Den Intellektualiserede Kristendom
Den overtro, at alt er blevet til uden en levende skaber, og at tingene menes at have skabt sig selv
87. Blandt de materialistiske mennesker findes der mennesker, der for alvor tror, at alt levende, såvel mennesker som dyr og alle andre former for liv i verdensaltet og hermed også naturens logiske processer, er blevet til af sig selv uden noget som helst levende skabende element, altså uden en levende skaber bag ved. De kan umuligt fatte, at der findes en overlegen styrende magt bag hver eneste logisk detalje i naturens umådelige skabevælde. De anser det som overtro, hvis man har den opfattelse, at der må findes en logisk styrende magt bag hele verdensaltets logiske skabeprocesser. Dette vil altså igen sige, at alle logiske skabte ting er blevet til af sig selv ved en tilfældighed. Det er egentlig mærkeligt, at nogen kan få en sådan opfattelse, eftersom de aldrig nogen sinde inden for deres egne sansers rækkevidde har set eller er blevet vidne til, at en logisk skabelse er blevet til af sig selv. Så langt som et menneskes tænkeevne rækker, er det en urokkelig kendsgerning, at en logisk skabelse kun kan opbygges ved hjælp af tænkning. En logisk skabelse kan således kun manifesteres i kraft af viden, begær, vilje, følelse, intelligens og hukommelse og så den nødvendige kunnen. Hvis en arkitekt eller ingeniør og andre skabeeksperter ikke har disse egenskaber i deres bevidsthed, hvordan skulle de så kunne skabe logiske opbygninger eller skabte foreteelser? - Hvordan skulle de kolossale, logiske skabelser, der hver dag forekommer verden over, kunne finde sted, hvis ikke der var levende væsener til at manifestere dem? - Derfor har man heller aldrig set, at et hus, en maskine, et jernbanetog, en flyvemaskine, en bil, ja, ikke engang en tændstik eller knappenål har kunnet skabe sig selv. Hvor er der inden for et menneskes sanseområde nogen af disse eller lignende ting, der har skabt sig selv? - Hvordan kan det da være logisk at antage, at hele dette store ocean af logiske skabelsesprocesser, der måtte gå forud, for at jordens mennesker og dyr kunne fremtræde i dag som repræsentanter for og vidnesbyrd om naturens kolossale, logiske skabeevne, har skabt sig selv? - Afslører den ikke netop de samme bevidsthedsegenskaber, som mennesket må have for at kunne manifestere logisk skabelse eller manifestation? - Er ikke mineralriget logisk i sin struktur? - Er ikke planteriget logisk bygget op? - Er ikke dyrenes og menneskenes organismer udtryk for den højeste logik eller genial skabelse? - Er ikke naturen skabt lige så logisk? - Er vor lille klode ikke lige så højt et vidne om logik? - Hvordan kunne dens levende væsener leve på den, hvis ikke den var skabt logisk og kunne opfylde alle de krav, der kræves, for at de levende væsener kan leve på den og endog have det lykkeligt, efterhånden som de selv får udviklet deres logiske evne til at skabe fred og kærlighed? -
      Hvad med de millioner af stjerner, solsystemer og mælkeveje, der lyser i verdensrummet? - Tror man, det er rene tilfældigheder? - Tror man, disse umådelige oceaner af gigantkræfter er til for det bare ingenting? - Hvorfor skulle de ikke give liv og varme eller livsmuligheder for myriader af levende væsener lige så godt som vort eget lille klode- og solsystem? - Er det ikke netop en kendsgerning, at bare en dråbe mosevand er fyldt med levende væsener eller livsformer og således giver liv? - Hvorfor skulle verdensaltets gigantiske mælkevejssystemer, der er milliarder og atter milliarder af gange større systemer, ikke give lys, varme og liv til levende væsener? - Hvordan kan det være logisk at opfatte, at disse gigantområder skulle være døde, ulogiske og intetsigende processer, når hver eneste lille plet på jorden er bygget op for at give liv? - At menneskene kun tror, der er liv inden for de områder, de kan se med deres fysiske sanser, er absolut intet bevis for, at der ikke skulle være liv og bevidsthed, intelligens og følelse, ja, oven i købet en følelse, der kulminerer i alkærlighed og alvisdom, bag verdensaltets oceaner af liv og materie. Naturligvis står ikke alle kloder på samme udviklingstrin. Der er kloder, der er gamle og ved at være ubeboelige for liv, ligesom der er unge kloder, hvor livet vokser fremad mod fuldkommenheden, og der er kloder, der er helt døde som lig, og der er kloder, der står i fuld blomstring som boliger for færdige mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Når der forekommer mennesker, der kun opfatter hele verdensrummets gigantiske livskilder i form af solens og stjernernes lysvæld som døde kræfter, der hverken skal give lys eller varme til nogen som helst form for noget levende ud over vor egen lille verden af et støvfnug i dette umådelige lys og kraftvælde, kan det kun skyldes deres endnu uudviklede sanseevner. De kan endnu ikke se livsmysteriets løsning komme til syne som herskende alvisdom og alkærlighed. At disse egenskaber ikke kan stå alene i rummet, at de kun kan stå som egenskaber ved et levende væsen, turde det vel være logisk at opfatte? - Om man vil kalde dette levende væsen "Forsyn" eller "Guddom", er ligegyldigt. Absolut alle væsener vil komme til vågen dagsbevidst at opleve dette væsen ved eget selvsyn, når de igennem deres udvikling og karmaoplevelse er blevet tilstrækkeligt modnet dertil. Dette levende væsen er altså alle tings skaber. Og verdensaltet er dette væsens organisme, i hvilken vi alle "leve, røres og ere". At gå imod denne opfattelse af verdensaltets struktur og identitet, der er en kendsgerning for det færdige menneske i Guds billede i hans lignelse, vil føre til absolut kaos i vedkommende væsens tankeverden og til den overtro, at alt bliver til af sig selv.
      At der er mennesker, der endnu ikke kan fatte denne livsmysteriets løsning, må man her ligesom i alle andre forekommende mangler på forståelse af livets mysterium undskylde og udvise tolerance. Ting eller objekter, mennesker endnu ikke har fået deres sanseevner tilstrækkeligt udviklet til at kunne forstå, kan naturligvis umuligt blive til virkelighed eller sandhed for dem. Det nytter ikke at diskutere. - Men udviklingen eller Guds skabelse af mennesket står ikke stille. Og en dag vil også de glæde og fryde sig over det evigt levende, styrende i verdensaltet: Guddommen, alvisdommen og alkærligheden.