M1775
Den nye kultur
af Martinus

1. Menneskets færdiggørelse
Vi er ved at gå ind i en ny kultur, der vil blive baseret på alkærlighed. Kristus kom med en ny kultur til verden, men han kunne ikke forklare det intellektuelt for den tid. Han sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu". Det skulle vente til senere tider, og nu er tiden kommet. Det, han ikke kunne fortælle dengang, var, hvordan Gud ville gøre menneskeheden færdig.
Den fornemste sætning i Bibelen er den, hvor man lader Gud sige: "Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse". Hvad er "Guds billede"? – Ja, vi har lært, at Gud er almægtig, alvis og alkærlig, og det vil sige, at de levende væsener, som Gud ville skabe efter sin lignelse, også skulle nå frem til at blive almægtige, alvise og alkærlige. Det er målet.
2. Troen på dogmerne og ét liv
Dette kunne ikke fortælles tidligere, da man kendte så lidt til de kosmiske ting og troede, at der kun var ét liv. Et enkelt sølle liv er man ikke engang garanteret. Allerede inden man bliver født, kan man blive dræbt ved abort. Man kan dø lige efter fødslen, man kan dø i alle aldre. Hvad nu hvis man kun havde denne ene krop? – Jamen, så var det hele jo lige til lossepladsen. Hvis man kun havde dette ene liv, kunne man ikke udvikle sig. Troen på ét liv og kristendommens dogmer var for mennesker, som ikke tænkte, og de var ikke beregnet på at skulle efterforskes.
3. De humane materialister
Nu er der mange mennesker, der finder kristendommen alt for naiv, fordi den ikke kan efterforskes. De regner med, at der ikke er nogen kristendom mere, at den er færdig, men den lever i bedste velgående. Der er millioner af mennesker, der er "kristne", selv om de ikke kaldes "kristne". Vi kalder disse mennesker "materialister", men deres humanitet viser, at de har været kristne i tidligere liv. De er meget humane, men de er blot ikke tilhængere af religiøse sekter og samfund, fordi de er vokset over trosstadiet. De er ikke tilhængere af noget som helst, men deres humanitet, den har de. Det ser vi ved jordskælv og andre naturkatastrofer, hvor hjælpen strømmer til fra mange lande. Hvis en fattig familie bliver nævnt i avisen, strømmer hjælpen også til. I verden kommer der megen hjælp og humanitet fra mennesker, som ikke regner sig selv for at være religiøse. De er materialister, og det er dem, der kommer til at modtage den nye verdenskultur, som nu er på vej.
4. Oplevelsen af mørket skaber bevidsthed
Menneskene er endnu ikke helt i Guds billede, som er denne alkærlighedens væremåde, der giver kosmisk bevidsthed. For at kunne blive skabt i Guds billede må de lære modsætningen at kende og erfare mørket.
Den fysiske tilværelse er ikke den færdige tilværelse. Vi lever i virkeligheden slet ikke på det fysiske plan, hvor der kun er bevægelse. Men bevægelserne er logiske, de udgår fra det "levende noget" i os. Vi er på det åndelige og ikke på det fysiske plan, og derfor eksisterer "døden" heller ikke. På det fysiske plan, hvor Gud former mennesket, oplever vi "døden". Der kan vi "nyde af kundskabens træ", som er det daglige liv fra morgen til aften, hvor vi gør alle vore erfaringer på både godt og ondt. Det udvikler os, og vi bliver klogere og klogere, og vi får evne til "at kende forskel på godt og ondt ligesom Gud selv".
I begyndelsen af spiralkredsløbet har det levende væsen ingen bevidsthed ud over en salighedsbringende erindringstilstand, og det skal så til at lære at kunne leve livet. I dyreriget er organismen et krigsredskab, dyrene er byggede til at kunne angribe og forsvare sig, og dyreriget er en eneste stor krigsskueplads. Dyrene har ingen fri vilje, men derimod en selvopholdelsesdrift, der byder dem at kæmpe for at opretholde deres krop. Derved kommer dyrene til at lære mørket at kende, og det udvikler bevidstheden.
På abestadiet begynder væsenet at få en oprejst gang, forbenene eller hænderne bliver frigjorte til bl.a. at kunne danne krigsredskaber. Menneskene er blevet mægtigt dygtige til at danne disse krigsredskaber, de er nået frem til at have forsvarskræfter, der er millioner af gange større end nødvendigt. Men det er noget, der skulle frem, for at de kunne opleve kulminationen af mørket. Hvordan skulle de få erfaringer om en bedre tilværelse, hvis de ikke fik lov til at prøve alting?
5. Jeget og skæbneloven. Verdensaltets logik
Der er intet som helst fast punkt uden for de levende væsener. Der er klipper og hårde ting, men det er bare fortættede energier, fortættede vibrationer, det er ikke faste punkter. Det eneste faste punkt, hvorfra al energi udgår, er jeget. Jeget eller det faste punkt er en evig realitet, der er uden forklaring. Det eneste, man kan sige om det, er, at "det er et noget, som er". Enhver energiudfoldelse, bevægelse eller handling udgår fra dette faste punkt og kommer tilbage igen. Man er således selv årsag til sin skæbne.
Der skal andre væsener til at udløse eller være medier for denne skæbne, og det gælder såvel for den gode som for den onde skæbne. Vore venner er dem, der kommer med den gode skæbne. Vore såkaldte fjender er i virkeligheden ikke vore fjender, det er væsener, der kommer i berøring med vor aura for at udløse vor skæbne. Når de ikke er årsag til vor skæbne, er der ingen mening i, at vi bliver vrede på dem, i stedet skulle vi næsten være dem taknemmelige. Det gælder nemlig om at begynde at forstå, at det er ens eget, der kommer tilbage, at det er Gud, der viser os, hvad vi har gjort forkert.
Hvad så med vore fjender, der kommer med karmaen? – Ja, de laver skæbne til sig selv ved at give andre skæbne. Det er det samme princip, der gør sig gældende hele vejen. Der er ingen, der kan lide uret, og ingen, der kan gøre uret.
Hvis der kunne ske uret, ville hele verdensaltet være af lave. Ja, med en sådan uregelmæssighed ville der slet ikke være noget verdensalt.
6. Ægteskabets og forelskelsesevnens degeneration
Menneskene forvandler sig, og de har været under skabelse helt nede fra minerallivsenhederne. Det førende under menneskets skabelse gennem mange liv har været ægteskabet og parringsdriften. Igennem årtusinder, ja så at sige i hele menneskehedens historie, har det været det faste punkt, at mand og kvinde passede sammen og levede sammen med deres børn. Men nu er der ved at ske det, at ægteskabet ikke mere er det faste punkt, det har været. Vi ser, at mange unge mennesker ikke gifter sig, de flytter sammen og lever i såkaldte "papirløse ægteskaber", fordi forelskelsesevnen eller den kraft i dem, som bevirkede, at de giftede sig, er degenereret forfærdelig meget. I gamle dage kunne forelskelsen holde hele livet. Det kunne oven i købet være så galt, at hvis den hos den ene part gik over i utide, kunne den anden part næsten blive sindssyg. Sådan er det ikke i dag, hvor forelskelsen kun varer i meget kort tid, og så bliver væsenerne forelsket i en ny osv. Det er sådan set ingen afsporing. Forelskelsesevnens degeneration er et led i den udvikling, hvor mennesket er ved at blive skabt om til at blive i Guds billede.
7. Lidelserne befordrer alkærlighedens vækst
Menneskene kan kun få den skæbne, de selv har skabt, og derved udvikles de og lærer, hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre. Kærligheden vokser. De lærer at tilgive mere og mere og vokser over ægteskabet. For tiden er ægteskabets kærlighed den dominerende i eventyr, blade og aviser, men den er ikke andet end en hormondrevet sympati, og derfor kan dyrene også have den. Alkærligheden kan kun blive til igennem alle de selvoplevede lidelser. Den ene lidelse efter den anden skaber en medfølelse og en medlidenhedsevne i os. Hvis man for eksempel selv engang har brækket et ben, er det meget nemt at forstå de smerter, som et andet menneske har, når det brækker benet. Hvis man er død af en vældig forfærdelig kræftlidelse, er det også nemt at sætte sig ind i et andet menneskes lidelser. På denne måde udvikler vi os humant.
8. Skabelsen af mennesket i Guds billede i kraft af poludvikling
Vi er inde i en situation nu, hvor moralen er meget løssluppen, næsten alle vegne er der umoral. Det er for, at man kan lære, hvordan man ikke skal leve, og hvordan man skal leve for at være til glæde og velsignelse for hinanden.
Ægteskabet degenererer, og mange mennesker har udlevet ægteskabet. Men der er stadig mange mennesker, der ikke er færdige med ægteskabet, de ønsker det gammeldags ægteskab. Det må naturligvis dø af sig selv. Meningen med de unge mennesker, der ikke gifter sig, er, at de i kraft af en "poludvikling" skal nå frem til at blive frie væsener.
Ethvert levende væsen har en feminin pol og en maskulin pol. Hos nogle væsener er den maskuline pol dominerende, og det er hanvæsener. Hos andre er den feminine pol dominerende, og det er hunvæsener. Disse to køn er skabt til at leve sammen i ægteskab.
"Den ordinære pol", der er den maskuline i manden og den feminine i kvinden, varetager alle interesser, der har med ægteskabet at gøre, dvs. mage, afkom, føde, bolig, klæder osv. "Den modsatte pol" står for alt, der ikke kommer ægteskabet ved. Det er al den videnskab, al den intellektualitet og alle de mange, mange forskellige interesser, som menneskene er nået frem til. Det er denne modsatte pol, der skal gøre dem til "mennesket i Guds billede".
9. Troskab i ægteskabet
Når man nu lærer, at ægteskabet er noget, der hører op, betyder det ikke, at man pludselig kan være troløs og løbe fra sit ægteskab. Livet vil fordre, at man er ærlig og holder sit løfte. Mange mennesker føler sig allerede bundet i ægteskabet, men man kan ikke anvende mine polanalyser som undskyldning for at forlade sit ægteskab. Man kan ikke uden videre gå fra den anden part, man må have en vis ordning med hinanden. Det er forkert at tro, at man bare kan skeje ud og narre andre, men det vil man så også få lært. Det er ikke noget, jeg skal kritisere, for min skyld må folk naturligvis være, som de vil, og gøre som de vil.
Men nu da ægteskabet er i opløsning, er det på tide, at disse analyser er blevet manifesteret.
10. Den seksuelle forvandling
Men der er endnu en mening med den modsatte pol, udover at mennesket skal blive intellektuelt og vokse fri af ægteskabet. Den danner mennesket til at få interesse og sympati for sit eget køn. Det har været noget, som menneskene har haft meget vanskeligt ved at forstå, og mange mennesker i dag kan ikke forstå det. Hvordan kan det være, at mennesket kommer til at holde af sit eget køn? – Jo, manden begynder at blive bevidst i sin modsatte eller feminine pol, og den er ikke interesseret i det feminine, men derimod i det maskuline. På samme måde begynder kvinden at blive bevidst i sin maskuline pol, der er interesseret i det feminine. Derfor kommer man til at elske sit eget køn.
Nu er det klart, at noget, der er i sin begyndelse, ikke kan være fuldkomment. Der er mange udskejelser og afsporinger, og det har været forfulgt og forbudt af politiet. Moses siger oven i købet: "Hvis en mand ligger ved en anden mand, ligesom en mand ligger ved en kvinde, så er han hjemfalden til døden". Moses var meget strengt imod det, men nu er det ved at begynde at blive frit. Folk begynder at forstå, at det at elske sit eget køn ikke bare er en vane eller tilbøjelighed, men at det er en virkelig tilstand, som mennesket vokser frem til.
11. Det homoseksuelle eller dobbeltpolede menneske
Efterhånden som mennesket kommer igennem mørket, bliver det mildere og begynder at få en ny sympati, som ikke har med ægteskabet at gøre. Denne nye sympati, som jeg kalder "alkærligheden", vokser hos det dobbeltpolede eller homoseksuelle menneske. Jeg ynder ikke at kalde det "homoseksuel", da det homoseksuelle begreb har fået et forfærdeligt ry, fordi folk ikke vidste, hvad det var, og troede, at det var afsporet. De så kun de mennesker, der skejede ud og var afsporede, de så ikke de virkeligt normale homoseksuelle eller dobbeltpolede mennesker. At være homoseksuel er ikke noget forkert. Det er noget, mennesket ikke kan gøre for. Det bliver alle mennesker. Der er ingen undtagelse.
Den tilstand, hvor mennesket elsker sit eget køn, er ikke en vedvarende tilstand, det er en overgangstilstand mellem dyret og det rigtige menneske. Det er således kun foreløbigt, at mennesket kommer til at elske sit eget køn, da der til sidst ikke findes to forskellige køn. De to køn bliver ens. Manden bliver til et menneske, og kvinden bliver til et menneske – til mennesket i Guds billede.
12. Kristusvæsener
For at blive i Guds billede må mennesket være en fuldkommen og nøjagtig kopi af Gud, der er alkærlig, alvis og almægtig. Derfor kunne Kristus også sige: "Mig er givet al magt i himmelen og på jorden".
Når vi når frem til det stadium, er vi ikke bundet til reinkarnation eller en fysiske krop, så har vi den krop, vi tænker os. Der er ingen afstande, og man har adgang til hele verdensaltet. Når man får denne kosmiske bevidsthed, smelter ens bevidsthed sammen med de mange andre "kristusbevidstheder", der eksisterer. Kristus er nemlig ikke et enkelt menneske eller en enkelt guddom, der er millioner af kristusvæsener. Vi bliver alle sammen kristusvæsener. Det er målet.
13. Kristus er modellen på det færdige menneske
Hvorledes kunne Kristus vide, at man skal tilgive ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange? – Hvorledes kunne han gå på vandet og stille stormen på søen? – Hvordan kunne han helbrede syge mennesker blot ved sin tankes magt? – Det kunne han takket være erfaringen om mørket.
Kristus er modellen på det fuldkomne menneske. Ved korsfæstelsen viste han, hvor langt man skal gå. I den værste smerte på korset kunne han bede for sine bødler: "Fader forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre". Man skal tilgive alt, og "man skal tage sit kors", som han sagde.
Det er ikke noget, man kan gå hen at gøre i dag. Det kan ikke hjælpe, at jeg siger til mennesker, at de skal finde sig i alt muligt. Men med tiden udvikler de sig til at komme dertil. Lidt efter lidt bliver menneskene kærligt anlagt, og efterhånden nænner de ikke at gøre det eller det.
Den lidelse, som Kristus blev påført, var ikke karma. Han behøvede ikke den lidelse, da han for længst var kosmisk voksen eller fuldkommen. Han påtog sig frivilligt denne lidelse, fordi menneskeheden skulle have en model på, hvor langt man skal kunne gå i sin tilgivelse. Man skal tilgive alt! – Hvis vi ikke skulle blive ligesom Kristus, var der ingen mening i, at han skulle være model.
14. Dommedag eller Moses-kulturens undergang. Kristus-kulturen er den nye verdenskultur
Vi er på vej ind i en ny verdenskultur, en Kristus-kultur, der ikke i den grad vil være baseret på ægteskabet, men på mennesker, der er ved at blive udviklet til frie mennesker eller kristusvæsener.
Men først skal vi igennem en vis katastrofe eller et "ragnarok". Ragnarok kan man måske ikke kalde det, fordi det er et led i udviklingen. Det er denne "dommedag", som skulle komme samtidigt med "Kristi genkomst".
Denne meget ubehagelige tilstand og store forandring er lige på trapperne. Medregner man anden verdenskrig, kan man sige, at denne "dommedag" allerede er igang. Det, der vil komme, vil ændre verden fuldstændigt, og i næste årtusind vil vi få en hel anden verdenskultur end den nuværende Moses-kultur eller Moses-epoke, der er på retur.
Moses-kulturens love er baseret på hævn og straf, på "øje for øje og tand for tand", men Kristus siger, at man skal tilgive.
Moses-kulturen er baseret på ægteskabet, men den kommende kultur vil blive baseret på Kristus-bevidstheden. Kristus viste, at man skal være trofast og ærlig osv, men han henviste ikke til ægteskabet, han henviste til, at man skal elske sin næste som sig selv og Gud over alle ting. Når man elsker sin næste som selv, så elsker man også Gud over alle ting, for Gud er jo ens næste.
Dommedagen med dens forfærdelige oplevelser vil omskabe mange mennesker. Hvor mange blev der ikke omskabt under anden verdenskrig? – De, der havde de mest forfærdelige lidelser og blev pint og plaget til døde på de mest grusomme måder, vil have en anden bevidsthed, når de fødes igen. De, der nu kommer ind i det nye buldrende mørke, vil også blive omskabte. Vi skal alle sammen nå frem til fuldkommenheden.
Det bliver ikke behageligt, så længe "ragnarok" står på, men der må man regne med, at man ikke kan få anden skæbne end den, man har til gode, og når man så passer på ikke at lave andet end godt, kan man heller ikke få mørke tilbage.
Menneskene er under god beskyttelse, selv om det tilsyneladende somme tider kan være temmelig slemt. Alle er i virkeligheden under Guds beskyttelse eller i Guds varetægt. Alt det mørke er ikke andet end nødvendige, fuldstændig logiske processer, der må til, for at man kan komme til at overvinde mørket og få en bevidsthed som Gud. Hvordan skulle man få en bevidsthed, der var herre over alt mørke og kendte til alt mørke, hvis ikke man havde oplevet det personligt med sin egen krop? – Det er ikke nok, at man har læst det hos andre, vi må alle sammen opleve det.
15. Djævlebevidstheden
Det er glædeligt, at mange mennesker verden over har overvundet kulminationen af mørket og "djævlebevidstheden". Dengang jeg skulle skrive disse analyser, blev jeg lidt betænkelig: "Skulle jeg skrive djævlebevidsthed?" – Men jeg måtte skrive det, fordi det er "djævlebevidsthed". Det er ikke en dyrebevidsthed, der laver atombomber og ødelægger hele byer. Der er en del mennesker, der endnu lever i djævlebevidstheden. Det er dem, der kidnapper eller skyder folk ned for fode og der i den grad ikke har den mindste medfølelse med andre mennesker. De mennesker, der i dag lever et pænt og fornuftigt liv, der ikke nænner at pine andre mennesker og dræbe dyr, er alle kommet over djævlebevidstheden, og den karma, de har tilbage, er ikke så forfærdelig. Men karmaen for de mennesker, der ikke er kommet over "djævlebevidstheden", vil blive samlet i den verdenskrig, der nu står for døren og snart vil rulle hen over jorden.
Der er en del mennesker, der tilhører andre kloder, og de, der ikke kan nå at blive færdige til kosmisk bevidsthed, må fortsætte deres reinkarnation på andre kloder, hvor de så kan få deres naturlige udviklingsmuligheder. Jorden vokser frem til en tilstand, hvor der kun vil inkarnere mennesker, som er modne til at kunne tage kosmisk bevidsthed.
16. Forsvaret er menneskehedens største problem
Dengang Jesus blev korsfæstet, ophørte "forsvarets logik". Menneskene har forsvaret sig helt nede fra dyrets stadium og fremefter, og i dag har de et meget stort forsvar med millioner af hestekræfter mere, end de skal bruge, med atombomber og masser af forskellige mærkværdige, geniale krigsredskaber. Det er som om, de skal kæmpe med en anden klode og ikke med deres egne folk på jorden. Det er akkurat, som man bruger kanoner til at fange lopper med. Ja, så voldsomt degenereret og naivt er det. Men det afværger ingen krig. Det garanterer ingen fred. Den store lære, de skal have ud af det, de oplever, er, at man skal ikke forsvare sig.
Kristus siger, at man skal tilgive sin næste ikke blot syv gange, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange dagligt. Alle vegne viser han tilgivelse. Det er den rette yoga, det er fremtidens vej.
17. Skandinavien er beskyttet
Her i Skandinavien har vi det bedst. Det er det bedste sted på jorden. Her er vi mest beskyttet, og her kommer impulserne fra de kosmiske verdener. Det er her, den kosmiske bevidsthed er blevet åbenbaret og skulle åbenbares for menneskene. Her er de mennesker, som er modtagelige for den, og efterhånden vil det gå ud til mange flere mennesker over hele verden, når det nu bliver givet frit af Forsynet.
18. En international verdensstyrelse
I næste århundrede vil stormagterne komme til at miste deres magt, og man vil komme til at samles om at rette verden op ved at skabe en international folkeret, der forbyder krig. Man vil komme til at ordne det således, at hele verden kommer under en fælles styrelse, så der ikke er nogen, der hersker over olien eller andre værdier. Man kan ikke have, at nogle enkelte mennesker sidder og råder over værdierne, for jorden og dens værdier tilhører alle mennesker. Efterhånden vil verden blive umådelig fuldkommen.
19. Fortsættelsen af Kristi mission og frigivelsen af kosmologien
Relativt set har menneskene ikke så mange liv tilbage, før de får polerne i balance og får "kosmisk bevidsthed". Jeg har oplevet det og kan derfor fortælle om det. Begge poler i mig er jævnbyrdige eller i fuldstændig balance, og jeg er ikke et hanvæsen i almindelig forstand, jeg er heller ikke et hunvæsen.
Det er blevet min opgave eller mission at fortælle det, som Kristus ikke kunne fortælle, og det kan jeg sige med så megen desto større kraft, eftersom jeg blev overskygget af Kristus selv ved den oplevelse, som jeg har kaldt "den hvide ilddåb". Dagen efter fik jeg en højere åndelig oplevelse, da jeg gennemgik "den gyldne ilddåb", hvor jeg fik denne viden og denne evne, som jeg har nu. Det er ikke nær alt det, som jeg i virkeligheden har adgang til, der er blevet beskrevet, det er begrænset til den viden, som menneskene skal have.
Kristus sagde: "Jeg har endnu meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu", og nogle mennesker tror, Kristus personligt kommer tilbage. Men Kristus kommer ikke i fysisk personlighed, og han sagde selv, at han ikke kom tilbage: "Faderen skal sende talsmanden den hellige ånd, han skal lære jer alle ting, og minde jer om alle ting, som jeg har sagt jer. Han skal tage af mit og forkynde jer. Alt, hvad Faderen har, er mit, derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer". – "Talsmanden den hellige ånd" er den højeste visdom. Det er denne ånd, der skal frugtbargøre livet, det er den, der bliver fremtidens løsning. De kosmiske analyser er det "meget", som Kristus ikke kunne fortælle.
20. Analyserne er helt frie. Vi er begyndelsen til den nye verdenskultur
Det ene fornødne er ikke det, at man mediterer, at man tilhører den retning eller det religiøse samfund. Det er selvfølgelig udmærket alt sammen, og det skal man have lov til at blive ved med, så længe man har lyst. Men de vil alle sammen komme til dette her. De kosmiske analyser og den visdom, som jeg har manifesteret, er den nye verdenskultur. Det er ikke nogen sekt, der er ikke nogen indmeldelse, og der er ikke nogen udmeldelse, og der er ingen love og paragraffer og ikke noget med at påbyde menneskene noget. Adgangen til analyserne er lige så fri som til solens skin. Man kan komme og læse det og være med i det, man kan være glad for det og være med til at støtte. Man kan lade være, og man kan gå fra det, alt eftersom man har lyst. Man skal ikke være bundet af noget. Det er helt frit! –
Jeg siger også: "Det er ikke så vigtigt, at vi er enige om analyserne, men det er vigtigt, at vi er venner. Det med analyserne skal nok ordne sig, det ordner karmaen. Vi behøver ikke at sidde og prædike så meget for hinanden. Men det gælder om at være venner. Det gælder om at lære at finde sig i, at "næsten" kan være i dårligt humør eller komme med ubehageligheder. Efterhånden bliver det let at handle på denne måde. Til sidst kan man slet ikke lade være. Man kommer ikke ud i fjendskab, man bliver lykkelig, og det hele bliver meget dejligt, lyst og smukt".
Vi er begyndelsen til den nye verdenskultur, vi har den viden, som folk skal have. Den vil engang blive bredt ud over hele verden. Den har allerede megen grobund, kan man se, vi får breve næsten fra hele verden, skønt bøgerne endnu ikke er gået ud på de store forlag. Mine analyser og mine bøger er nemlig ikke givet fri af Forsynet, før "Det Tredje Testamente" er kommet ud på de store forlag. Så vil der blive meget røre omkring det, så vil det få sin velsignelse og sin forbandelse. Men vi behøver ikke at være bange for forbandelsen, for vi forbander ikke selv nogen, og så kan vi ikke røres på denne måde.
21. Målet med udviklingen
Det, der var det vigtige, var det med de unge mennesker, der ikke føler sig lykkelige i ægteskabet eller går ind i "papirløse ægteskaber". De må regne med, at poludviklingen fortsætter, at den modsatte pol kommer frem, så de kommer til at synes om deres eget køn. Ligesom der for ægteskabet er moral, så er der moral for homoseksualitet eller dobbeltpolethed. Man skal ikke være uærlig, og man skal ikke udnytte andre. Man må lære at forstå, at alle mennesker vil blive dobbeltpolede. De er allerede begyndende dobbeltpolede, men det er ikke alle, der er bevidste i det. Menneskets intellektualitet og hele den bevidsthedsside, der ikke kommer ægteskabet ved, er den modsatte pol. Den modsatte pol vokser stadig, og det, der trækker folk til mine foredrag, er deres modsatte pol. Det er mændenes feminine pol og kvindernes maskuline pol, der gør det. Men engang smelter de sammen, og så er man hverken mand eller kvinde, men et menneske i Guds billede. Det er det store mål med udviklingen nu.
Litteraturhenvisninger
  1. Om de kosmiske impulser fra mælkevejens centrum: artiklen "Tærskelens vogtere" i Kosmos 7/1991.
  2. Om den hvide ilddåb: Bog nr. 4 og artiklen "Om mig selv, min mission og dens betydning" i Kosmos, nr 3/1991.
  3. Om den gyldne ilddåb: Bog nr. 4, Livets Bog, bind 6, stk. 2087, 2093, 2098-99 og artiklen "Kristusprincippet" i Kosmos, nr. 9-10/2004.
  4. Om talsmanden den hellige ånd og de kosmiske analyser: Livets Bog, bind 7, stk. 2651-53.
Artiklen er baseret på en båndoptagelse fra søndag den 26. marts 1978, hvor Martinus taler for hovedsageligt unge mennesker fra påske-arbejdsholdet på Terrassen i Martinus Center. Stykoverskrifter og bearbejdelse af båndafskrift af Ole Therkelsen. Godkendt i rådet 09.10.2003. Første gang bragt i Kosmos nr. 3, 2004. Artikel-id: M1775.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.