M2245
Tanker ved årsskiftet
af Martinus

1. Hvad vi kan lære af årskredsløbet
Julen giver anledning til et dejligt stort tankeområde, men der er også grund til at have dejlige tanker i forbindelse med årsskiftet, der har en overordentlig stor kosmisk betydning. Inden for årskredsløbet har vi forår, sommer, efterår og vinter, og når vi har passeret alle stadier begynder et nyt år med de samme fire principper eller årstider, og således forløber det ene år efter det andet. Her kommer vi i berøring med noget i livet, som efterhånden vil hjælpe mennesket til at forstå hele tilværelsens struktur. Hele tilværelsen er behersket af et stort princip, som udløser sig i kredsløb, der strækker sig nede fra ganske mikroskopiske former op til vældige makrokosmiske former. Ved at iagttage disse kredsløb vil vi kunne komme til at opleve livets mening og hele menneskehedens position og den fundamentale moral, som mennesket skal udvikle sig frem til at nå. Vi kan komme til at opleve forklaringen på vor skæbne og opleve, at verdensaltets struktur udløser den allerhøjeste form for retfærdighed og kærlighed.
2. Kredsløbets kontraster
Her ved årsskiftet ønsker vi hinanden godt nytår, og det er ikke ubegrundet. Det har en langt større betydning end netop det, at det er et nyt år, vi skal til at opleve. Det udviklede menneske, der begynder at blive interesseret i livets mening, og hvad det er vidne til i den daglige tilværelse, må begynde med årsskiftet og årskredsløbet. Det er ikke over hele jorden, at de fire årstider er særlig kontrastrige, men på vore breddegrader viser årstiderne sig i de størst mulige kontraster, og derved kommer de til at være en tale, som man kan uddrage vældige slutninger af. Nu har vi vinter her, og vi ved, at efter vinter kommer forår og sommer, og efter sommer kommer efterår og vinter igen. Selv om mennesket måske kun betragter det som en fysisk viden, er det en viden om kosmiske realiteter. Der er mange flere kosmiske realiteter end disse fire årstider, men de begynder at indvirke på menneskenes oplevelsesevne således, at de bliver trænet op til at blive indstillet på kontraster og lære dem at kende.
3. Årets kredsløb
Vinterens princip er dødens princip, vinteren er mørkets tid med de lange nætter og de korte dage, med frost og kulde, hvor livet ligger i dvale og er i sin mindste udfoldelse. Om foråret begynder livet at vågne op og folde sig ud, der kommer mere lys, og det bliver varmere. Livet udvikler sig videre frem til sommeren, hvor vi har mest sollys, de længste dage og årets varmeste tid, hvorved livet vokser vældigt frem og fremtræder i sin højeste udfoldelse. Efter denne kulmination kommer efteråret, hvor livet igen tager af, løvet visner, det bliver koldere og dagene kortere. Vinteren, mørket og kulden får igen overtaget, og livet søger igen imod dvale og en mindsteudfoldelse.
Her må dog bemærkes, at ved polerne er der så at sige permanent vinter, og ved ækvator er der permanent sommer. Der har vi den mindste intellektuelle udvikling og oplevelse af livet, der leves der en mere følelsesmæssig tilværelse. Det er ikke i disse egne, de store videnskabelige opdagelser og opfindelser bliver gjort, men det er i den mere aktive del af verden, hvor vi har årstidernes stærke kontraster.
4. Døgnets kredsløb
Af naturen bliver vi i særlig grad indprentet kredsløbets princip i form af døgnets kredsløb. Vinterens princip svarer til midnat med mørket og kulden, hvor livet er sovende og i sin mindste udfoldelse. Så kommer morgenen, det er forårets princip, livet vågner op, solen, varmen og lyset kommer frem. I døgnets kredsløb svarer middagen til sommerens princip, hvor solen, varmen og lyset kulminerer. Derefter kommer aftenen, der er det samme som efteråret, hvor livet igen begynder at tage af og søge imod hvile. Den bliver afløst af en ny midnat, et nyt mørke eller en ny mørkekulmination, og så kommer der en ny dag. Det oplever vi indtil mangfoldighed; et menneske, der bliver 70 år, oplever dette kredsløb 25.550 gange.
5. Menneskelivets kredsløb
Livet fra fødsel til død viser de samme fire principper. Det begynder med barndommen, der svarer til vinterens princip. Det lille spæde barn er ligesom blomsterne og de bladløse træer i skoven om vinteren, det har hele livsvælden, livskimen og udfoldelsesmulighederne i sig. Så vokser barnet frem til ungdommen, hvor det begynder at folde sig ud, det får bevidsthed, begynder at tænke og kunne være med i livets funktioner. Ungdommen er ligesom foråret, hvor planterne vågner op og folder sig ud. Dernæst vokser væsenet frem til manddommen, hvor det har sin højeste fysiske udfoldelse, der er det samme som sommerens princip. Dér kulminerer væsenet i den modne tilstand, det ved, hvad det vil, og hvad det skal. Så vokser det forbi kulminationen, og dette princip tager af, det kommer ind i alderdommen. Håret falmer, synet svækkes, sanserne svækkes, akkurat ligesom løvet og alt ude i naturen falmer og visner. Alderdommen er livets efterår, hvor organismen degenererer og bliver affældig og til sidst ikke kan bruges mere.
6. Materiens eller stoffets kredsløb
Stofferne er ligeledes underkastet et kredsløb med fire stadier. Den "stråleformige" materie er analog med barndommens eller vinterens princip, og den "luftformige" svarer til ungdomsprincippet. Ude i verdensrummet fødes solene også ud af den stråleformige og luftformige tilstand. Så kommer vi frem til den "flydende" tilstand, der er i kontakt med manddomsprincippet og til den "faste" form, der er i kontakt med efterårsprincippet. Vi vil altid se stoffet i et af kredsløbets fire stadier, ligesom et menneske altid vil befinde sig i et af de fire stadier: barndom, ungdom, manddom eller alderdom. Der findes ikke noget som helst, vi kan iagttage her i verden, som ikke befinder sig i et af kredsløbets fire stadier. Intet kan eksistere uden at være en del af et kredsløb.
7. Hvorledes troen på ét liv er opstået
Menneskelivets kredsløb repræsenterer kun ét kredsløb, fordi sanseredskabet eller organismen ikke overlever kredsløbet. Organismen i sig selv er beregnet til at kunne lade menneskene opleve disse fire årstider. Men da de ikke kan se længere i denne kredsløbskæde, er der hos mange opstået den overtro, at man er begyndt ved undfangelsen og afslutter ved døden, og så er der ikke mere.
8. Erkendelsen af en uafbrudt kæde af jordliv
Hvorfor skal menneskene da se disse fire principper gentaget hundreder og hundreder af gange? – Ja, det har en kosmisk betydning, det er en guddommelig tale til menneskene, som efterhånden vil få dem til at forstå, at deres eget liv også er underkastet kredsløb. Livet danner netop disse kredsløb for at vise, at det er en overtro at mene, at der kun er det ene liv.
Da dette ene liv altså er et kredsløb med fire årstider, kan vi drage slutninger ud fra de andre kredsløb. Da Guddommen har ladet mange andre kredsløb eksistere, f.eks. døgnets kredsløb, hvor vi kan overskue hvert enkelt kredsløb, bliver vi ikke vidne til andet end, at det enkelte kredsløb kun er et led i en kæde af kredsløb. Når nu alle de kredsløb, vi kan overse, er led i en uafbrudt kæde af kredsløb, hvorfor skulle jordlivskredsløbet da være det absolut eneste, der ikke var et led i en lignende kæde af kredsløb? – Man ser, at for at være logisk og være i kontakt med det, der er almengældende, er man nødt til at acceptere, at det jordiske liv, som menneskene og dyrene lever, er et led i en kæde af kredsløb. Med erkendelsen af denne kæde af liv sker det guddommelige, at en ny opdagelse begynder at finde sted i bevidstheden: Der er retfærdighed til i verden.
9. Livets retfærdighed og udviklingsstigen
Hvis man tror, at der kun er det ene liv, så er der ikke nogen som helst retfærdighed i verden, intet er fuldkomment, hele verdensstrukturen er pervers. Vi ser, hvorledes børn fødes til verden under meget forskellige forhold. Nogle børn kommer syge til verden, fødes hos primitive forældre, får en dårlig behandling, en dårlig levevis, lærer umoral osv. Andre børn fødes hos kærlige forældre og lærer at være gode og kærlige, får uddannelse og opdragelse og kommer til at blive æret og agtet i samfundet. Nogle mennesker kommer ind i ulykkelige tilstande og afsporinger, mens andre kommer ind i lyse og lykkelige tilstande. Det kan ikke have sin årsag i det ene nuværende liv. Det lille barn, der er født med syfilis eller andre sygdomme, kan ikke selv være årsag til det, hvis der kun er dette ene jordliv.
Når vi nu ser, at det nuværende liv er et resultat af tidligere liv, kommer det til at passe. Vi ser, at alverdens væsener udgør en eneste stor skala af udviklingstrin nede fra primitive tilstande frem til mere og mere fuldkomne tilstande. Hvis der kun var det ene liv, så måtte alle mennesker i det nuværende jordliv have de samme betingelser ved fødslen og kunne opnå det samme. Men vi ser, at nogle fødes meget primitive og er meget langt tilbage, andre fødes med vældige evner og talenter, som de ikke har lært i dette liv. Der er eksempler på "vidunderbørn", der fødes med sådanne evner og talenter for musik, at de kan dirigere store orkestre. Nogle fødes med vældige talenter for at male og tegne eller andre kunstneriske manifestationer, mens atter andre møjsommeligt skal lære det. De skal øve sig time efter time i f.eks. at spille og bliver måske endda kun dårlige musikere i dette liv. Hvis man tænker sig, at evnerne og udviklingstrinet kan overføres fra liv til liv, så kan man nå til fuldkommenhed og geniets stadium, og det er det, vi ser.
10. Forståelsen af livets guddommelige tale
Vi har overleveringer af de store vise menneskers udtalelser om, at man skal være god og kærlig, at det fører til fuldkommenhed osv., men i dag er det ikke nok for menneskene, de vil gerne selv kunne se sandheden. Det er denne bevidsthedsindstilling, der kommer til at blive fundamentet for den nye verdenskultur. I forbindelse med disse "tanker ved årsskiftet" kan man lære, hvordan man skal se, og ved at studere livet på denne måde, kan man komme til at forstå den vældige guddommelige tale, der så at sige råber det ud: "Du er evig, du er udødelig. Din bevidsthed, din nuværende begavelse og skæbne har du arbejdet op igennem tidligere liv. De manifestationer, du udløser i denne inkarnation, vil du komme til at høste virkningerne af i det næste liv. Hvis det er manifestationer med uheldige virkninger, bliver det en ulykkelig skæbne; er det derimod manifestationer, der har gode virkninger, vil det næste liv blive med lys og lykkelig skæbne".
11. Menneskehedens position i det kosmiske kredsløb
Vi kan nå endnu mere ved at være indstillet på disse kredsløb, vi kan komme til at se, at menneskeheden også befinder sig i et gigantisk, kosmisk kredsløb. Hvordan kan vi nu det? – Ja, menneskeheden kan ikke være uden for årstiderne, den må være i en eller anden kosmisk eller mental årstid. Hvilken årstid kan man tænke sig, at menneskene repræsenterer? – Ja, trods menneskenes store begavelse og dygtighed er der ikke noget, de i den grad er dygtigere til end at myrde. De kan i dag udslette hele millionbyer med deres kulturområder. De kan sætte kræfter i gang, der kunne ødelægge overordentlig store områder af jordens overflade, så dygtige er de. Menneskeheden er inddelt i nationer, der lever i et anarki. Alle bevæbner sig, og de, der har de bedste våben og de største værdier, er de stærkeste. Det er dødens princip, det er kulde og frost. Det er ikke det princip, der giver menneskene lykke og salighed. Det er det der bevirker, at menneskenes livslyst og nerver tager skade. Røveri, mord, drab og selvmord forekommer i overordentlig stor udstrækning. Er det ikke tydeligt, at her er det kosmiske liv i sin mindste udfoldelse? – Er det ikke dødens årstid?
Menneskeheden befinder sig i det kosmiske kredsløbs vinterzone, men den er på vej imod foråret, som er en guddommelig, lysende menneskelig verden. Den udgør det rige, som Kristus talte om: "Mit rige er ikke af denne verden". Derefter kommer sommeren, som svarer til den guddommelige verden, en helt åndelig tilstand. Men det skal jeg ikke komme ind på nu, man kan læse om de kosmiske riger i mine bøger.
Uden denne stadfæstelse af menneskehedens position i kredsløbet kunne vi jo ikke vide, hvilken moral vi skulle dyrke, og hvilken vej naturen fører os. Det nytter ikke at gå mod naturens kræfter. Kan en myg sætte sig op imod stormen? – Hvis den ikke følger med, får den vingerne slået i stykker. Således får menneskene også deres bevidsthed, livslyst og glæde slået i stykker, når de går imod livslovene og universets strøm. Derfor er det meget vigtigt at kende sin position i kredsløbet.
12. Forårsvindene – en ny strømning i verdenskulturen
Menneskene står på tærsklen til et kosmisk forår, og vi kan allerede begynde at mærke en ny strømning i verdenskulturen eller føle de forårsvinde, som skal få vinteren til at forsvinde. Vi ser, menneskene i stigende grad ønsker fred. Forårsvindene er alt, hvad der bekæmper krigen og ønsker at løse tingene på en fredelig måde. Forårsvindene er al den kraft og energi, der får menneskene til at tilgive, til at være moralske, gode og kærlige. Mange tror, at man kan skabe fred ved at bygge alle de mange krigsredskaber og forsvarsvåben, men kulturens eller universets strøm vil knuse alle disse forestillinger.
13. Hvordan man får hele universets medhold
Når vi nu ved, at det er livets mening, at menneskene skal ind i denne nye epoke, så er det klogt, logisk og videnskabeligt at gå ind for at være god og skabe glæde, lys og lykke. Så har man hele universets medhold, men det har man ikke, hvis man går imod. I det daglige liv må landmændene regne med årstiderne, det var jo forfærdeligt, hvis de tog fejl af december måned og troede, det var april. Men den fejltagelse forekommer meget ofte blandt menneskene i deres store kosmiske kredsløb.
Det er vigtigt at lære disse principper at kende, og vi kommer altså her til som videnskabelig kendsgerning at se, hvilken moral der er den fundamentale. Det er ikke den krigeriske. For det er ikke den, der befordrer fred i verden. Freden er alt, hvad der leder frem til dét, verdensgenløseren Jesus Kristus sagde i sin bjergprædiken. Vi ser, at livet eller selve universets egen tale bekræfter og understreger hans udtalelser kolossalt. De, der kommer til at forstå universets tale, kommer ikke ud i alle de mange kriser og ulykkelige tilstande, der tilhører vinterens princip. De begynder at føle foråret, og freden begynder at skabe forår i deres eget indre. Efter foråret kommer der selvfølgelig en sommer, så menneskene har meget glædelige udsigter. Man vil måske synes, at det er der så længe til. Men der er jo liv nok, og allerede i dag kan man begynde at gøre livet dejligt. Man har medhold, når man tilgiver det menneske, man ikke kan lide. Så er man med foråret, når man begynder at smelte de istappe, man har omkring sin mentalitet.
14. Livets direkte tale
Man ser, hvor guddommeligt verden taler til de levende væsener. Det lille barn i vuggen forstår ikke forældrenes tale, men når det vokser op, lærer det at forstå og tale med forældrene. Således står menneskeheden nu på tærsklen til at skulle tale med Guddommen. I øjeblikket lærer menneskene ved at tale med videnskabsmænd og filosoffer, men de skal komme til at tale med universet selv og derved lære alle de principper, der gør sig gældende. Det er så guddommeligt eller viseligt, at alle de principper, som man ikke kan overskue, også findes i mindre formater, så de kan opleves af ethvert sansesæt.
15. Åndsvidenskab og åndsforskning
Ved således at komme til at have sådanne tanker her ved nytår, kan man i dette nye kommende år allerede begynde at forberede, at sommeren kan holde sit indtog. Man kan læse de kosmiske analyser og begynde at rette sig ind efter dem. Men det er ikke nok at læse analyserne, det kan man ikke leve på. Det, jeg har lavet, er en vejledning i at finde vej, en håndbog i at iagttage livet. Mit værk er beregnet på, at man kan lære at kontrollere mine analyser og tænke mine tanker efter. Der er ingen, der skal tro på mig, jeg ønsker ikke at skabe troende mennesker. Jeg ønsker at skabe viden og vise, hvor man selv kan se disse kendsgerninger. Man får ikke nogen gavn af det, før man selv kan se det, før man selv ved: Sådan er det! – Ved selv at undersøge tingene og tænke disse tanker efter vil man komme til at gøre flere opdagelser og komme ind på områder, der fører til mere og mere solrige egne. Det kan føre frem til en sådan tilstand, at man kan begynde at mærke det guddommelige forår her i denne verden, længe før den øvrige menneskehed.
16. For første gang i historien en kosmisk videnskab på jorden
Der findes andre kloder, der er analoge med jorden. Nogle er højere, og nogle er lavere udviklet. Tidligere tiders intellektuelle mennesker, der nåede frem til det stadium, som menneskene er på i dag, måtte fortsætte deres udvikling på højere kloder, da der dengang ikke var nogen kosmisk videnskab på jorden. Men med den store nye verdensimpuls har det nu været muligt at skabe en kosmisk videnskab med analyser, der bevirker, at menneskene kan lære at udforske livet og naturen, og med egne sanser og iagttagelser at opleve: Sådan er det. Sådan er kendsgerningerne. Derved kommer man til at stå kolossalt fast i livet. Man kommer til at se, at man kan bestemme sin kommende skæbne og allerede i dag begynde at frembringe manifestationer, der kommer tilbage med lyse virkninger. Men mange mennesker handler i blinde og tror, de gør det rigtige, selvom de gør det forkerte. Så får de ikke de oplevelser, de forventer, og derfor bliver mange mennesker ulykkelige, for de kan ikke forstå, hvorfor de skal have den og den lidelse.
17. Mørkets nødvendighed – døden som en befrielse
For det udviklede menneske, der ønsker at komme til erkendelse af sandheden, er det absolut nødvendigt at studere disse kredsløb og komme til at opleve, at vinteren er en nødvendig tilstand eller kontrast. Uden kontraster kunne man ikke sanse og opleve. Derfor må det såkaldte onde være til.
Vi ser, at aviserne er fulde af beretninger om ulykker, lemlæstelser, lidelser og sygdomme, men kosmisk set eksisterer der ikke noget ondt. Man kan spørge om, hvor langt lidelsen rækker ind i menneskenes skæbne. Ja, kroppen er kun midlertidig, den er en lille tynd overall, der er beregnet til at kunne tage læsionerne. I det øjeblik, den bliver læderet så meget, at den ikke kan anvendes, bliver man frigjort fra den. Det er det, mange er så bange for, de tror, at de dør, men de dør aldeles ikke. Det er da guddommeligt, at man kan blive fri for det, der er en pine og plage, det, der ikke kan bruges. Det er guddommeligt, at de dødssyge og de lemlæstede og dræbte på slagmarkerne kan blive befriet. Fra det fysiske plan ser det skrækkeligt ud, men set fra det åndelige plan er det en guddommelig omsorg at blive befriet for alle de jordiske mørke tilstande. Derefter bliver man forberedt på igen at komme ind på det fysiske plan for at lære at tænke fuldkomment. Det kan ikke læres på det åndelige plan. På det åndelige plan er der ingen sorger, bekymringer, lidelser, lemlæstelser, drab og mord – hvis det altsammen var ens, var der jo ingen guddommelig verden til.
18. Vejen til en forklaret tilstand
Det er en guddommelig anordning, at der er et særligt område, hvor menneskene i deres uvidenhed kan skeje ud og gøre, hvad de vil. Derved kommer de til at opdage, at dét, jeg gjorde der, det var ikke godt, og dét, jeg lavede der, det var godt. På den måde vokser de frem til en større og større bevidsthed, og de vokser så langt frem, at de kan lære ved andres erfaringer, og så begynder det at gå stærkt. Når man kan begynde at forlade bøgerne og læse i livet selv, så bliver det til noget, så begynder man at blive fundamentalt bevidst. Når man træner sig op i at følge naturen og lave forårsvinde og solskin for sine omgivelser, vil man en skønne dag blive indhyllet i en helt anden bevidsthedstilstand: Guddommen vil åbenbare sig. Der vil ske en forandring i nogle hjerneceller, der i dag ligger latent, men som i nogen grad bliver trænet op igennem det kosmiske studium eller åndsforskningen. En skønne dag vil disse celler blive åbnet for en ny bevidsthed, og man vil da være bevidst ikke blot i den fysiske, men også i den åndelige verden. Man vil blive fuldstændig dagsbevidst i hele verdensaltets struktur, i sin egen udødelighed, i sin egen skæbne, ja i hele menneskehedens skæbnetilstand. Man vil få ubegrænset adgang til den kosmiske videnskab og Guds bevidsthed og nå frem til på det fysiske plan at leve i en virkelig forklaret tilstand.
Fra et foredrag holdt på Martinus Institut, mandag den 5. januar 1959. Foredraget blev optaget på bånd. Bearbejdelse af båndafskrift og stykoverskrifter ved Ole Therkelsen. Bearbejdelsen er godkendt af rådet. Første gang bragt i Kosmos nr. 1, 1992. Artikel-id: M2245.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.