M2066
Den primære og sekundære opstandelse
af Martinus

1. Opstandelsens mysterium
Igennem Bibelens overleverede beretninger er der blevet fortalt om et menneske, der blev korsfæstet og gennemstukket med et spyd. Man ville dermed garantere, at han virkelig blev dræbt, inden han blev nedtaget af korset. Endvidere hedder det, at dette menneske blev begravet og igen opstod fra de døde, blev fysisk synligt for nogle af sine venner, ja, de kunne endog røre ved ham og høre ham tale. Denne beretning har været til overordentlig stor glæde og trøst for andre mennesker, der skulle til at dø, og de døendes pårørende. Men efterhånden som menneskeheden er blevet videnskabeligt indstillet, er denne beretning stillet mere og mere i tvivl, som noget ganske umuligt, altså som noget, der aldrig nogen sinde har fundet sted. Men hvad er det i virkeligheden for en videnskab, der så flot og overlegent har kunnet inficere menneskene med så megen tvivl? – Og hvad har denne videnskab til gengæld kunnet give menneskene i stedet for? – I realiteten er den videnskab, der har gjort menneskene så overlegne over for de bibelske beretninger, en mental foreteelse, der ikke på nogen måde har fundet noget som helst, der kunne løse opstandelsens mysterium og dermed afkræfte dette.
2. Den materielle forskning kan ikke finde livsmysteriets løsning
Det allerhøjeste, videnskaben er nået til, er til rent fysiske afstandsberegninger, hastighedsgrader, kulde- og varmebølger, kort sagt en samling stoflige målenheder på en del forskellige materielle felter. Men hvordan kan en målenhed bevise, at det er umuligt for et menneske eller et levende væsen at fremtræde levende i rummet, efter at dets fysiske legeme er gået under? – Hvordan kan en afstandsberegning eller en stoflig volumenkontrol bevise, at liv og dermed oplevelsesevne uden for fysisk materie er en umulighed? – Er det ikke tydeligt, at den megen viden og kapacitet, de materialistiske videnskabelige forskere har tilegnet sig angående materien eller stoffet, har fjernet dem fra evnen til at vurdere og udforske psykiske felter? – Er det ikke således, at de største materialister har den mindste psykiske kapacitet? – De forstår ikke, at de koncentrerer hele deres forskerevne på materien og affejer enhver tendens til at koncentrere sig på alt, hvad der kommer ind under begrebet "ånd" eller "psyke". Men hvordan skal man kunne blive ekspert i noget, hvis eksistens man på forhånd benægter eller opfatter som en absolut umulighed? – Materialister er således uden betydning, når det drejer sig om livsmysteriets løsning. De er overtroiske og naive over for enhver realitet, hvis eksistens de på forhånd uden noget logisk grundlag benægter.
3. Hvad er "opstandelse"?
Vi må således lære at forstå, at alt, hvad der kommer ind under begrebet ånd eller psyke, tilhører en anden form for forskning end den, i kraft af hvilken man kan veje og måle, hvor tung eller let, hvor stor eller lille, hvor fast eller luftformig en ting er. Livet kan ikke måles i vægt eller grader. Når der derfor er tale om bevisførelse for Bibelens opstandelsesmysterium, må vi vende os bort fra den officielle videnskab og rette vor koncentration og sansning ind på felter, der virkelig udtrykker livet, udtrykker bevidsthed, udtrykker bevidst tilkendegivelse af eksistens, tilkendegivelse af sansning. Og her kan vi hos selve naturen finde meget stor bevisførelse for opstandelse. Hvad er da opstandelse? – Opstandelse kan kun betyde noget levendes ophøjelse eller frigørelse fra noget lavere, en kontrasts tilsynekomst på grundlag af en anden kontrast. Og i kraft af denne betragtningsmåde bliver vi vidne til, at "opstandelse" i virkeligheden er et i naturen absolut uundværligt princip, der forekommer overalt både inden i og uden for de levende væseners bevidsthed og tilværelse. Uden denne opstandelse kunne vi hverken se, høre, lugte eller smage. Enhver sådan foreteelse er en opstandelse. Hver gang vi løser et problem, der før var et mysterium, er vi opstået fra det døde, opstået fra mørket til lyset. Hvis De ved mine foredrag får et lille lysglimt, en lille oplysning, som De ikke før har kendt, er De genstand for en opstandelse. En hvilken som helst lytten, en hvilken som helst læsning, en hvilken som helst koncentration af sansning giver opstandelse, giver lys, giver hævelse eller frigørelse fra mørket.
Men vi er ikke blot i vor tankeverden ustandseligt genstand for opstandelse, vi oplever den også omkring os på det fysiske plan. Hver eneste dag er en opstandelse for os. Opvågningen efter enhver søvn er en opstandelse. Hver eneste ny dag, hver eneste solopgang, vi oplever, er en opstandelse. Hvert eneste nye år, vi begynder på, er en opstandelse, ja, hvert eneste forår og sommer såvel som ungdom og manddom er hver for sig en opstandelse, er en solopgang. På samme måde er alderdom og barndom solnedgang og nat. Solopgang og solnedgang er således de to store kontraster, i kraft af hvilke den fysiske tilværelse og sansning eksisterer og opretholdes. Uden disse, ingen animalsk eller udvidet fysisk oplevelsesevne og tilværelse. Ja, uden disse to kontraster: lyset og mørket, ville ingen sanseoplevelse overhovedet være mulig. Når nu solopgang eller opstandelse er så uundværlig i selve naturens processer, at al sansning og dermed al oplevelse af livet er umuligt uden en eller anden form for solopgang og solnedgang, hvorfor skulle den bibelske opstandelse da være umulig? –
4. Den primære opstandelse
Alene Jesu viden og forkyndelse blev jo i sig selv en solopgang. Ja, er den ikke den dag i dag en solopgang for mange mennesker? – Og er det ikke solskinnet fra dette væsen, der har fjernet meget af Det Gamle Testamentes mørke fra tilværelsen og skabt en noget lysere og renere atmosfære i form af Det Nye Testamentes åbenbaring af Jesu udtalelser og opfattelse? – Alene kristendommens udødelige kerne beviser jo Jesu opstandelse fra de døde, opstandelse fra mørket og overtroen. Denne Kristi mentale opstandelse er den primære for verdensgenløsningen og menneskeheden. Kun denne opstandelse har betydning for det enkelte menneske. Det er denne sandhedens afsløring i jordmenneskets psyke, "du skal elske din næste som dig selv, det er alle loves fylde", der er den fundamentale "Kristi opstandelse". Det er denne "opstandelse", der også er bebudet som "Kristi genkomst i skyerne med megen magt og herlighed". Det er denne oplevelse af sandheden eller livsmysteriets løsning i ens egen psyke, jeg i "Livets Bog" har kaldt "den store fødsel". Det er også denne proces, der oprindelig blev kaldt "indvielse". Når jeg har kaldt denne proces "den store fødsel", er det, fordi der kun findes én grad af den store fødsel, nemlig: den totale oplevelse af Guddommen og ens egen identitets følelse som værende ét med ham, medens der findes mange, mange grader af "indvielse". Den virkelige opstandelse er således væsenets tilegnelse af livsmysteriets løsning eller den totale sandhed igennem egen sansemæssig, realistisk oplevelse. Det er ikke så mærkeligt, at den materialistiske videnskabsmand eller forsker ikke kan fatte opstandelsens mysterium.
5. Den sekundære opstandelse
Men for at denne kosmiske "opstandelse", denne "den store fødsel" kan finde sted, må der være en anden form for opstandelse, nemlig den tilværelsesform væsenet befinder sig i, når det er udskilt fra sit fysiske legeme, altså den tilstand, det kommer til at opleve fra og med sit dødsfald. Her "opstår" det fra en tilværelsesform til en anden, fra en fysisk jordbunden til en psykisk frigjort. Uden denne proces, der igen ligger til grund for det, vi kalder "reinkarnation", ville intet menneske nå fuldkommenheden; intet som helst væsen ville nogen sinde komme til at erkende eller opleve det absolut virkelige liv, det liv, som væsenet træder ind i ved "den store fødsel". Denne opstandelsesproces er så absolut nødvendig. Den forekommer fuldstændigt parallelt med alle de andre kredsløbs-, solopgangs- og solnedgangsprocesser i tilværelsen. Menneskene må fødes og dø for atter at fødes og dø for således på denne måde at få adgang til i kredsløbet at fuldkommengøre sig og derved nå frem til sin bestemmelse: at blive til "mennesket i Guds billede".
6. Materialisation
Da mennesket således er udødeligt og kan leve, selv om det ikke har noget fysisk legeme, bliver det ikke så vanskeligt at forstå den rent sekundære opstandelse. Det er en kendsgerning for mange mennesker, at en ånd eller et diskarneret væsen under visse omstændigheder kan vise sig fysisk materialiseret. Det kan da i et midlertidigt interimistisk legeme, bygget op af lånte psykiske og fysiske stoffer fra fysiske menneskers organismer, midlertidigt vise sig åbenbaret i kød og blod. Disse materialisationer finder sted hist og her verden over i intime private cirkler eller kredse. De er ganske vist at udtrykke som sjældne foreteelser, da betingelserne for deres manifestation er vanskelige, og eksperimenterne er farlige for såvel ånden som medierne. Ukendte og fremmede mennesker, vantroende og kontrære mennesker kan således meget vanskeligt få adgang. Disse seancer finder som regel kun sted i særlige intime kredse, til hvilke andre ikke kan få adgang. Evnen til at materialisere sig er således mere eller mindre til stede hos ethvert levende væsen og vil engang med udviklingen blive helt almindelig, ja, vil til sidst helt afskaffe reinkarnationens nuværende grove form. Fødsel og død vil engang i fremtiden blive befordret ad materialisationens vej.
7. Jesu opstandelse
Så den "opstandelse", Verdensgenløseren manifesterede i graven, var i virkeligheden ikke noget umuligt eller noget mirakel, lige så lidt som solens opgang på himlen samme påskemorgen var noget mirakel, men derimod var en naturlig dagligdags foreteelse. Et væsens materialisationsevne er ikke afhængig af noget højt udviklingstrin. Det er en egenskab, der er knyttet til alle diskarnerede væsener, selv om den ikke endnu i en almen grad bliver benyttet eller er gjort tilgængelig. At Jesu legeme sporløst forsvandt fra den bevogtede grav, er heller ikke noget mirakel, men udtrykker blot et princip, der ligeledes er praktiseret på andre områder. Det er en kendsgerning for mange mennesker, at en genstand kan dematerialiseres og i denne umanifesteret tilstand befordres til et nyt sted og der blive materialiseret tilbage i sin oprindelige fysiske skikkelse. Jesu legeme er simpelthen blevet dematerialiseret og bragt til en grav og til en hvile et sted, hvor det på naturlig måde kunne gå sin opløsning i møde. Når Jesu kunne vise sig, og stenene ved graven kunne væltes bort fra gravens åbning, beroede det naturligvis på alle de skytsengle eller psykiske væsener fra det åndelige plan, der stod til hans rådighed. Og hans åbenbaring af livet efter døden kunne derfor finde sted i en altovervældende målestok, således at han flere gange viste sig for sine venner på det fysiske plan. Men denne opstandelse var altså trods alt, i sin umiddelbare storhed, dog kun den sekundære opstandelse i Jesu liv. Det var en opstandelsesevne, alle væsener har i forvejen.
8. At være ét med Faderen eller Guddommen
Den primære opstandelse er derimod den, Jesus var kommet for at lære menneskene at træne sig op til at kunne besidde. Det er denne primære opstandelse, der kan hjælpe ethvert væsen i dets Getsemane, i dets sorgens og ulykkens tilstand, og det er først denne opstandelse, der fjerner frygten fra døden, mørket og det onde. Det er denne opstandelse, der indhyller individet i megen magt og herlighed, så det er hævet over tiden og rummet og som evigheden og uendeligheden oplever sig ét med Faderen eller Guddommen.
Artiklen er en gengivelse af et manuskript, som Martinus skrev som forberedelse til et foredrag i Kosmos Ferieby, søndag den 17. april 1949. Det er 10. foredrag i serien "Dødsmysteriet". Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 27.01.2015. Første gang bragt i Kosmos nr. 1, 2016. Artikel-id: M2066.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.