et kommende fysisk jordliv? - Hvad med sværdet, der skal stikkes i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd? (se Matt. 26,52). - Tror man ikke, at denne gengældelse lige så godt gælder drab med kernevåben og andre uhyrlige drabsmidler, som med sværdet? - At opdrage barnet i skolen til, at det ikke må slå ihjel, og at det er forbudt at dræbe mennesker, men når barnet har nået 18-årsalderen at tvinge det til under straf, ja undertiden dødsstraf, at være med til at dræbe i en eventuel krig, er det kristendom? - Når det også har vist sig, at kristendommens præster i visse tilfælde ikke viger fra at velsigne krigsvåbnene og bede til, at Gud må hjælpe dem med at ødelægge fjenden og tilintetgøre denne, opstår der også i høj grad spørgsmålet: Er det kristendom? - At prædike fortabelse og dens følger i form af helvedes evige ild over mennesker, der ikke er døbte og ikke går til nadveren, synes heller ikke at kunne være kristendom. Hvad med de mange millioner af Afrikas forhenværende vilde naturmennesker, der levede længe før kristendommen kom til jorden? - De kunne jo hverken få dåb eller nadver. Hvad med forladelsen for disse menneskers "synder"? - Hvor er deres evige sjæle eller ånd? - Befinder den sig i den evige helvedespine? - Det var jo deres livstilstand at dræbe og myrde og føre krig for at kunne eksistere. De kendte hverken til humanitet eller kærlighed ud over den kunstige, der opretholder parringstilstanden mellem kønnene. Disse væseners højeste sympatievne strakte sig hovedsageligt kun til parringspartneren og afkommet. Disse væsener måtte jo efter den uintellektuelle kristendom være hundrede procent prædestinerede til dette evige helvede, hvor alt håb er ude, da enhver fortabt sjæl umuligt kan slippe ud, men til evig tid her må leve i flammer uden nogen som helst redning. Er det kristendom? - Men ikke desto mindre er sådanne overtroiske forestillinger, der er rene afsporinger, blevet forkyndt i kristendommens navn og blevet troet af visse mennesker.