M1508
Martinus' 85-års fødselsdagstale – Mosesepoken og kristusepoken
af Martinus
1. Mit arbejde og Det Tredje Testamente
Kære venner, jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne takke Dem for hele den lovprisning, jeg er kommet ud for. Jeg mener ikke, at jeg står mål med alt det, De har sagt. Jeg har gjort mit bedste. Hver dag er jeg gået til mit arbejde, akkurat ligesom andre mennesker er gået til deres arbejde. Men jeg har jo haft den store fordel, at jeg kunne gå til min hobby. Jeg kunne gå til et arbejde, jeg var meget lykkelig ved at udføre, og jeg havde også Guds velsignelse med mig hele tiden.
Hver gang jeg er kommet herop, har jeg lovet Dem "Det Tredje Testamente", men det er endnu ikke blevet færdigt (1). Men denne gang tror jeg nok, at jeg kan love Dem, at det bliver alvor. Nu går det godt med helbredet, jeg har det mægtigt fint, så der skulle være udsigt til, at jeg kan få arbejdet godt i gang, og jeg har allerede været i Klint i juli måned, og da gik arbejdet stærkere, end det nogensinde har gjort.
2. Det Tredje Testamente og fuldførelsen af Kristi mission
Hvad er Det Tredje Testamente? – Hvad er det for noget? – Det er der naturligvis mange, der ikke rigtigt forstår. Jeg må sige, Det Tredje Testamente er alt det, jeg har skrevet. Hver eneste lille sætning, hver eneste lille analyse hører ind under Det Tredje Testamente. Der er ingenting, der er uden for. Men når jeg nu skriver en bog, der kaldes Det Tredje Testamente, så er det en bog, hvori jeg skriver med hvilken berettigelse, jeg kalder mit værk Det Tredje Testamente (1). Jeg belyser kristendommen og viser, at kristendommen slet ikke er gået under. Mange tror jo, at kristendommen er færdig på grund af det naive og gammeldags sprog, der bruges. Men der er ikke noget i vejen med kristendommen. Kristendommen er i sig selv "den hellige ånd". Men naturligvis er kristendommen ikke forklaret med Jesu forkyndelse. Han sagde jo selv: "Jeg har meget mere at fortælle jer, men I kan ikke bære det nu, men Faderen skal sende den hellige ånd". Det vil altså sige, den hellige ånd er den højeste visdom, den højeste videnskab. – "Den skal tage af mit og give jer", siger Kristus. Den skal fuldføre kristusmissionen.
Kristusmissionen drejer sig ikke om, at der bliver lavet en verdensreligion. Kristendommen er ikke nogen verdensreligion. Det har den været nu foreløbigt i sin begyndelse, men kristendommen er den højeste videnskab, og den kan ikke indkapsles i nogen sekt, forening eller sammenslutning. Det kan den ikke. Derfor er vi også i Instituttets bestyrelse begyndt at lave en Struktur (2), der viser, hvordan det nye skal være. Det, De er begyndelsen til, er hele den ny verdensbevidsthed. De er den ny verdensbevidsthed i samme grad, som De begynder at forstå de kosmiske analyser. Og det er værd at lægge mærke til, for det er noget, der er godt at arbejde med og komme ind i. Det er derfor, jeg er gået over til at vise, at det er Det Tredje Testamente.
3. Det Gamle Testamente og mosesepoken
Det første testamente, Det Gamle Testamente, er ikke begyndelsen. Der har været noget længe før Det Gamle Testamente, men det skal vi ikke komme ind på, da det ikke har nogen værdi mere. Hvad er Det Gamle Testamente? – Hvilken mission havde Det Gamle Testamente? – Det havde den mission at danne kultur for mennesker, der endnu var ukultiverede, vilde og morderiske. Moses blev den store profet, han fik loven og de ti bud. Han var lovens mand, og han var en straffens mand. Han var meget, meget streng og straffede med dødsstraf.
Han lavede en fuldstændig kulturstruktur, og denne kulturstruktur var baseret på han og hun, på dyrets princip. Den højeste kærlighed var kærligheden fra forældre til afkommet, både hos dyr og mennesker. Ægteskabskærligheden var den kærlighed, der eksisterede, og det er den kærlighed, man nu lovpriser. Man er blevet geni i at lovprise den og laver mange lovsange osv. Men denne kærlighed er ikke nogen kærlighed, det er en kunstig sympati.
Dyrene lever i en verden, hvor de skal dræbe andre dyr for at kunne leve, og hvor de også selv bliver dræbt, for at andre dyr kan leve. Hvilket lys skulle de kunne have? – Hvordan skulle der være nogen lysoplevelse i en sådan verden, hvis der ikke var dette med han og hun, denne polstruktur og parringstilstand? – Det er altså en begyndende spæd fostertilstand, der er gældende op igennem dyreriget og op til mennesket, der endnu ikke er færdig med den. Menneskene lever endnu i stor udstrækning i ægteskabet, og masser af mennesker er lykkelige i ægteskabet. Vi kan se, at mosesepoken strækker sig lige så langt, som ægteskabet når.
Moses var en ægteskabets mand. Han kendte ikke noget til det med at elske sin næste, det var strafbart. Han sagde, at hvis en mand ligger ved en anden mand, som en mand ligger ved en kvinde, så er han hjemfalden til døden. Det var noget, der ikke måtte finde sted. Ægteskabet var det største, og denne epoke er ikke færdig. Der er millioner af mennesker, der endnu er lykkelige i ægteskabet, men der er også millioner, der er ved at blive ulykkelige. Det har jeg kaldt "de ulykkelige ægteskabers zone", fordi man kan se, at den evne, der holdt væsenerne sammen, degenererer. Denne evne, som man kalder forelskelse, kan ikke holde, og efter kort tid bryder den op, og væsenerne kommer til at længes efter en ny at elske. Det kan vi se nu ved de mange papirløse ægteskaber. Det er begyndelsen til opløsning af ægteskabet, men man behøver ikke at være bange. Hvis der er nogen her, der er nyforlovede, skal de ikke være bange for, at de ikke kan blive gift. De kan blive gift i mange liv endnu. Jeg prædiker ikke for at ødelægge ægteskabet. Det vil fortsætte lige så længe, det kan. Det kan man ikke ødelægge, tingene går sin egen gang efter Guds love. Med ægteskabets degeneration og ophør dør den epoke, som jeg kalder mosesepoken, det vil altså sige Det Gamle Testamentes epoke.
4. En ny intellektuel verdenskultur
Den nye epoke har en anden profet, og det er Kristus. Han kom med begyndelsen til den endelige opfattelse af, hvordan man skal leve, til den endelige opfattelse af hele verdensaltet, Guddommen og den allerhøjeste bevidsthedstilstand. Det kom Kristus med imellem primitive mennesker, der var vant til at bære sværd ved siden, så det kunne jo ikke vokse frem til at blive noget særligt, det måtte stagnere. Han kunne jo ikke forklare det intellektuelt for den tids mennesker. Han måtte bare sige, at man skal elske sin næste som sig selv og Gud over alle ting. Og så kunne han henvise til, at ifølge moseloven må man ikke slå ihjel, og man må ikke det og det.
Men nu er der sket det, at menneskene er vokset langt frem, og mange er blevet videnskabeligt og intellektuelt indstillet, således at de ikke mere kan tro på den måde. De skal have meget mere forklaring.
Da jeg gik til præst, fik jeg at vide, at det var forfærdeligt, hvis et lille barn døde uden at være døbt. Så gik det lige til helvede, og der var en forbandelse over uægte børn. Da jeg er uægte, må der også være en forbandelse over mig. Men den må have virket godt, for jeg tror, at folk er tilfredse med det, jeg har lavet.
Det er klart, at en sådan tro kan ikke danne verdenskultur. En verdenskultur må være intellektuel. Den må være det allerhøjeste høje. Det er ikke nok, at man ved alt om de materielle ting og materielle stoffer. Der er noget, der er meget højere. Den åndelige energi må man lære at kende. Men hvad er åndelig energi? – Det er vor tankeverden, og det er den, som vi hver dag har til fri rådighed. Med den kan vi for os selv skabe en mørkets verden eller en lysets verden.
5. Mødet mellem den ny og den gamle epoke
Moses siger, at en mand skal forlade sin fader og moder og holde sig til sin hustru, og hun skal betragte manden som kvindens hoved. Men hvad siger Kristus? – Han siger, at man skal elske sin næste som sig selv og Gud over alle ting. At elske sin næste som sig selv er det samme som at elske Gud, så i realiteten er der kun ét stort bud. Det er let at se, at der er to epoker, hvor den ene er ved at forgå, og den anden er ved at begynde. Den epoke, Kristus kom med, er ved at begynde. Det er en helt anden kærlighed end den, man har i ægteskabet. Den kærlighed, Kristus taler om, er ikke en, man pludselig kan give sig til at praktisere. Det er en kærlighed, der skal udvikles i en, akkurat som alle andre evner skal udvikles, som f.eks. i musik. Sådan skal næstekærligheden eller alkærligheden udvikle sig i mennesket.
Det er den begyndt med for længe siden, og der er masser af mennesker, der allerede har meget næstekærlighed. Og det er jo den, der ødelægger ægteskabet, det er meget ofte den, der får ægtefællerne til at være utro. Men det er alt sammen realiteter, som er ganske naturlige. Det er Guds plan i menneskets skabelse. Hvis nu en mand, der er gift, elsker en anden mand eller en anden kvinde, som han elsker sig selv, så bedriver han jo hor. Det må han ikke, det er jo forbudt. Hvis en kvinde gør det samme og elsker en anden ud over sin ægtefælle, så bedriver hun også hor. Problemet er altså dette, at det er to epoker, der møder hinanden. Den ene har den grundlov, at man kun skal elske sin ægtefælle og holde sig til denne, og manden er kvindens hoved. Den anden epoke har den grundlov, at man skal elske sin næste som sig selv.
6. Den begyndende åbenbaring af polforvandlingens hemmelighed
Hvordan går det til at man kan elske sin næste? – Ja, man kan være født sådan, at man bliver forelsket i et ungt væsen af andet køn, men heldigvis er situationen også den, at vi allerede kan se, at mange mennesker er så langt fremme, at kønnet begynder ikke at spille nogen rolle i deres kærlighed. De begynder at kunne have sympati for deres eget køn. Det har jo været en vældig forbandelse, så længe menneskene ikke kendte til det, men det er ikke nogen forbandelse. Det er først en forbandelse, hvis denne situation ikke er moralsk, og derfor skal den også være med moral. Uanset om et menneske er født som mand eller kvinde, skal det have moral. Men hvis man er født som et tredje væsen, skal man også have moral. Det er ikke sådan, at så kan man gå ud og have seksuelle forhold alle vegne og lave sorger og bekymringer. Det er ikke meningen. Denne polforvandling, som nu lige er begyndt at åbenbares, var tidligere en forfærdelig hemmelighed. De arme mennesker, som var underkastet de følelser, måtte skjule det. De måtte skjule deres følelser, for at ingen skulle opdage, at de, som man troede, var abnorme. Nu er jeg kommet, og det er blevet min opgave at afsløre, at det var ikke nogen abnormitet. Selv troede jeg også, at jeg var abnorm, da jeg jo ikke har nogen forelskelse til kvinden eller til manden. Det er ikke det, der tiltrækker mig, men alt det smukke og skønne i et menneskes øjne og dets kærlige udstråling. Det er det, der får mig til at holde af mennesket, og det er det, der bliver fremtidens kærlighedsobjekt.
7. Det ubehagelige gode
Kærligheden er den højeste bevidsthedstilstand, og for at denne kærlighed kan opstå, er det netop, at vi må gennemgå alle de mange ting og opleve noget, der er modsat. Vi må opleve eller blive kendt med noget, der er ukærligt, og vi må blive klar over, at når vi gør noget ukærligt, så gør vi fortræd og volder sorger og bekymringer. Og igennem alle de fejltagelser og de tilfælde, hvor vi selv udløser ukærlighed, hvor vi selv er onde imod andre, hvor vi selv bagtaler og generer andre mennesker, får vi det alt sammen tilbage. Det er netop det, der er med i den videnskab, som menneskene nu skal have. Det er alle de lidelser, vi møder hver dag, der får os til at blive milde og kærlige. Det "onde" er ikke så ondt, som man skulle tro. Derfor har jeg også kaldt det "det ubehagelige gode", for der er ikke noget i verden, der ikke er med i Guds plan. Hvordan skulle Gud skabe et lysende væsen, et kærligt væsen, hvis dette væsen ikke havde det mindste begreb om ukærlighed? – Ja, så havde det jo heller intet begreb om kærlighed. Hvis man kun har en hvid farve, kan det jo ikke hjælpe, man maler med hvid maling på den. Derfor må der være kontraster.
8. Et verdenscenter i Klint for den ny verdensepoke
Det, der i særlig grad er vores arbejde, er kristusepoken, der nu bliver skabt her igennem de kosmiske analyser. Kristusepoken er en helt ny verdensepoke, som vil komme til at beherske alle mennesker. Den vil ikke blive bundet i nogen som helst sekt, ikke noget som helst samfund, i nogen forening eller noget som helst. Enhver kan komme og sige: Hvad er det, I har med at gøre? – Kan vi være med i det? – Ja, det kan de godt! – Og de kan lade være, hvis de bliver kede af det. Der er ikke nogen indmeldelse, og der er ikke nogen udmeldelse. Jeg har netop forsøgt at undgå alle de mange ting, som skaber disharmoni i andre bevægelser.
Det her er ikke en bevægelse, og det bliver ikke en bevægelse. Men der bliver et stort verdenscenter for hele denne verdenskultur eller verdensepoke. Det bliver i Klint, og det varer ikke mange år, inden der bliver bygget skole og samlingssted, hvor folk kan komme fra hele verden. Endnu er det kun i sin lille fostertilstand, men når nu tingene bliver færdige og kommer ud, så vil det altså blive meget aktuelt.
Til de, der er her i denne forsamling, og til alle, der ikke er med, men som også er interesseret, vil jeg sige: "I er begyndelsen til den ny verdensepoke i samme grad, som I forstår tingene, holder af det og er i stand til at tilgive og holde af jeres næste". – Det er det, analyserne søger at bringe jer frem til, og det er det, der er min opgave. Men det skal man ikke lovprise mig for. Jeg har kunnet lave det, fordi jeg har haft evne til det, og jeg må jo også sige, at jeg hele tiden er under Guds beskyttelse, hele tiden har jeg Guds nærværelse, hele tiden beder jeg til Gud. Mange gange om dagen beder jeg til Gud, men der er ikke tale om at ligge på knæ og lave ceremonier. Man kan bede overalt, man kan bede midt i en forsamling, og man kan gå ind i sit lønkammer og bede til Gud i stilhed.
9. Kundskabens bog
Bønnen vil være en overordentlig stor kraft i den ny verdensepoke. På det tidspunkt vil der ikke være noget med, at man mener, det er overtro og naivitet, men da er det virkelig en videnskabelig kendsgerning, at vi hele tiden er under kontrol af højere væsener.
Vi er allerede begyndt at se, at noget afslører sig som flyvende tallerkener (3). Hvad er flyvende tallerkener? – De har været der tidligere, også i Bibelen kan vi jo se de flyvende tallerkener (4). Og nu kan vi læse om en særlig serie, hvor de har afsløret sig, og den filosofi, de kommer med, stemmer med det, jeg har sagt, og de svarer på de samme spørgsmål, som jeg har besvaret. Og de bebuder også den kommende "kundskabens bog" (3).
Men hvad er kundskabens bog? – Det må være kærlighedens bog, ellers er det ikke kundskabens bog. For kundskabens bog må være den største. Kærlighed, der ikke er kundskab, er ikke kærlighed. Og kundskab, der ikke er kærlighed, er ikke kundskab. Der må være en kolossal harmoni og logik i det hele.
10. Menneskehedens fremtid
Jeg har meget mere, jeg vil sige jer, men jeg bliver nødt til at slutte, for jeg ved ikke, hvor meget jeg endnu tør bruge min krop. Jeg skulle gerne have den i behold til at skrive alt det andet, jeg har tilbage. Det, jeg har arbejdet med her indtil nu, er, hvilken karma mennesket har tilbage. Om 3000 år skal det rigtige menneskerige begynde på jorden, men man kan måske sige om 1500 eller 2000 år, da begynder mennesker at få kosmisk bevidsthed. Men allerede før begynder de at få kosmiske glimt, og hvem er det så, der får kosmiske glimt? –
Ja, når man nu ser på menneskene i dag, så kan man dele dem i tre store karmaforhold. Der er dem med storkarmaen. Det er dem, der siger: "Vi skal have krig, vi skal have våben, det manglede bare, at vi skal finde os i det". De skal altså igennem deres store karma, før de kan blive humane og kærlige. Så kommer der en anden stor bølge, for dem, som spiser kød og dræber dyr og lever af kød og blod osv. De har også en stor karmabølge. Men så kommer de, som er holdt op med det og er blevet vegetarer, og som begynder at arbejde med de kosmiske analyser. Det er dem, der først vil begynde at få kosmiske glimt, hvis de dyrker tingene og studerer det og søger at leve efter de guddommelige love.
Jeg vil så yderligere takke Dem endnu engang for al den kærlighed og venlighed, De nu her har ydet mig. Men jeg synes, det er alt for galt, og jeg synes ikke, at jeg kan stå mål med alt det, der er sagt, for jeg har kun lavet, hvad der har været meget dejligt for mig. Jeg håber så på et dejligt fremtidigt samarbejde og siger tak for i dag.
Noter:
- Martinus arbejdede frem til 1978 på den i foredraget omtalte separate bog om Det Tredje Testamente, som havde undertitlen "Den intellektualiserede, udødelige kristendom som menneskehedens kommende livsfundament". Bogen blev ikke færdiggjort til udgivelse, men han skrev videre på dens temaer helt frem til sin bortgang i 1981. I 2004 har Martinus Institut i samarbejde med Borgens Forlag udgivet bogen "Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom", som er baseret på Martinus' efterladte manuskripter om disse temaer.
- Strukturen er beskrevet i bogen "Samarbejdsstrukturen", som blev udgivet i 1992 og i ny revideret udgave i 2003.
- Martinus refererer her til bogen "Uri Geller" af Andrei Puharich, Rosenkilde og Bagger, Kbh. 1974. Den amerikanske originaludgave "U R I" har undertitlen "The original and authorised biography of Uri Geller – the man who baffles scientists". Udgivet på forlaget W. H. Allen i London, 1974.
- Profetens kaldelse i Ezekiel 1. kap, Moses på Sinaibjerget i 2 Mos. 19. kap, Sodoma og Gomorras ødelæggelse i 1 Mos. 19. kap.
Artiklen er baseret på en båndoptagelse af Martinus' takketale ved 85-års fødselsdagsfesten, der blev afholdt på Hotel Sheraton, søndag den 10. august 1975. Bearbejdelse af båndafskrift, titel, noter og stykoverskrifter af Ole Therkelsen. Godkendt i rådet 13.02.2004. Første gang bragt i Kosmos nr. 7, 2005. Artikel-id: M1508.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.