M1189
Kristi genkomst – talsmandens komme
af Martinus

1. Det Tredje Testamente og talsmanden den hellige ånd
Først vil jeg gerne ønske jer alle sammen rigtigt hjertelig velkommen til denne aften, og så vil jeg udbringe min inderste, dybeste og hjerteligste tak for den interesse, tillid og kærlighed, der er blevet vist mit arbejde. Jeg har fået en overordentlig stor tak fra Dem alle sammen, men takken tilkommer faktisk ikke mig. Det, jeg har forklaret, er evige realiteter, der var til, før jeg forklarede det. Jeg er blot blevet et redskab for at bringe det frem til menneskene. Jeg bringer det også direkte fra selve Kristus i kraft af nogle kosmiske oplevelser, som nu har bevirket, at jeg også kan fortælle, hvad det er, der er sket.
Vi lever i tiden for Kristi genkomst. Kristi genkomst er ikke Kristus eller en mand, der skal komme og holde prædikener. Det er der jo så mange, der gør, og hvem ville tro på sådan en mand? – Det, der sker nu, er en fortsættelse, en indvielse af den verdenskultur, som Kristus lagde grunden til med sin korsfæstelse og sine guddommelige ord. Disse ord kunne kun udtrykkes som dogmer. De kunne ikke gives nogen videnskabelig forklaring, fordi den store part af menneskene på den tid hverken kunne læse eller skrive. Kristus sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu". – "Men talsmanden den hellige ånd, som Faderen vil sende i mit navn, den skal lære jer alle ting og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer." – "Den skal herliggøre mig, for den skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at den skal tage af mit og forkynde jer."
Det er det, der er sket. Nu har jeg myndighed til at sige, at "Det Tredje Testamente" er "talsmanden, den hellige ånd".
2. De sidste tider
Hvad er så "talsmanden, den hellige ånd"? – Det er en videnskab, der skulle bringes til menneskene. Videnskaben er den hellige ånd. Ånd er viden, erfaringer, oplevelser og kendsgerninger. Ånd er med andre ord bevidsthed. Der skulle opstå en videnskab i verden, som skulle lære menneskene det, som Kristus ikke kunne fortælle, da de ikke kunne forstå det. Det blev bebudet til senere tider, og nu er disse tider kommet.
Kristus fortalte også, at der skulle være meget mørke ved den tid, han ville komme tilbage.1 – Ja, nu siger jeg "han", men vi må forstå, at Kristus betyder kristusbevidstheden eller videnskaben. Når denne hellige ånd ville komme til verden, skulle "djævelen rase". Mørket skulle kulminere. Men hvorfor skulle det da det? – Det skulle det netop, fordi dette ragnarok havde menneskene ikke oplevet, da han var på jorden. Men nu har de oplevet det ved de verdenskrige, der er gået hen over jorden, og verdenskrigene er ikke færdige endnu. Der vil komme en kolossal kulmination inden så længe. Det kommer. Det er karma.
3. Meningen med mørket
Der er mange mennesker, der siger til mig: "Hvorfor skal der være så meget mørke i verden? – Det kan da ikke rigtig tyde på, at der er nogen Gud til". – Jo, det betyder netop, at der er en Gud til. Vi skal bort fra dette med "djævelen", "helvede" osv. Det er fortalt til en menneskehed, som ikke havde intellektualitet eller intelligens til at kunne forstå. Det måtte siges, ligesom man siger til det lille barn: "Hvis du ikke er sød, så kommer bussemanden!" – Sådan fik menneskene det fortalt: "Hvis du ikke er sød, så kommer du til helvede!" – Det lærte jeg, da jeg gik til præst. Han sagde oven i købet, at det lille barn, der ikke blev døbt, ville gå lige til helvede. Han sagde også, at der altid var en forbandelse ved "uægte børn". Men der har været en god "forbandelse" ved mig; det "uægte" jeg har, har jeg været godt tilfreds med. [Stor latter].
Hvorfor eksisterer så dette vældige mørke? – Se, uden dette mørke i verden ville man ikke kunne få de erfaringer, der skal til, for at man kan lære at være god og kærlig og tilgive og elske sin næste. Hvor skulle det ellers komme fra? – Denne forklaring af mørket skulle jo blive en videnskab for menneskene, men det kunne ikke blive en videnskab bare ved, at Jesus fortalte det.
Jesus sagde: "Du skal elske din næste som dig selv, og elske Gud over alle ting", og han led korsfæstelsen for at vise toppunktet af det, menneskene skal nå.
4. Alle vibrationer og bevægelser i verden er udtryk for Guds skabelse22
Det største ord i Bibelen er det ord, hvor man lader Gud sige: "Lad os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse". Det er det vigtigste ord, og det er det, der sker i verden. Er verden ikke i kolossal bevægelse? – Videnskaben siger jo, at alting er vibrationer og bevægelser. Men det er meget lidt, vi kan se af det. Meget ser ud som om, det er fast stof, men forstørrede vi det op, ville vi se, at det var bevægelser. Disse bevægelser viser sig at være logiske. Vi ser, at hele verden er logisk opbygget, og det viser, at der er en skabende bevidsthed bag ved det hele. Overalt er der skabelse, og vi ser, at denne skabelse er umådelig logisk og fuldkommen. Er vore øjne ikke meget fuldkomne? – Er vort lungesystem ikke meget glimrende og fuldkomment, når vi da ikke selv ødelægger det? – Er det ikke meget logisk, at kloakken er placeret bagude modsat lugtesansen? – Det er logisk alle vegne!
5. Hvad betyder oplevelsen af mørket?
I Bibelen og gennem profeterne har menneskene fået fortalt, at de skulle lade være med at gøre det onde, men det var jo det, de ikke kunne. Mørket skulle nemlig blive til selvoplevet viden, og det går der mange liv med. Hvad kan et menneske lære i ét liv, når det kan dø i fødslen, når det er to, fem, ti eller halvtreds år, når det kan dø i alle aldre? – Er de mennesker, der dør tidligt, udelukket fra at blive "frelste", som det hedder? – Kommer de på lossepladsen? – Hvor kommer de hen? – De får jo ikke tid til at lære at elske deres næste. Men det viser blot, at et enkelt liv jo ikke er andet end et redskabs levetid. Vore fysiske kroppe er vore redskaber.
På det fysiske plan eksisterer der ikke noget som helst liv, men der eksisterer skabelse. Vi ser, at kroppene er redskaber, der bliver slidt op akkurat som andre ting, der bliver brugt som redskaber. Børnene begynder med nye kroppe, de unge mennesker er kraftige og dygtige osv., men efterhånden bliver de ældre, de bliver gamle, og så forgår kroppene. Men det, der er bag kroppene, er det, der bestemmer.
Det er disse analyser, som nu i særlig grad har sinket mig i færdiggørelsen af bogen "Det Tredje Testamente".3 Der kommer nogle store udvidelser af de analyser, De allerede har fået. Og der kommer også noget om, hvorfor mørket skal til. Hvad betyder det, at vi har oplevet mørket? – Ja, det betyder jo noget, når vi kan tage erfaringerne med fra det ene liv til det andet.
Vi kan se, at et barn, der bliver født og vokser op, har mange ufuldkommenheder. Nogle mennesker er længere fremme og mere kærlige end andre, men det viser netop, at de er under skabelse. Alkærligheden er målet for Guds skabelse. Alkærligheden er Guds væremåde. Menneskene mangler jo meget i at være færdige, men de er alle ved at blive skabt i "Guds billede".
Når jeg kan stå her og sige disse ting, og jeg har skrevet disse ting, er det fordi, jeg har nået et stadium, hvor jeg nu kunne magte det. De vil alle sammen nå det samme. Det vil blive til kendsgerning og selvoplevelse for Dem alle. Når De nu får alt dette at vide og kan studere analyserne, kan De selv være med i denne skabelse. Det kunne jo ikke nytte noget, hvis Livets Bog eller Det Tredje Testamente, som den nu kommer til at hedde, ikke kunne forklare, hvad De skal gøre for at komme ud af de genvordigheder, som De meget ofte befinder Dem i.
6. Verdenslogik og baglæns logik
Se, verden er jo langt nede i dag, den har "baglæns logik", som jeg kalder det. Hvad er nu baglæns logik? – Jo, menneskene laver store, logiske planer og bygger f.eks. atomkraftværker, som senere viser sig at være meget ødelæggende. Verdensaltet eksisterer under en bestemt logik, og den skal alle ting nå frem til at være i kontakt med. Denne logik er alkærligheden. Men der, hvor man går den modsatte vej og laver en lang logisk tankerække, som ender med ulykker og lidelser for menneskene, kalder jeg det baglæns logik. Denne logik holder ikke, når den møder verdenslogikken; så er det, at tyven eller morderen bliver opdaget. Alting skal ende i verdenslogikken, og det skal Deres liv også.
7. En ny verdenskultur og et nyt verdensrige
De er nu inde i et jordisk liv, hvor De ikke har hele Deres bevidsthed fremme. De har kun lige akkurat den del fremme, som skal udvikles ved hjælp af karmaen. Der er karma fra tidligere liv, og der er nye ting, De skal lære i dette liv. Men der er jo et dejligt opholdssted på det åndelige plan imellem livene. Det virkelige, store guddommelige verdensrige, som Kristus kalder "Guds rige", vil menneskene dog først nå, når de får kristusbevidsthed eller bliver kristusvæsener. Det vil vare mange liv for menneskene at opnå kristusbevidsthed, for de skal nemlig ligesom Kristus kunne lade sig korsfæste og bede for deres fjender. Midt i de lidelser, som deres fjender har påført dem, skal de kunne bede for disse fjender, og de skal ikke blot gøre det, de skal af hjertet føle: "Bare de kunne blive fri for at få straf". – Det var det, Kristus skulle vise på korset. Han viste det, der nu skal blive den bærende kultur. Nu begynder der en ny verdenskultur, altså den kristne verdenskultur. Den blev godt nok anlagt med Kristi dogmer, men den kommer først rigtigt nu.
8. Den tredje verdenskrig eller ragnarok
Der kommer et stort ragnarok, og det vil sige, nu kommer gengældelserne. Menneskene vil komme til at se, at dette ragnarok vil give en bekræftelse på den hellige ånd. Det vil vise, at forsvar er menneskehedens største svøbe. Menneskene har troet, de kunne redde sig med forsvar, og de har kapløb om at lave forsvaret så nederdrægtigt, så pinefuldt, så djævelsk og så ødelæggende som muligt. Det kan man ikke bebrejde dem, det er jo med i deres natur. Men det er blevet deres værste svøbe, og det skulle det blive. Nu er det nået dertil, at det vil komme til en udløsning, et ragnarok. Det er allerede begyndt med de forrige verdenskrige, og det vil fortsætte. Jeg ved ikke, hvornår det vil komme, men jeg har hele tiden haft den opfattelse, at det måske nok ville komme ved århundredskiftet, men det kan jo komme før, og det kan også komme senere. Da vil det komme til mange voldsomme og stærke udbrud og megen udslettelse. Men fra den guddommelige bevidsthed bliver der også sat meget store kræfter i gang for at hjælpe menneskene.
Til den tid vil det være godt, at mine værker er skrevet. Det er kedeligt at skulle tale om sine egne ting, men jeg er jo nødt til at fortælle, hvad det er, jeg har lavet. Da vil min Livets Bog, Det Tredje Testamente, være menneskene til hjælp, for den bygger hele verdenslogikken op.
Kristendommen er verdensvidenskaben, og det er videnskaben om verdensaltet. I Det Tredje Testamente vil man få lejlighed til at læse om hele verdensaltets struktur, og hvordan verdensaltet er et levende væsen, og man vil få at se, hvordan de levende væsener er forbundet med dette væsen, og hvorfor alle disse lidelser må til.
9. Næstekærligheden bliver til videnskab
Det vil blive til kosmisk og fysisk videnskab, at man ikke skal være ond eller jaloux, at man ikke skal dræbe, myrde eller føre krig. Man skal tilgive og tilgive og tilgive og tilgive. Men denne ny verdenskultur kan ikke begynde med, at man siger: "I skal finde jer i alting". – Det kan ikke lade sig gøre, selv om det vil blive parolen i fremtiden. Menneskene vil efterhånden komme til at stræbe efter at lære at tilgive i stedet for at forsvare sig imod deres fjender. Det er den største overvindelse af alle ting, og da følger man verdenslogikken, da vokser man selv frem til at få magt og styrke.
Menneskene har set forfærdelige grusomheder igennem det ragnarok, der allerede har været i de forrige krige med koncentrationslejre og alt dette. Og det er ikke forbi, der kommer mere. Men så kunne man jo spørge: "Hvorfor skal det være så slemt? – Kunne det ikke være noget mindre?" – Det kunne nok være noget mindre slemt, men så ville menneskene også blive mindre begavede. De skal jo være guder. Menneskene skal nå frem til at være "almægtige, alvidende og alkærlige". Det lyder måske mærkeligt, men de skal jo blive i "Guds billede". Hvis de mangler nogle af de dele, er de ikke i Guds billede, og så er de ikke færdigskabte.
Kristus siger selv: "Mig er givet al magten i himlen og på jorden". Han var jo modellen på det færdige menneske, og det er endemålet. Det er en lang vej med mange liv, hvor menneskene skal lære af deres fejltagelser. Men fejltagelserne giver jo forstand og evne til at undgå fejltagelserne, og det er denne evne, der er beskrevet som den hellige ånd. Det er videnskaben om, hvad der sker, når man ikke følger verdenslogikken og ikke er alkærlig.
10. I kraft af poludviklingen når mennesket frem til den guddommelige tilstand – alkærligheden
Alkærligheden er en guddommelig tilstand. Det er ikke den kærlighed, der kommer til udtryk i parringsakten hos dyrene og de ufærdige mennesker. Det er Guds åbenbaring på de primitive stadier,4 for hvordan skulle Gud ellers åbenbare sig der? –
I ethvert levende væsen er der to poler, den "maskuline pol" og den "feminine pol". Det står i Bibelen, at Gud skabte Eva, og det vil sige, at engang i planteriget stagnerede den ene pol i væsenerne og den anden fortsatte. I nogle stagnerede den feminine pol, og den maskuline voksede, og det blev til "hanvæsener". I andre skete det modsatte, og så blev det til "hunvæsener". Parringsakten mellem de to køns væsener er nødvendig for at kunne skabe de mange kroppe, der skal til for at blive udviklet til "Guds billede".
Når mennesket bliver fri af parringsakten og ikke længere skal fødes og dø, så har det ikke forelskelsessorger og alle de bekymringer, som det skaber. Nu ser vi, hvordan ægteskabet er ved at gå i opløsning, og hvordan mennesket er ved at blive forandret fra at være et pattedyr til at blive et andet væsen. Selvfølgelig må mennesket forandres. Når det skal blive til en guddom og have almægtighed, kan det ikke blive ved med at være et pattedyr.
Vi ser derfor også, at mennesket forandres. Det dobbeltpolede eller homoseksuelle har ikke været forstået, især på Moses' tid forstod man det ikke. Men nu begynder man at forstå, at det er noget, der er i alle mennesker.5
11. Det åndelige plan og det immaterielle plan
Det koster mange kroppe at blive udviklet, og ser vi ikke netop i dag, hvor mange kroppe der bliver ødelagt? – Skyder man ikke ned med stor rutine? – Læser vi ikke i aviserne om vældige drab, mord og henrettelser samt bomber, der kastes ned imellem mennesker på gader og stræder? – Det koster mange liv eller kroppe at blive udviklet til at være i "Guds billede".
Det åndelige plan består af mange miljøer. På det fysiske plan er der kun de fysiske kroppe, men det virkelig levende er ikke på det fysiske plan. Selv om vore kroppe består af levende mikrovæseners kroppe, så har de også deres små jeger på det åndelige plan. Det lyder måske tosset, men vi må nå frem til et immaterielt plan. Det betyder ikke, at det er et ingenting. Det eksisterer, selv om det ikke er materielt. Det er "noget, der er". Vi kan ikke tage det væk, for det rummer det levende i det levende væsen.
Dette immaterielle plan rummer talentkernerne for al sansning og al skabelse. Det rummer talentkernerne for urbegæret, moderenergien, instinktenergien, tyngdeenergien, følelsesenergien, intelligensenergien, intuitionsenergien og hukommelsesenergien.6 De er immaterielle og utilgængelige for sansning, kun deres virkninger er tilgængelige. Når man f.eks. måler intelligens, måler man virkningerne af noget evigt. Sanseevnen er evig og hører derfor ind under det immaterielle, der er livets faste punkt. Det er det eneste faste punkt, hvorfra alle bevægelser, al skabelse og al bevidsthed udgår.
Vi siger jo også selv: "Jeg gjorde, jeg løb, jeg så, jeg var syg, jeg var rask, og jeg gjorde det". – Hvorfor skulle vi sige "jeg", hvis det ikke eksisterede? – Det er evigt, og derfor er det hverken stort eller småt, men det kan lave store og små ting. Alt, hvad jeget laver, er tids- og rumdimensionelt og dermed noget skabt, som vi kan måle og veje. Men skaberen kan ikke være skabt. Hvem skulle skabe skaberen? – Det skulle da være noget ingenting, men der er absolut ikke noget som helst ingenting i verdensaltet. Der findes ikke noget som helst tomt rum. Der er "noget", og derfra har vi vort "jeg".
12. Livet på det åndelige plan
Når menneskene nu gennemgår så mange ubehagelige ting og forfærdelige liv, er det fordi, det er deres karma. De skal igennem så meget for at lære at forstå, hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre. Derfor er det meget godt, at livene er afbrudte, således at menneskene imellem livene får en dejlig oplevelse inde på det åndelige plan. På det åndelige plan kan man ikke udvikle sig, for der skal man ikke arbejde for føden. Der kan man derimod underholde sig med den begavelse og de erindringer, man har. Der kan man fremstille tingene i åndelig materie, der lystrer tanken. Det kan man ikke på det fysiske plan; der må man høvle, save, banke og slå for at skabe. Det, man har lært på det fysiske plan, kan man udfolde på det åndelige plan.
På det åndelige plan får man så en dejlig tid i forhold til det fysiske liv, man lige har levet. Hvis man har levet meget pænt og er blevet gammel, får man en behagelig tid i det miljø, der svarer til det fysiske miljø, man levede i. Er man i et højere miljø i det fysiske, kommer man ind i et højere miljø på det åndelige plan, og sådan bliver det ved, indtil man kommer til det kosmiske plan, hvor det holder op.
13. Forgårdstilværelsen og skytsenglene
Man behøver ikke at være bange for at dø. Selv om mange mennesker har gjort forskellige forkerte ting, bliver de nemlig modtaget af skytsengle i en forgårdstilværelse. De ser stadig sig selv med kroppe og det hele. De tror, at de er fysiske, de ved ikke, at de er på det åndelige plan. Nogle af dem er meget vrede: "Pas bare jer selv! – Vi skal nok klare det selv!" – Det er fra dette plan, at man besætter mennesker på det vågne plan. Afdøde fra dette forgårdsstadium kan besætte mennesker, som er drankere eller stofmisbrugere, som er abnorme eller seksuelt afsporede.
Men der kommer en tid, hvor disse diskarnerede mennesker begynder at opdage, at der kun er et gråt lys. Der er intet solskin og ingen fuglesang. De møder kun mennesker med akkurat samme karakter, og så begynder de at tænke: "Hvad er det da for en tilværelse? – Er jeg kommet i helvede?" – De begynder at blive bange, men så bliver de føjelige, og så kommer skytsenglene til.
Nu må man jo forstå, at skytsengle ikke er engle med vinger, men det kan være meget højt udviklede mennesker, der midlertidigt er diskarnerede. Mens de er inde på det åndelige plan, kan de være skytsengle for sådanne væsener. Mennesker i forgården kan således blive hjulpet af skytsenglene, ved at de får suggereret alt det mørke bort, hvorefter de vil få lejlighed til at komme ind i det lyse miljø, der hører til deres plan.
Der kan f.eks. være en meget primitiv bølle, som har været hård mod mennesker, men som måske har kærtegnet en lille hund, som han var glad for. Denne kærlighed giver ham adgang til at komme ind på lysplanet og opleve den herlighed, der passer til det miljø. Og sådan har vi alle hver især vort miljø. Man kan selv regne ud, hvor man kommer hen. Det svarer til det liv, man har levet.
Hvis man har gjort noget mørkt eller kedeligt, er det meget godt at få det gjort godt igen, inden man dør. Men selv om man dør med det, vil man få hjælp fra skytsenglene, når man fortryder og bliver ked af det. Det kan godt vare flere år, hvis der er tale om hårde og brutale mennesker, men så bliver de bøjet til sidst.
14. Det åndelige plans herligheder
Efterhånden som man udvikler sig på det jordiske plan, kommer man ind i højere og højere miljøer på det åndelige plan, når man dør. Til sidst kommer man ind i det endelige plan, hvor man har kosmisk bevidsthed og ikke længere behøver at fødes af kvinder. Men allerede inden begynder man at komme til verden ved materialisation og forsvinde ved dematerialisation. Den tid er dog endnu et stykke borte for menneskene.7
Det er disse herligheder, der venter menneskene. I Bibelen står der også, at Kristus skal vise sig med stor herlighed i skyerne. Så tror folk, at han skal stå mægtig over skyerne. Men hvad er skyerne? – Skyerne formørker solen, og de laver gråvejr, uvejr, kulde, torden og lynild. Men når skyerne er væk, er det solskin og dejlig sommer. Det er tegnet på Kristi herlighed.8
Er det ikke netop det, der sker, når man i mellemrummet mellem de meget strenge jordiske forhold får en lys tilværelse? – Det får alle mennesker. Men hvis de dør i fødslen, som 5-årige, 10-årige eller som unge, kommer de hurtigt tilbage. Man kan opdage, at soldater fra verdenskrigene kommer tilbage i løbet af fem år. De kommer ikke til at være så lang tid på det åndelige plan, når de ikke har så mange erindringer. Gamle mennesker, der har mange erindringer og meget, de kan more sig med, får lang tid på det åndelige plan. Der viser erindringerne sig med guldglorie og som glædelige, dejlige og behagelige oplevelser eller glædesbefordrende tilstande.
15. "Fødsel et" og "fødsel to" vil blive fremtidens betegnelser i kosmologien
I mine bøger har jeg afskaffet begrebet "døden". Vi skal bort fra alt det med døden, for det har ingen mening, at vi har et ord for noget, der ikke eksisterer. Døden eksisterer jo ikke. Der er blot tale om en overgang fra det fysiske arbejdsplan til det åndelige plan.
Det suggererer jo, når man taler om døden. Når folk snakker om døden og kalder det døden, så tror de jo stadig på døden. Derfor må man give den et navn, der svarer til det, den virkelig er. Når det lille barn kommer til verden, er det en fødsel fra det åndelige plan til det fysiske arbejdsplan, og når man dør, forlader man dette plan og fødes på det åndelige plan, som jeg nævnte før. Der er således to fødsler, den første kalder jeg "fødsel et" og den anden "fødsel to", og det vil blive fremtidens betegnelser i kosmologien. Om nogle generationer vil børnene spørge: "Hvad var det der med døden? – Hvad var det for noget"? – "Ja, dengang troede folk, at de døde, når de kom af med kroppen", vil man sige. [Megen latter].
16. Bønnen er en stor kraftkilde
De kan være ganske glad, der er ingen død. De behøver ikke at være bange. Der kommer et stort ragnarok, men der har De adgang til at sende Deres tanker imod Guddommen. De har en vældig kraft i at sende Deres tanke til Guddommen, når der er noget, De ikke forstår eller gerne vil have hjælp til.
Kristus har sagt, at "de skulle blive bønhørte, når de tror". Der er ganske vist en karma, vi skal have, men der er visse karmaer, der kan udsættes til langt bedre tilstande, og der er mange ting, der kan ske, men det kan jeg ikke forklare Dem her.
Så længe jeg kan huske, har jeg bedt til Gud hver dag. Fra jeg var barn, og helt indtil jeg nåede den kosmiske tilstand, tænkte jeg, når der var et problem: "Mon Kristus kunne gøre det"? – Da havde jeg en evne til at føle, om han kunne eller ikke kunne. Hvis der var noget, der sagde: "Nej, det kunne han ikke gøre", så gjorde jeg det ikke. Men hvis det kom op i mig: "Jo, det kunne han godt", så gjorde jeg det. På denne måde blev jeg så at sige opdraget. Da jeg var barn, var mine plejeforældre: min morbror og hans hustru, gamle mennesker, men de var søde og gode imod mig. De havde kun til dagen og vejen, og de boede ude på landet, hvor jeg ikke fik nogen særlig viden. Skolegangen var den almindelige på landet med to dage om ugen om sommeren og noget mere om vinteren. Jeg holdt meget af bibelhistorie, og derfor lærte jeg meget af den.
Men som sagt kommer der et ragnarok, og da synes jeg, at De skal bede til Gud. Kristus siger også, at man bør "altid bede og ikke blive træt". Det lyder måske tosset, fordi man er kommet helt bort fra det religiøse. Den eneste store kraft, der kan hjælpe, griner man af, den vil man ikke høre tale om. Derimod tager man atomkraften i anvendelse, og der har man ødelagt meget.
17. Jorden saboteres med atomkraft, og der sker en forstoppelse i dens organisme
Ved at bruge atomkraften er verden kommet ud i noget forkert, som må rettes af højere kræfter. Man har sprængt atomkernen, og det skulle man aldrig have gjort. Da begyndte man at sabotere jorden.9 – Da blev jorden faktisk "mikrosyg", altså syg i sit indre. Rent bortset fra de voldsomme eksplosioner, drab og ødelæggelse af byer, viser det sig, at de kræfter, man nu bruger, er så voldsomt skrækkelige, ødelæggende og dødbringende. Der bliver en overflod af stof, som ikke kan gå over i naturens kredsløb. Jorden er jo en levende organisme, ligesom vi. Alt det, der er inde i os, skal gå over i kredsløbet og gå til afføring, sved osv. Menneskene har bremset noget, og den voldsomme stråling fra atomkraften strømmer ud.
18. Atomkraft og kræftsygdomme
Atomkraften er så kolossal, så ganske gigantisk i forhold til et menneskes kraft! – Denne kraft er en evne, der giver liv og er helbredende og livgivende for kloden. Den er "makrokosmisk livskraft". Vi har noget lignende i os, som jeg kalder "mellemkosmisk livskraft".10
Denne atomkraft er sluppet ud og laver kræft i celler inde i jordbevidstheden, dvs. i menneskene. Når menneskene får noget af den ind i sig, får den nogle celler til at vokse over al evne. De får en så stor vækstkraft, at der bliver dannet svulster. Det er den dybeste og inderste forklaring af kræft. Der kan opstå mange andre kræftsygdomme, men de er ikke så farlige. Den virkelig generende kræft kommer af, at man har brækket løs på jordens indre livskraft, som skulle være jordens livskraft alene og ikke menneskenes. Vi har vores egen livskraft, der helbreder vore sår osv. Menneskene kan helbrede nogle kræftsygdomme, men denne virkelige, dybeste kræft kan de ikke helbrede.
19. Fremtidens ny energi er en kraft, som er analog med hjertets kraft
Menneskene bygger videre og laver stadig flere atomkraftværker. De tror selv, at de kan ordne det, men nu må åndelige væsener være med til at hjælpe. Menneskene forstår ikke, at de vil få en ny kraft, der er analog med hjertet eller pulsen. Vi får jo vor kraft fra vort hjerte. Hvad er det, der får hjertet til at banke? – Det er ild og kulde. Derfor har vi en temperatur på 37 grader. Det er i balancen mellem ild og kulde, at der kan opstå en kraft. Hvis man kan bringe ild og kulde i en sådan harmonisk balance, kan man lave en ny kraft. Den kan gå ved is og vand. Men det kan jeg ikke røbe, og jeg har heller ikke selv studeret den slags. Men intuitivt har jeg allerede set, at den kan blive fremtidens kraft. Hvorfor skulle menneskene ikke også kunne finde den kraft, som hjertet har? –
20. Fremtidens kultur efter ragnarok
For tiden er menneskene altså inde i ragnarok, også selv om der er pauser uden krig. Vi bor på et dejligt sted. Skandinaverne og deres naboer bor på verdens bedste steder. Men selv her vil man selvfølgelig ikke helt kunne undgå virkningerne af krigen. Den vil komme, og den vil gøre verden international med en fælles overhøjhed. Verden er allerede blevet meget international ved menneskenes forretningsverden, ved eksport og import, og det er også Guds mening. Det er Guds plan, at det skal blive til én verden. Menneskene kan godt stritte imod, men det hjælper ikke.
Ragnarok vil vise menneskene den hellige ånds visdom eller videnskab, og derefter vil fremtiden blive bygget op. Fremtidens kultur vil blive en "tilgivelseskultur", mens den, vi lever i, er en "ikke-tilgivelseskultur". Det er en hævn- og straffekultur. Man kan ikke lige med det samme sige til folk: "I skal tilgive alt!" – Det er de ikke udviklede til. Men de kan begynde at få anvisninger og øve sig i at tilgive og tænke kærligere, og det vil efterhånden udvikle menneskene frem imod en ny kultur. Efter ragnarok vil kristendommen danne grundlag for et verdensrige. Da vil menneskene derigennem nå frem til det, jeg har skrevet i 4. kapitel af Livets Bog, og det vil være porten ind til det højere rige, som Kristus kalder "himmeriges rige", der er det virkelige hjemsted for menneskene. Lige nu er de i den fysiske verden for at lære mørket at kende og for at få at vide, hvordan man skal leve i det evige lys. Man må skabe lys og kærlighed omkring sig og være en sol for sine omgivelser. Det er den hurtigste vej til de højere evner.
21. Den højeste mentale træning, der fører til kosmisk bevidsthed
Menneskene er meget flittige, de laver mange øvelser, yoga osv., for at få højere bevidsthed. Man må jo regne med, at det også er noget af Gud, men det kan ikke føre dem frem til kosmisk bevidsthed. Det endelige er så simpelt, det er nemlig det at tilgive sin næste. Det er den højeste og den mest virkningsfulde form for yoga, der eksisterer. Det fører virkelig noget med sig. De kan ikke arbejde ret længe med den tilstand uden at mærke, hvordan folk begynder at elske Dem. Man skal få folk til at elske sig, til at holde af sig. Det har jeg gjort ved, at jeg altid har holdt af mennesker, også før jeg fik denne åndelige bevidsthed.
Det er klart, at jeg har oplevet kosmisk bevidsthed i tidligere liv. Jeg har senere fået oplysning eller impulser om, at jeg er programmeret til denne mission i en tidligere tilværelse. Jeg har ikke lært noget som helst af denne her. Det er alt sammen kommet igennem mig fra oven. Men jeg må sige, at det er ikke noget, jeg har opfundet. Disse analyser er evige realiteter. Man kan blive modtagelig for dem, og de kan komme ind i ens bevidsthed, man kan åbenbare dem, man kan leve sit liv med dem, og man kan blive til glæde og velsignelse for sine omgivelser.
22. Ingen forening eller sekt
Denne Sag er ikke bygget på at skulle være nogen forening eller sekt. Der skal ikke være nogen indmeldelse, og heller ikke nogen udmeldelse. Der skal ikke være nogen lov, der siger: "Du skal gøre sådan og sådan! Du må ikke gøre det og det." – Sådan er det ikke, det er Deres egen Sag. Det er sådan set ikke min Sag, selv om jeg har lavet den eller været i spidsen for den. Med Guds hjælp har jeg lavet en Sag til Dem, og De kan være med eller lade være, De kan læse bøgerne, om De vil, eller De kan lade være. Har mennesker noget, der inspirerer dem meget bedre, kan de blive ved det. Og hvis de er i en sekt og føler, at det er dejligt, så skal de bare blive der. Der er liv nok. Det kan være, der kommer en tid, hvor de gerne vil over i noget andet. Der er ikke noget med at jage, og der er ikke noget med at lave propaganda. Men kommer de og søger råd og vejledning, så skal man jo være venlig og hjælpe dem, det er jo klart.
Denne bevægelse er altså selve livet, den er ligesom solens lys til alle og enhver. Alle og enhver er medlem af den, men ikke alle er aktive medlemmer. De går ude i verden og kender den ikke, men i realiteten er de medlemmer, for det er Guds befaling. Det er jo Guds væremåde. Det er Guds liv, der befordres på denne måde. Gud oplever livet igennem menneskene, og menneskene oplever livet igennem Guddommen.
Er det ikke som med naturen? – Er naturen ikke et samvær med Guddommen? – Naturen har en logisk skabelse. Er det ikke fra naturen, vi har brød på bordet? – Alt det, vi har, kommer det ikke fra naturen? – Hvad har vi at fylde i vor egen krop? – Naturen laver vældige, dejlige frugter, bananer, blommer, vindruer osv. Menneskene skal jo også nå frem til ikke at dræbe dyr og spise kød. Det hører også med til undervisningen, at man må opleve, hvad der sker ved at dræbe dyr osv.
23. Hævn eller tilgivelse, nåde eller udvikling
Men som sagt, den hurtigste vej eller den virkelig nyttige og virkningsfulde vej er at begynde at tænke over: "Er der nogle mennesker, jeg ikke kan lide? – Er der nogle mennesker, jeg bærer nag til?" – Så lær at tænke venligt på disse mennesker, og tænk også venligt på dem, der ikke kan lide Dem. Vejen til det evige lys går jo igennem kærligheden til dem, man ikke kan lide. Vi kan sagtens holde af dem, der holder af os. Men det er jo dem, der ikke kan lide os, vi skal holde af. Derved ophører mørket i verden. Man kan ikke udrydde alt det onde ved forsvar og hævn. Når en mand har begået et mord, bliver han halshugget og dræbt af staten. Så har man begået to mord, og sådan er det hele vejen igennem. Man hævner et mord med mord, og sådan bliver det ved. Menneskene laver ulykker, og verden bliver nu lavet om til et ragnarok. Nu er det ragnarok så stort, at man ikke kan undgå at se, at forsvaret er menneskenes største svøbe og ulykke, og derfor vil de gå i gang med at skabe en kristuskultur. Denne kultur vil nu komme frem af mørket, hvor den i lang tid har været, skønt den allerede fungerer kolossalt over hele verden. Men De kan komme til at opleve at føle den, og dertil kan De få en vældig hjælp ved at bede til Gud. Selv om De ikke tror på bønnen, så bed alligevel. De, der hører bønnen, er ikke så smålige, at de siger: "Kan du komme ned på knæ for den vældige Gud." – Nej, Gud er ikke forfængelig. Gud er ikke den slavefoged, som nogle mennesker tror. Det er heller ikke af nåde, at vi skal opnå tilgivelse eller frelse. Vi skal selv udvikle vor egen kosmiske bevidsthed. Man kan ikke give menneskene sådan en bevidsthed af nåde. Hvorfor skulle man give noget af nåde? – Så skulle Gud jo have slaver. Nej, det kommer af, at i gamle dage var underklassen jo slaver, der var undergivet de store matadorer, der af nåde kunne fritage dem fra straf. Men det hører ikke hjemme i den moderne intellektuelle, kristne verden.
24. Tusinde tak for al hjælp og støtte
Det er altså det, jeg lige nu har kunnet nå at sige lidt om. Men det kommer i bogen "Det Tredje Testamente" [Den Intellektualiserede Kristendom, Efterladte manuskripter, Borgen 2004]. – Ja, alle bøgerne kommer til at hedde "Det Tredje Testamente", men i den nye bog kommer der altså så store analyser, at jeg har måttet skrive, at jeg ikke er blind for, at jeg nu stiller Deres skepsis på en så hård prøve, at det kunne blive vejen til korsfæstelse af mig, hvis ikke Gud havde en anden plan med mig.11 [Martinus bliver rørt og bevæget]. Men det har Gud. Det er så viseligt indrettet, at der er ingen, der kan ramme mig. Når mit værk er færdigt, så er jeg ikke på dette plan. Jeg er her alligevel, jeg er stadigvæk iblandt Dem, men ikke i synlig form. Jeg vil være lige så vældigt iblandt Dem, selv om jeg ikke er i kroppen. Denne Sag er overladt til mig, men ikke til mig alene, selvfølgelig er Kristus og andre kristusvæsener i Guds primære bevidsthed bagved. Det er jeg altså bevidst i.
Dermed vil jeg så sige Dem mange, mange tusinde tak for al den hjælp og støtte, som De har bygget op med Deres gaver og Deres kærlighed. Uden den kunne Sagen ikke vokse. Det er jo netop på den måde, at den vokser. Det er jo Deres Sag. De har betalt penge, De har støttet Sagen, De har læst tingene, og De har holdt af tingene, så det er begyndt at blive en Sag, der vokser med stærk fart.
Når den nu rigtigt kommer frem i offentligheden og bliver kendt, vil der blive lavet læreanstalter. Vi har allerede fået penge til hjælp til at bygge en skole i Klint, og de står fast, så dem kan vi ikke bruge til andet. Derfor er det jo en stor hjælp med disse gaver, som De bringer mig her på denne måde til min fødselsdag, til julen og ved andre lejligheder. Det er en stor hjælp for Sagen, for den tjener endnu ikke så mange penge. Men engang vil den komme til at tjene mange penge, og de skal hjælpe med til at gøre tingene billige eller gratis, for at så mange som muligt kan få så let adgang til at komme ind i Guds skabelsesproces og blive bevidste i den. Det gælder om at blive bevidst i denne skabelse, og når man bliver bevidst i denne Guds skabelse af os, kan man hjælpe Gud. Gud skal jo høvle, file og skære væk for at vænne os af med vore onde vaner og tilbøjeligheder osv. Men når vi selv er bevidste i dem, kan vi jo selv arbejde med, og så går det hurtigt, og så vil vi hurtigt få at føle, at vi er i en velsignet verden, selv om den ser mørk ud.
Og så vil jeg sige tak, fordi De kom! [Meget lange klapsalver].
Artiklen er en bearbejdelse af Martinus' 89-års fødselsdagstale afholdt på Hotel Sheraton den 11. august 1979. Bearbejdelse, stykoverskrifter, titel og forslag til supplerende læsning: Ole Therkelsen. Bearbejdelsen er godkendt i rådet 29.03.2008. Første gang bragt i Kosmos nr. 7, 2008. Artikel-id: M1189.
Martinus kom ind på flere af de emner, som han netop i 1979 var i færd med at skrive om. Disse analyser blev i 2004 udgivet i bogen "Den intellektualiserede Kristendom. Efterladte manuskripter".
Denne version af artiklen erstatter en tidligere version, som blev bragt i Kosmos nr. 8, 1994. Den nye version er baseret på nye justerede retningslinjer for bearbejdning af Martinus' båndede foredrag til artikelform. Erfaringerne med dette arbejde har ført frem til en forbedret bearbejdningsform, som både opfylder Martinus' ønske om at få sine foredrag omsat til skriftsprog og samtidig giver plads til en mere udførlig gengivelse af hans talte ord.
 
Forslag til supplerende læsning
  1. Kristus om ragnarok og atomvåben ifølge Martinus, se DEV 2 stk. 19.14, og Den Intellektualiserede Kristendom, stk. 8 og 14.
  2. Bevidsthedens skabelse, Småbog nr. 14 kap. 6 og 22.
  3. Analyserne af X1, X2 og X3 i Den Intellektualiserede Kristendom, generelt i kap. 5 og specielt ved stk. 134-137 sidst i den uafsluttede bog.
  4. Guds ånd i dyreriget, se LB5 stk. 1670, 1778, 1835-1836.
  5. Homoseksualitet og dobbeltpolethed: Se Artikelsamling 1 stk. 41.29, LB 3 stk. 857-858, To slags kærlighed, Småbog nr. 28 kap. 52, Den Intellektualiserede Kristendom stk. 32-36, Kosmos 12/2002, Kosmos 3/2004.
  6. Det immaterielle, se Den Intellektualiserede Kristendom stk. 10 og videre i stk. 125-137. Se også DEV 1 stk. 6.7-6.8.
  7. Materialisation, se LB 2 stk. 361, LB 5 stk. 1936, Småbog nr. 22 C, Den sekundære og den primære opstandelse.
  8. Artiklen "Begrebet Kristus – Kristi genkomst i skyerne", Kosmos 11-12/2004, og Matt. 24,30 og Mark. 13,26, samt Den Intellektualiserede Kristendom kap. 1, stk. 7-19.
  9. Atombomben og atomkraft, se LB 6 stk. 2090, 2145, 2263.
  10. Mikro-, mellem- og makrokosmisk livskraft, se LB 6, stk. 1997, 2144-2145, 2157, 2173-2177, 2183, 2301-2302.
  11. Om Guds plan med Martinus, Den Intellektualiserede Kristendom stk. 6.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.