M1058
Kosmisk kommunisme og demokrati
af Martinus
1. Jesu fødsel tændte "kommunismens" stjerne
Vi lever i en tid, hvor en masse mennesker i den såkaldte "kommunisme" ser et forfærdeligt spøgelse, en trussel imod den bestående demokratiske kultur. Det kan derfor have sin betydning at dvæle lidt ved netop dette "spøgelse". Over for almenheden er "kommunismen" endnu kun åbenbaret som et slags af mennesker konstrueret "politisk system", men for det indviede væsen er "kommunismen" noget meget mere eller langt dybere end noget, der er skabt af mennesker. Det er en kollektiv udfoldelse af intet mindre end den absolutte "næstekærlighed". Det er intet mindre end den af den guddommelige verdensplan foreskrevne opfyldelse af loven for skabelsen og opretholdelsen af "himmerigets rige". Uden en total "kommunisme", ingen som helst fred på jorden. Ja, kommunismen er intet mindre end selve "julestjernen" på den jordmenneskelige åndshimmel. Den er den lysende "velbehagelighed", der skulle times menneskeheden. Det er ikke så mærkeligt, at de himmelske hærskarer lovpriste den evige Fader den nat, da "kommunismens" stjerne i form af Jesu fødsel tændtes på jorden. Det er ikke så mærkeligt, at i dens funklende stråler skulle alverdens mennesker velsignes.
2. Den politiske kommunisme
Nu vil man vel her måske påberåbe, at denne udlægning af "kommunisme" er den rene blasfemi. Men her er det, at den almene opfattelse af "kommunisme" svigter. Man opfatter eller kender kun den form for "kommunisme", der udtrykkes som den herskende statsform i Rusland og de herfra reflekterede "politiske partier" i andre lande. Og da denne "kommunisme" manifesterer sig ved hjælp af en hel serie af forskellige foreteelser, som for længst er udlevede i de såkaldte "demokratiske" lande, bliver det netop meget svært for demokrater at se den moderne "kommunisme" som en fremtidspolitik eller kommende statsform for alle lande. Der er f.eks. diktaturet og den almene tvungne ensretning af alle individer, indskrænkningen af den individuelle tale- og ytringsfrihed og andre foreteelser, som i de demokratiske lande under normale forhold er gjort frie. Det er disse tvungne foranstaltninger, der fik "kommunismens" ydre til at være beslægtet med "nazisme". Men det er jo netop også alle de foreteelser, der absolut ikke har noget med virkelig "kommunisme" at gøre.
3. Udviklingen af "fællesskabets ånd"
Disse foreteelser er således slet ikke den virkelige kommunismes kendetegn. Og det er naturligvis slet ikke efter disse foreteelser, at "kommunismen" har fået sit navn. Det er derimod igennem principper, den har til fælles med de øvrige lande inden for civilisationen. Disse principper er udviklingen af "fællesskabets ånd", erkendelsen af alle menneskers samhørighed, ønsket om en vis ligeberettigelse for alle mennesker til samfundsgoderne, en afskaffelse af de økonomiske standsforskelle, en afskaffelse af det overklassevæsen, der udelukkende bestemmes af størrelsen af individets bankkonto, til fordel for den virkelige, medfødte standsforskel, der udelukkende bestemmes af individets åndsevner, og som altså ene og alene kan være den naturlige. Alle andre standsforskelle kan kun være kunstige. Medens ægte standsforskelle aldrig kan føde virkelig misundelse eller jalousi, er de kunstige standsforskelle altid udløsende misundelse og de heraf affødte momenter til krig og ufred.
4. Demokratiets ufærdige sider
Men idet kommunismens ædle principper således udgøres af "fællesskabets ånd", der jo i virkeligheden er næstekærlighedens ånd, bliver den jo her synlig som identisk med "kosmisk demokrati". Bag de civiliserede landes "demokrati" ligger jo de samme ædle principper som kerneidé eller som "fast punkt". Her gælder det også forbedringen af alle menneskers økonomiske kår, almenhedens samhørighed og det enkelte individs udvikling og dygtiggørelse til fordel for helhedens vel. Demokratiets kerneidé eller faste punkt er akkurat det samme som "kommunismens". Men i den ydre manifestation repræsenterer "demokratiet" ligesom "kommunismen" nogle højst ufærdige sider eller anvendelsen af nogle højst udemokratiske foreteelser. Ved det moderne demokrati som ved den moderne "kommunisme" klæber altså en serie af foreteelser eller et område, der hverken er demokratisk eller "kommunistisk". Hvad er det da for et område ved demokratiet, som ikke er demokratisk. Det er udelukkende bankkontosystemet, det "falske forretningsprincip" eller den altbeherskende penge- eller kapitalmagt i verden. Denne magt er endnu så forholdsvis stærk, at den i virkeligheden behersker regeringer såvel som enkelte individer, ja, den behersker helt landenes særlige materielle skæbne.
Manuskriptet slutter med disse håndskrevne sætninger:
Nazismen stammer fra den nordiske gudelære og blev udlevet nu her i det store drama eller dommedag. Kommunismen og demokratiet er de to veje til himmeriges rige. Kommunismen er det russiske folks anstrengelser for at nå frem til en verden i fællesskabets ånd – demokrati er den naturlige og mere smertefri vej til himmeriges rige. Det falske forretningsprincip eller kapitalmagten er det ikke-demokratiske i demokratiet, og diktaturet er det ikke-kommunistiske i kommunismen – det er ikke målet, men midlet – for nazismen er diktaturet målet. Næstekærlighedens udvikling igennem demokrati og kommunisme. En forklaret tilværelse midt i den fysiske.
Uafsluttet manuskript til et foredrag af Martinus, afholdt på Martinus Institut torsdag den 19. juli 1945. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 20.09.2010. Første gang bragt i Kosmos nr. 3, 2011. Artikel-id: M1058.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.