M1460
Livsmysteriets løsning
af Martinus

Kære venner!
Jeg vil idag gerne tale til Dem om livsmysteriets løsning. Livsmysteriet er det største problem, der eksisterer, men det er ikke større end, at man kan komme til bunds i det, og det er det, jeg gerne vil vise Dem i aften. Gennem mit arbejde og mine symboler har De hørt om forskellige ting som spiraler, de 3 X'er, det guddommelige "noget", skæbnebølger, og det kan være vanskeligt at forstå, hvorledes disse ting er forbundet med hinanden. Derfor har jeg skabt et symbol, på hvilket disse realiteter er kædet ind i hinanden, så at vi kan se livsmysteriets løsning i en sammenhængende tankerække, følge den med vor intelligens, så den bliver til kendsgerning for os. Det er rigtigt, at en masse mennesker har oplevet livsmysteriet, men dets løsning har ikke før været en kendsgerning. Der har til dato ikke eksisteret noget som helst verdensbillede i en sammenhængende tankerække. Når jeg har kunnet skabe et sådant verdensbillede, er det, fordi jeg har et sådant erfaringsmateriale og en så udviklet sanseevne, at jeg kan læse i selve naturen. Det, jeg kan vise Dem er ikke, hvad teosoffer, antroposoffer, spiritister siger, jeg har ikke studeret nogen af disse ting. Derimod er det min opgave at vise, hvad livet selv siger. Det er ikke livets mening, at vi skal blive ved med at leve på, hvad andre har sagt, vi skal udvikle sanser, der sætter os i stand til at forstå, hvad vi bliver vidne til. Vi kan ikke komme bort fra, at vi eksisterer, vi er til. Vi oplever en masse forskellige ting. Disse oplevelser går ind i vor bevidsthed, og de er medvirkende til den manifestationsmåde, vi derefter udfolder. Livet er det samme som Guddommens egen tale. Det, vi altså skal møde, er Gud selv. Vi skal lære at forstå, at Guddommen ikke er noget, vi kun møder i kirken, men noget vi møder i det daglige liv, gennem vore medvæsener. Alt, hvad vi kan komme til at opleve, og alt, hvad vi har oplevet, er Guddommens tale til os. Nu vil nogle måske sige, at livsmysteriets løsning ligger så højt over vor evne til at forstå det, at det ingen betydning har at få denne løsning. Hvis man er sådan indstillet, har det heller ingen betydning, så har man noget andet at leve på.
Det er sådan, at man må vokse frem til de forskellige ting. Det lille barn, der ligger i vuggen, kan ikke korrespondere med forældrene straks. Men efterhånden begynder det at kunne udveksle tanker med omgivelserne, og til sidst er det helt dygtigt hertil. På samme måde forholder det sig også med menneskene. Der er millioner af mennesker i dag, som slet ikke kan tale med Guddommen, ikke bevidst, men de modtager alligevel Guds påvirkning. Alt er i virkeligheden kun reaktioner over for det i tilværelsen, som Gud har manifesteret. At det almindelige barn ikke kan forstå denne tilværelse, har sin begrundelse i, at det slet ikke har de dertil egnede sanser. Undertiden synes det, at forældrene går det imod, og det bliver ulykkeligt derover. Sådan går det også med det voksne menneske; undertiden synes det, at livet er uretfærdigt.
Vi lever i en tid, hvor en verdenskultur går under. Det er dommens dag. Så meget desto større betydning har det at komme til klarhed over, hvad der sker. Det er ikke heldigt, at man får en fejlagtig opfattelse af livet. Mange mennesker lever på en fejlagtig opfattelse af begivenhederne. Der har til dato ikke været nogen kultur på jorden, der ikke er gået under. Indtil nu har alle kulturer ført til krige. Den nuværende kultur går også sin undergang i møde. Vi ser en udfoldelse af det dræbende princip, som verden aldrig før har set mage til. Når man er vidne til dette skuespil, er det godt at være klar over, hvad det egentlig er, der sker. Det kommer i virkeligheden ikke an på, om den eller den magt skal sejre, om den eller den nation skal blive den herskende. Personligt er jeg kun tilskuer til det, der sker. Jeg ser Guddommen i alt det, der sker. I kraft af min oplevelse af livsmysteriets løsning ser jeg, at alt er såre godt, at alt, hvad der i øjeblikket sker, er det fuldkomneste på grundlag af fortiden og med henblik på fremtiden. Og når jeg ser, at alt er såre godt, stiller jeg mig ind på livet på en anden måde end de mennesker, der mener, at livet er uretfærdigt. Mange mennesker er i disharmoni med livet og skaber sig dermed en ulykkelig skæbne. Det er ikke noget unødvendigt at komme til kundskab om livsmysteriets løsning. Men det er et stort område at holde sammen i sin hjerne, for at det kan blive levende for en. Dog vil det ikke være så vanskeligt at følge med for den, der gennem studiekredsene har fulgt arbejdet. De tankearter og problemer, jeg har sat op, udgør hver især et stort område, men de er uundværlige for forståelsen. De danner ligesom en kæde, der ikke må mangle noget led for at være fuldkommen.
De tankerækker, jeg har sat op, er store grundanalyser. Jeg har lagt vægt på at anskueliggøre dem så tydeligt og logisk, at man med sin forstand alene kan se dem, således at de kan blive til levende virkelighed. På samme måde som man kan se de fysiske ting, sådan kan disse åndelige realiteter, på hvilke verdensaltet er baseret, blive til kendsgerning for os.
De mennesker, der ikke har brug for livsmysteriets løsning, er de, der lever på tro. De befinder sig på et stadium, hvor de ikke kræver problemerne løst for intelligensen. De lever i tillid til, at hvad de store vise har sagt, er sandhed. Derfor har vi kirker og templer, hvori disse mennesker kan få deres åndelige behov stillet. Men at kunne tro er ikke noget, der er undergivet viljen. Enten evner man at tro, eller også er det umuligt for en. Det kan være svært for mange mennesker at forstå dette, fordi min terminologi ikke er baseret på følelse, men derimod på intelligens. Kirker og templer er baseret på at tilfredsstille følelsen. På dette trin kan mennesket blive åndeligt løftet ved orgelmusik, salmesang, farverige ceremonier osv., men derimod ikke ved en forkyndelse bygget til intelligensen. Sådanne mennesker får ikke brug for livsmysteriets løsning. De ville, hvis nogen ville sige til dem, at det kunne løses, kalde det gudsbespottelse, endskønt de selv tror på dette mysterium, og deres præster hver søndag forkynder det i kirken.
Så er der en anden skare mennesker, det er de, der ikke kan tro. Også denne tilstand har forskellige stadier, men er klarest udtrykt ved, at disse mennesker vejer og måler alt, hvad de evner at indsamle i den fysiske verden. De tror, at livsmysteriets løsning kan udtrykkes i mål- og vægtfacitter. Men man må have en hel anden indstilling. Livsmysteriets løsning vil aldrig komme til syne inden for den form for forskning. Da alle skabte ting jo har en begyndelse og en afslutning, vil de hele tiden komme til virkninger af årsager, og dette er ingen løsning. Man må have en årsag til virkningerne, og det er denne årsag, vi vil komme til at se her. Der er noget i ethvert menneske, som jeg udtrykker som "jeget". De mennesker, der tror, at livsmysteriets løsning kan udtrykkes i mål og vægt, vil en dag løbe sig træt i den materielle forskning. Disse mennesker tror ikke på moralbegrebet, og idet de ikke tror på det, lever de deres liv efter deres eget forgodtbefindende. De benægter faktisk deres egen tilværelse, idet de fremhæver, at der kun er døde mål- og vægtfacitter til. Men mål- og vægtfacitters virkninger kan ikke på nogen som helst måde være udtryk for liv, det er døde ting. Og kendsgerningen viser da også, at der er mere til. Man kan ikke blive ved at hævde, at man ikke eksisterer. I den fysiske forskning vil man hele tiden komme til at opdage, at der findes større stjernesystemer end de hidtil kendte og partikler, der er mindre end de, man allerede kender. Selv om man når til atomer, elektroner, protoner osv. er man stadig lige langt fra livsmysteriets løsning. Hvordan skal man da bære sig ad med at komme til den virkelige løsning? Mit svar herpå er min egen oplevelse af denne løsning, men hvorvidt De kan forstå det, afhænger af de erfaringer, De selv sidder inde med. Jeg kan kun give Dem løsningen, oplevelsen af den må De selv vokse Dem frem til, som barnet må vokse sig frem til de erfaringer, det mangler. Jeg kan hjælpe Dem med at mobilisere Deres erfaringsmateriale, således at De ved hjælp af det kan se et langt større område af tilværelsen, end De ellers var i stand til. De har lært så meget i skolen af de materielle ting, at De har evne til at følge med og forstå nogle af de realiteter, gennem hvilket livet beviser sig selv, derfor er det gavnligt, at jeg viser Dem de ting, jeg har oplevet, fordi jeg ser, hvad nytte jeg har deraf og ser, hvilken nytte De vil kunne få deraf. Jeg ved jo, at disse ting interesserer Dem, De føler Dem tiltrukket af åndelig oplysning, og dette beviser i sig selv, at De savner noget. De er søgende.
Nu skal jeg gå over til at vise Dem det verdensbillede, en ny verdenskultur vil komme til at hvile på. Nu da den gamle verdenskultur er ved at bryde sammen, må der bygges en ny op på basis af de erfaringer, menneskene har indvundet. En ny kultur skal bygges op på basis af realiteter. Den må ikke føre til nye myrderier, arbejdsløshed, fattigdom, overdreven luksus og rigdom, men derimod til sund ligevægt og kærlighed mellem menneskene, således at en virkelig fred og harmoni kan blive til en kendsgerning. For at denne harmoni kan blive fuldkommen i den del af menneskeheden, der er vokset ud over de materielle facitter og vil have noget, den kan forstå, er absolut virkeligt, så må de mennesker, der skal være med til at bygge den ny kultur op, tilegne sig disse ting. Disse mennesker er jordens salt. Væsenerne bæres af en åndelig kraft, der stråler direkte ned på Skandinavien fra mælkevejens centrum. De forskellige organer i et menneske er led i en organisme, som får sin åndelige næring fra centret i denne organisme. Således også med jordkloden, som får sin mentale kraft fra et solsystem-centrum, som igen får sin kraft fra et mælkevejssystems centrum. Jordkloden bliver for tiden forsynet med overordentlig stærke kræfter, der skal bevirke den nye kulturs fødsel. Og det er på grundlag af disse kræfter, at mit arbejde bliver til. Hvis ikke disse kræfter var til stede i verden, ville det være ganske udelukket, at jeg kunne opleve disse realiteter i min fysiske hjerne. Disse kræfter har deres centrum her i Danmark og de omliggende lande. Det er her, der vil blive brug for dem, fordi vi her befinder os i krigens umiddelbare nærhed. Det er her, jeg mener her i Europa, at menneskene er undergivet den mest forcerede udvikling, der bevirker, at de får de sidste manglende erfaringer, der vil bringe dem til at råbe: Hvad er sandhed? Hvad skal vi gøre for at skabe fred på jorden? Her vil råbet blive så stort, som det aldrig før i historien har været hørt. Derfor er det, at den kosmiske verdensimpuls virker direkte på dette område.
Talsmanden, den hellige ånd, som Faderen vil sende, er – som jeg så ofte har sagt, – ikke en person, men en kosmisk kraft. Den er bevidsthed. Den er tankearter, den er den åndelige materie, gennem hvilken de højeste åndelige kræfter kan skabe den højeste viden om Guddommen og universet. I denne høje åndelige materie skabes de analyser, der udtrykker universets højeste facitter. Det vil derfor være nødvendigt for mennesket at indstille sig på at udvikle sin hjerne til en sådan tilstand, at det kan bruge den til at opfatte disse energier, så at det derigennem kan komme til at forstå de kosmiske analyser og igennem dem alt det, der sker omkring det.
( I det efterfølgende afsnit gik Martinus over til at forklare symbol nr. 11. For at få det fulde udbytte af foredraget, vil det være klogt at tage Kosmos nr. 10.1941, i hvilket symbolet findes i sort-hvidt tryk. Kosmos nr. 10 udkommer en af de nærmeste dage).
Universets højeste løsning kan vises i 12 realiteter, hvoraf ikke en eneste kan undværes. Disse 12 realiteter har jeg sat sammen på en sådan måde, at De kan tænke mine tanker efter og dermed kontrollere, at det, jeg siger, er rigtigt. Solen er det højeste udtryk for livet. Livsmysteriet har jeg udtrykt ved den ydre flammende rand. Det, der i særlig grad er et mysterium ved livet, er de store virkninger af det dræbende princip: krig, arbejdsløshed, sygdom og meget mere. Det er disse realiteter, der får mennesket til at tvivle på en mening med tilværelsen. Løsningen på livsmysteriet har jeg indfattet i en 12-takket stjerne. Når jeg har sat disse realiteter sammen i et symbol, er det, for at De lettere skal kunne huske dem. De, der har arbejdet med stoffet i længere tid, er jo fortrolige med min udtryksmåde. Det, der er meningen med dette symbol, er at vise, hvorledes man selv kan søge. Det er ud fra livets egen tale, jeg vil vise Dem livsmysteriets løsning. For at forstå dette mysterium er det ikke nødvendigt, at man har læst teosofi, antroposofi, spiritisme eller noget andet. Naturligvis er det ingen skade til, at man har studeret disse ting, men De vil nu få lejlighed til at se, hvorledes livet selv udtrykker sit eget mysteriums løsning.
Den viden, Jesus udtrykte i sin bjergprædiken, har han ikke fra andre. Han så livslovene i naturens egen udfoldelse, og før De gør det samme, bliver hans syn ikke til virkelighed for Dem. Vi begynder nu med det første symbol. De ser her alle spektrets farver. Disse farver skal kun betyde, at alt, hvad der er til, er noget! Det er det første grundfacit. Dette noget, der er til: stjernerne, solsystemet, kloder, mennesker, dyr og planter, dette noget viser sig at være årsag og virkning. Vor krop er virkning af en forudgående årsag. Denne årsag er igen virkning af en forudgående årsag og sådan fremdeles. Denne årsag vil afføde nye virkninger, og disse virkninger bliver årsag til nye virkninger og således videre i det uendelige. Alt, hvad der eksisterer, fremtræder som årsag og virkning. Dette er tilværelsens andet grundfacit.
Denne årsag og virkning viser sig at være logisk. Når det regner, sner eller blæser, udløser det logiske formål. Det kan godt være, at det ser ud til at være ødelæggende, men det vil alligevel have sit logiske formål. Videnskaben har dokumenteret, at jordkloden har været glødende. Efterhånden er den blevet afkølet og dermed beboelig for animalske væsener. En planmæssig – logisk – forvandling. Vender vi os derefter mod vort eget legeme, vil vi se, at det i sin opbygning udtrykker den højeste logik. Også vort legeme har engang eksisteret i ildtilstand. Men en ildtilstand kan ikke forvandle sig til en organisk tilstand uden om logik. Korsets tegn er udtryk for logik. Korset er blevet forherliget af Jesus, men det har en langt ældre historie. Det er udtryk for en fuldkommen opfattelse af livet. Den ene planke udtrykker mål- og vægtfacitter, men de giver ikke den virkelige løsning på livsmysteriet. Kun livsytringsfacitter giver den virkelige løsning. Livsytringsfacitterne udtrykkes igennem korsets anden planke. For at få en opfattelse, der er 100% logisk, må man kunne opleve begge slags facitter. Når man iagttager naturen, ser man, at alle Skabelser er l00%, hvilket vil sige planmæssige. De levende væseners organismer er planmæssige. Jordkloden er et led i et system, der fungerer planmæssigt. Dette system er igen led i et højere system, der ligeledes fungerer planmæssigt og således fremdeles. Denne planmæssighed, De selv kan iagttage, er tilværelsens 3. grundfacit.
Men at en ting er planmæssig, er det samme som, at den udtrykker en idé. Ved at den udtrykker logik, plan og dermed idé afslører den, at den er tanke. En plan kan ikke blive til uden tænkning. Når al denne årsag og virkning, De i naturen bliver vidne til, viser sig at være idéskabelse, beviser naturen sig selv som udtryk for tænkning. Men tanke er udtryk for bevidsthed. Denne analyse er tilværelsens 4. grundfacit.
Når naturen viser sig at være identisk med bevidsthed, er vi her nået frem til det levende væsen, thi bevidsthed kan kun være en egenskab ved det levende væsen. Vi er dermed nået frem til os selv, til vor egen fremtræden. Dette er tilværelsens 5. grundfacit.
Hvad er et levende væsen? Lad os iagttage os selv. Vi udgør et centrum i en organisme. Vi ser, at der er noget i os, der ser, taler, hører og handler. Dette noget kalder vi "jeget". Dette jeg oplever sig selv som adskilt fra alt andet. Denne tilstand udtrykker vi som "jeg" og "det". "Jeg" og "det" er tilværelsens 6. grundfacit.
Med analysen af "jeg" og "det" kan vi nu gå videre. Iagttagelsen af jeget viser dette som den første årsag. Det er ikke en årsag som de andre årsager. Jeget har ikke samme analyse som tilværelsens øvrige årsager. Det er den første årsag. Det er forud for viljen og bliver derved den inderste årsag. Når jeget er forud for viljen og er hævet over viljen, er det hævet over materien. Man kan ikke sige om jeget, at det er gult eller blåt, rundt eller firkantet, stort eller lille eller andet. Det er ikke noget, der er frembragt. Det har ingen anden analyse end et "noget, der er til". Det er den første årsag. Det er ikke en virkningsgrad, det har ingen forudgående årsag. Det er den årsagsløse årsag. Dette er tilværelsens 7. grundfacit.
En iagttagelse af jeget viser os, at det har en skabeevne. Vi kan tale, skrive, regne, gå, høre, læse osv. Alle disse ting sker på grundlag af vor skabeevne. Denne skabeevne er lige så evig som jeget. Men når den er lige så evig som jeget, er den lige så navnløs. Den er "noget", som er. Den er ikke et resultat af forudgående tænkning. Den er ikke blevet til. Den er ikke gammel eller ung; thi alt, hvad der er gammelt eller ungt, er resultater af noget forudgående, noget man kan sammenligne det med. Men når der evigt har været en skabeevne, må der også evigt have været et resultat. Ethvert resultat har en begyndelse og en afslutning. Det samlede resultat, alt hvad der er frembragt, har ingen analyse, det har kun det enkelte resultat. Når vi lægger alt det, der er frembragt, sammen til et samlet resultat, bliver det navnløst. Noget, der er ubegrænset og evigt, kan ikke være større eller mindre. Det har ingen størrelse. Det vil derfor være navnløst. Derfor kalder jeg disse tre navnløse realiteter for henholdsvis X1, X2 og X3. Disse 3 realiteter er tre analyser af én og samme ting. Det er kun ved hjælp af vor tanke, disse tre realiteter kan skilles, i virkeligheden er de uadskillelige. Fjerner man den ene, vil grundlaget for de to andre øjeblikkeligt falde bort. Analysen af jeget som et treenigt princip er tilværelsens 8. grundfacit.
Analysen af jeget som et treenigt princip viser os, at vi er skabt i "Guds billede", idet det viser sig, at analysen af os selv er den samme som verdensaltets analyse. Vi ser jorden, andre kloder, andre stjernesystemer, vi ser et resultat. Men hvor der er et resultat, er der også en skabeevne. Intet kan blive til af sig selv. Men hvor der er en skabeevne, må der også være et jeg. Verdensaltet har nøjagtig samme analyse som vi selv. Dette er tilværelsens 9. grundfacit.
På symbolet ser De trekanter inde i trekanter. Det skal symbolisere, at der er væsener inde i væsener. Selv består vi af myriader af væsener. Når vi skal tale om "Guds billede", og vi så f.eks. tager Kristus som et udtryk for Guds billede, som nogle gør, så udgør dette billede kun en enkelt ting. Men hvad så med alt det, der er udenfor? Kun helheden er et retmæssigt udtryk for "Guds billede". Som jeg sagde før, lever der myriader af væsener inden i os. Organismer inden i organismer. Vi kan ikke opleve noget som helst uden at give liv til myriader af andre væsener. Men på samme måde som vi indadtil er med til at give liv til andre væsener, er vi også udadtil med til at give liv til en større organisme. Denne større organisme må nødvendigvis bestå af levende væsener, ellers kan den ikke bruges. Det kosmiske syn viser, at vi er indbygget i selve naturen, i selve livet. Ethvert levende væsen må skabe liv for andre levende væsener for selv at kunne opleve livet. Man kan ikke se Guds billede på en figur. En hvilken som helst figur er et tankebillede og bliver derved noget andet end Guddommen. At dyrke Gud i en form er ikke den virkelige gudsdyrkelse. Gud skal tilbedes i ånd og sandhed, ikke i form. Guddommen kan kun udtrykkes i et princip. Enhver form er en midlertidig foranstaltning og kan kun udtrykke noget timeligt. Formerne er foranderlige, kun principperne er evige.
Som jeg sagde Dem før, er alt, hvad der eksisterer, identisk med "Guds billede". Når Guds billede er både det lyse og det mørke i tilværelsen, bliver det harmonisk. Hvis det kun var det lyse, der var udtryk for Gud, så måtte det jo være djævelen, der havde skabt mørket, men det er en kendsgerning, at livet udelukkende eksisterer i kraft af modsætning – kontrast, – og jo før vi kommer til denne kendsgerning, desto før bliver vi lykkelige. Så længe der er noget, vi ikke kan lide, så er der noget af Guddommen, vi ikke kan lide. Før vi forstår, at Gud er alt, hvad der er til, kan vi ikke blive " ét med Faderen".
Naturligvis venter jeg ikke, at De igennem et koncentreret foredrag skal kunne forstå disse ting. Men det er mit ønske at vise Dem disse grundfacitter, som hver for sig er uimodsigelige. I mit værk "Livets Bog" vil De finde disse problemer forklarede, der vil De kunne studere dem. Men vi er nu kommet så langt, at vi kan begynde at forstå de ting, vi oplever. Det, som det mest kniber for menneskene at forstå, er deres egen mørke skæbne. Men da mennesket er et evigt væsen, er det også sin egen skæbnes herre og ophav. Når vi mener, at vi har lidt uret, er det blot fordi vi er dårlige kosmiske kemikere. Enhver trist skæbne er en forkert kombination af tankekræfter. Men igennem oplevelsen af de forkerte mentale kombinationer lærer vi at bruge de rigtige sammensætninger. Vi skaber den ene organisme efter den anden. Ingen af dem er evige. Enhver organisme slides op. Hvis vi ikke skiftede organismer, ville der ikke eksistere nogen manifestation. Hvis vi ikke fik nye ønsker og begær, var der intet liv. Vort legeme er kun et redskab, bygget til et bestemt formål. Med nye længsler og begær, sker der en forandring af organismen. De dele, der ikke mere er brug for, dør hen, medens nye vokser frem.
Enhver form er altså noget timeligt, er en midlertidig foranstaltning og kan umuligt udtrykke noget evigt. Igennem tidligere foredrag kender De analysen af det levende væsen som et treenigt princip: det levende noget, skabeevnen og det skabte. Igennem denne analyse ved vi, at vort nuværende liv ikke er vort første, det udgør en virkning af tidligere liv og danner fundamentet for kommende. Vi går fra den ene tilværelse til den næste. Drivkraften er hunger og mættelse. Det vi længes imod, beskæftiger os, og når vi får det, bliver vi efterhånden mætte af det. Livet er en evig funktion. Livet kan ikke udtrykkes ved stilstand. Bevægelse er livets fornemste kendetegn.
Men en iagttagelse af naturens kræfter viser os, at livets bevægelse former sig som et kredsløb. Vi ser, hvorledes årstiden veksler i et kredsløb, hvorledes vort eget liv ligeledes er et stort kredsløb, har sit forår, sin sommer, sit efterår og sin vinter. Men som med naturen og os selv er også hele vort store kosmiske liv et kredsløb. Men et kredsløb kan aldrig opleves ens to gange, kun i princippet. Fra mine tidligere foredrag ved De, at det kosmiske kredsløb udtrykker en vandring igennem tilværelsens seks store hovedafsnit, afløst af en ny vandring igennem de samme afsnit, blot i en højere form og sådan fremdeles. Derfor er spiralfiguren det bedste udtryk for kredsløbsprincippet. Livets evige vekslen i form af større og større kredsløb er tilværelsens 10. grundfacit.
Vi har nu set, at vi er skabt i "Guds billede", og at vort jeg er den første årsag. Med denne viden bag os, bliver det klart, at vi er vor egen skæbnes herre. Men dette forhindrer ikke, at der er meget i ens liv, der ikke bliver det, man ønsker. Årsagen hertil er, at det jordiske menneskes kendskab til kosmisk kemi er så begrænset. Mennesket skaber forkerte kosmisk-kemiske blandinger. Den dag mennesket kan blande de mentale energier rigtigt, vil det få en stadig lykkelig skæbne. Dybest set kan ingen skabe uret og ingen kan lide uret. Hvis mennesket ikke høstede virkningerne af sine egne forkerte tankeblandinger, ville det aldrig lære at blande tankeenergierne rigtigt. Det ville aldrig lære loven for stoffernes reaktion at kende. Men livet viser, at hvert eneste levende væsen høster, hvad det sår. Denne lov er tilværelsens 11. grundfacit.
Vi er hermed kommet frem til tilværelsens 12. grundfacit: Alt er såre godt! Jeg har udtrykt dette ved solfiguren, da der ikke findes noget bedre symbol på lys end solen. Den dag De helt forstår disse 12 grundfacitter, vil De få fred og harmoni i Deres sind. Naturligvis kan De ikke forstå dem fuldt igennem et foredrag. De må øve Dem på at have Deres tanker forbundet med naturen, derigennem vil De komme til at opleve disse ting som sandhed. Den dag disse ting er blevet sandhed for Dem, står De ganske anderledes fast, end De før har gjort. Så står De som Deres egen skæbnes herre. Igennem studiet af disse ting bliver de ét med naturen og dermed ét med Faderen. Når det hele bliver således for Dem, vil De i Dem selv vide, at der intet grundlag er for at bebrejde nogen noget. Alt viser sig at være det fuldkomneste i øjeblikket på grundlag af fortiden og med henblik på fremtiden. Det er ikke noget, det skal blive, det er noget, det allerede i er dag. De kan blot ikke se det endnu. Den dag De kan se det, begynder solen at flamme op i Deres eget indre. Når De bliver bevidst i, at alt, hvad De ser, er kærlighed, står De på livets faste punkt.
De kan blande de mentale energier, som De vil, men De må også selv tage følgerne. De kan bruge hvilke tankearter, De vil, men hver tankeart har sin bestemmelse og skal bruges efter sin bestemmelse. Dyriske tankearter skaber dyreriget, menneskelige eller humane tankearter skaber det rigtige menneskerige. En blanding af disse tankearter kan ikke give noget fuldkomment resultat. Når man forstår det, bliver man efterhånden et geni i livsoplevelse. Med et sådant fundament for sin mentale udfoldelse kan man bygge en verdenskultur op, i hvilken der ikke findes nød, elendighed, armod og alt det, De i dag kender som krig og ulykke. Det er livets mening, at alle jordens folk skal blive til ét folk. Nu nedbrydes alle traditioner og fordomme, så at der kan blive "én hjord og én hyrde". Som det er nu, vil hvert land være sig selv nok. Men når man søger at monopolisere jordens rigdomme, opstår der en art "kræftsvulster" i jordens organisme. Rigdomme trives da frodigt ét sted, medens fattigdommen vokser lige så frodigt andre steder. Det er åndsvidenskabens formål at vise menneskene de love, der fører frem til en virkelig fuldkommen kultur. Den materielle videnskab kan give menneskene en rent teknisk viden, men åndsvidenskaben kan give menneskene viden om selve livets egen natur og ophav.
De mennesker, der hungrer efter viden, må forstå, at de er "jordens salt". Vi befinder os i en periode, hvor den nye kosmiske verdensimpuls er uhyre aktiv. I et kort tidsrum skal den udvikle en meget høj erfaringstilstand i det jordiske menneskesamfund. Den skal gøre dette samfund modent til at forstå den forjættelse, Bibelen udtrykker som "den hellige ånd". Gennem denne ånd, der ikke, som jeg allerede har bemærket, er nogen enkeltperson, men derimod en bevidsthedstilstand, skal den nye verdenskultur opstå. I samme grad som de får disse tankearter ind i Deres bevidsthed, kan det ikke undgås, at De bliver lysende sole. Hermed begynder en ny himmel at forplante sig ud over verden, og hvor De står og går, kan Deres omgivelser ikke undgå at føle Guddommens nærhed. Den væremåde er det, der skal være den nye kulturs basis.
Fra et foredrag af Martinus afholdt i Livets Bogs Bureau, mandag den 6. oktober 1941. Referat bygget over stenogram af Hans Bønnelycke m.fl. med. Ny retskrivning af Torben Hedegaard. Første gang bragt i Brev nr. 1-3, 1941. Artikel-id: M1460.
 
Kommentarer:
Artiklen mangler stykoverskrifter. Bemærk også at "8. grundfacit" som det eneste grundfacit ikke er understreget i teksten.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.