M2259
Tiden
af Martinus
1. Tiden er en åndelig realitet
Vi har oplevet afslutningen på det gamle år og er nu lige i begyndelsen af det nye. Emnet skal derfor være helliget det, vi kalder "tiden". Hvad er da selve "tiden" for noget? – "Tiden" er det samme som "evigheden" spaltet i åndelige "rum". Ligesom intet som helst kan eksistere og være til uden at befinde sig i et rent fysisk rum, således kan heller ikke noget som helst eksistere og være til uden at befinde sig i et "åndeligt rum". Hvad er da et "åndeligt rum"? – Det er et "rum", der udelukkende består af "tankematerie". Tiden eksisterer således absolut ikke på det fysiske plan. Overalt, hvor "tid" nævnes eller konstateres, vil den i sig selv absolut kun udgøre en åndelig detalje eller realitet ved tingen. Den er således i sig selv ikke "tingen", men "noget", der konstateres uløseligt knyttet til tingens eksistens. Det er denne "tidens" tilknytning til tingen, vi kalder "alder". Da ingen ting kan eksistere uden at have en "alder" og således ikke kan eksistere uden at være knyttet til "tid", og "tid" ikke er en fysisk, men en åndelig realitet, bliver det således her til kendsgerning, at ingen som helst fysisk fremtoning kan eksistere uden ved en tilknytning til en åndelig realitet.
2. Livets detaljer markerede som åndelige rum
Denne åndelige realitet vil altså være at betegne som et rum. Vi befinder os alle foruden i et fysisk rum således også i et "åndeligt rum". Tager vi f.eks. året 1944, ser vi, at det udgør et "åndeligt rum" for en hel serie af vore oplevelser eller udgør den åndelige skueplads for et bestemt afsnit af vort liv. Tager vi året 1943, ser vi, at dette år udgør et åndeligt rum for et andet afsnit af vor tilværelse. Men det er jo ikke blot i år og årtier, at tiden inddeler vort liv, den inddeler jo også vort liv i måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder og brøkdele af sekunder. Disse nævnte realiteter er ligeledes hver for sig "åndelige rum", inden for hvilke tilsvarende afsnit af vor tilværelse finder sted. Det vil altså med andre ord sige, at "tiden" er en foreteelse, der så at sige nummererer hver eneste detalje i vor oplevelse af livet. Den sætter hele vort livs detaljer på plads, ja, den er endog så overdådig, at hver eneste detalje får sit eget lille "rum". Ved at markere ethvert sådant rum er det muligt for det udviklede menneske, der kan læse og skrive, at optegne sit livs detaljer til de mindste enkeltheder, hvis det har lyst. Det er denne optegnelse, vi kalder at føre dagbog. Et menneske, der fører en fuldkommen dagbog, kan således slå op i denne dagbog og se, at det under den eller den af de optegnede datoer og eventuelle klokkeslæt havde den eller den oplevelse. Det kan således med en dagbog give sig selv et fuldstændigt overblik over sit livs detaljer. Men det ville være ganske umuligt uden ved hjælp af den inddeling, "tiden" afstedkommer.
3. Vi lever i to verdener, der er hinandens fundament
Hvis ikke der var tid, kunne man jo heller ikke "sanse tid". Dette vil igen betyde, at der umuligt kunne være noget, der hed "før" eller "efter". Vi ville kun opleve tiden som et evigt eksisterende "nu", men dette "nu" ville umuligt, således som det nu er tilfældet, kunne gå over i en "fortid". Når dette "nu" ikke ville kunne gå over i en fortid, ville en fremtid blive lige så umulig. Men en tilstand, en situation eller ting, der hverken har fortid eller fremtid, er jo totalt uden både fysisk og åndelig markering, hvilket vil sige, at den slet ikke er manifesteret. Livet ville således slet ikke kunne eksistere uden tid. Tiden er som allerede før nævnt enhver "skabt tings" åndelige rum. Men da en "skabt ting" således umuligt kan eksistere uden at være i et sådant urokkeligt åndeligt rum, bliver "tiden" et uomstødeligt bevis for, at der parallelt med den fysiske verden eller det fysiske plan eksisterer et åndeligt plan eller en åndelig verden. Da en hvilken som helst fysisk detalje ikke kan eksistere uden at repræsentere en "alder", være så og så gammel og således dermed være knyttet til "tid" eller et "åndeligt rum", bliver tiden jo detaljeret med lige så mange åndelige rum, som der er fysiske detaljer. Tiden bliver således i virkeligheden her synlig som selve den åndelige verden. At forstå dette rigtigt er at se den åndelige verden som en realitet allerede her på det fysiske plan. At benægte den åndelige verdens eksistens vil altså være det samme som at benægte "tidens" eksistens.
Vi lever således her åben dagsbevidst i virkeligheden i to verdener, der gensidigt udgør fundamentet for hinanden. Den fysiske verdens detaljer kan ikke blive til uden straks at være genstand for "alder", afsløre eller åbenbare tid, ligesom tid ikke kan opleves eller sanses uden i kraft af skabte ting. Hvor der ikke er skabte ting, er der heller ingen tid, og hvor der ingen tid er, er der ingen skabte ting. Hvem har set eller sanset "tid" uden i form af en tings "bevægelse" eller "forandring"? – Er et klokkeslæt ikke det samme som så og så mange viseromdrejninger på et ur? – Er døgnet ikke det samme som jordklodens omdrejning om sin egen akse? – Er året ikke det samme som jordklodens passage omkring solen? – Men hvis nu ikke disse eller andre faste bevægelser fandt sted, hvordan skulle vi så kunne sanse tiden? – Der ville jo hverken eksistere år, dage, timer, klokkeslæt eller andre ting, der kunne vise os tiden. Vi ville således være ganske ude af stand til at føre dagbog eller åndeligt stedfæste begivenhederne, rent bortset fra den omstændighed, at der slet ikke ville være nogen som helst begivenheder at notere. Der ville ikke være noget "i går", "i dag" eller "i morgen". Alt ville totalt være uden "alder", men når det ville være uden alder, ville det være uden detaljer, være ganske umanifesteret. Tilværelsen ville dermed blot og bar udgøre "noget, som er". Dette noget ville hverken være ungt eller gammelt og ville aldrig kunne komme til at udtrykke noget som sådan og måtte derved afvige fra alt andet ved at være navnløst i sin egen natur, og det er derfor, jeg i Livets Bog har udtrykt dette "noget, som er" som "X1". Dette vil altså med andre ord sige, at "tiden" i virkeligheden er det samme som et genskin af dette "X1", direkte synliggjort som en immateriel foreteelse knyttet til materien eller manifestationerne. Da "X1" igen er Guddommens "Jeg", vil vi således her se, at hver gang en ting manifesteres eller åbenbares, tilknytter dette Jeg noget af sin immaterielle natur til tingen i form af "alder". Men da denne immaterielle natur er blevet til "alder" eller tid, er den blevet gjort til et åndeligt rum for den materielle ting, hvis alder den udtrykker.
4. Alderen udtrykker de åndelige rum, hvor en tings forvandling har fundet sted
Idet dette guddommelige Noget således danner rum for hver eneste ting, der bliver til, ligegyldig hvor stor eller lille, ligegyldig hvor ond eller god, den så end måtte opfattes at være, bliver tidens særlige mission det samme som et kartotek, i hvilket alt får sin særlige bestemte plads og markering, således at tingene stadig kan være tilgængelige for sansning. Ved hjælp af tiden markerer Forsynet eller livet vort fysiske legemes fødsel, dets alder, og vil engang komme til at markere dets død, hvilket altså vil sige vort fysiske legemes adskillelse fra vort jeg og åndelige legemer. Når tiden således udtrykker en tings "alder", er det i absolut forstand ikke "alder", den udtrykker, thi intet som helst kan ligeledes i absolut forstand have alder. Når vi siger om en ting, at den er 25 år, er det i kosmisk forstand ukorrekt. Alt er nemlig underkastet en ustandselig bevægelse, hvilket vil sige forandring. Men når der ingen standsning er i denne forvandlingsproces, vil tingen jo forandre sig hvert sekund, ja inden for enhver nok så lille brøkdel af et sekund. Men når tingen ikke er uforanderlig, kan den jo ikke have alder. Når vi siger om et menneske, at det er 25 år, er det således i virkeligheden ganske ukorrekt. Det, vi i dag ser af et sådant menneske, så ganske anderledes ud for 25 år siden. Det repræsenterer i dag noget, der er kommet til med årene. Det har en helt anden højde, en hel anden vægtfylde, en helt anden begavelse, altsammen noget der senere er kommet til. Men når alle disse egenskaber er kommet til senere, kan de jo ikke være 25 år. Det, vi således ser for vore øjne i dag af nævnte væsen, er således ikke 25 år, ja har i sig selv ingen "alder". Begrebet 25 år udtrykker derimod de åndelige rum, inden for hvilke nævnte væsens jeg har afstedkommet den forandringsproces i materien, vi kalder dets fysiske liv. Nævnte jeg har således haft 25 åndelige rum at skabe forvandling i. Men det er i sig selv ikke blevet et eneste lille sekund ældre. Ved hjælp af disse 25 år er hele dets forvandlingsproces katalogiseret. Alle detaljer vedrørende dets liv eller forvandlingsproces er således, takket være tiden eller alderen, indregistrerede i de åndelige rum, hvori de kom til manifestation eller udløsning. Og det er her i disse åndelige rum, at væsenet med hukommelsen eller erindringsevnen kan finde tilbage og åndeligt genopleve de tidligere rent realistiske oplevelser.
5. Tiden er universets katalogisering af altets detaljer
Hele vort liv er således inddelt og klassificeret i åndelige rum. Vi har haft en tid som et-årig, en tid som to-årig, en tid som femten-årig osv. Hver af disse tider er kun vort liv placeret i åndelige rum, placeret i en åndelig markering, så vi, hvis vor hukommelse er i orden, let kan få oversigt over vort liv. Men det er ikke blot vort eget liv, der således bliver katalogiseret i åndelige rum, det gælder jo alt i naturen, alt, hvad vi ser omkring os. Forsynet har sørget for at skabe et åndeligt rum, inden for hvilket vi senere kan holde indtrykkene samlede på den plads i rækkefølgen, i hvilken de er indgået i bevidstheden. Et sådant åndeligt rum udgøres af det, vi kalder et år. Det er således ikke blot hen i vejret eller en tilfældighed, at jorden drejer omkring solen og derved skaber tidsafsnit eller åndelige rum for vore store og små oplevelser, således at disse bliver tidsbestemte og kan tidsbestemmes. Vi synes, det er en selvfølgelig ting, når vi tager statsbanernes køreplan og her kan se, hvornår togene går. Men hvordan skulle en sådan organiseret eller planmæssig befordring kunne organiseres, hvis ikke der var timer, minutter eller sekunder? – Hvorledes skulle vel nogen form for arbejdsledelse kunne organiseres, hvis der ligeledes ikke var døgn, som igen var inddelt i timer, minutter osv.? –
Den guddommelige verdensplan har således iværksat en inddeling af al manifestation og skabelse i form af åndelige rum, ved hvilke vi stadig kan finde tingene. Tiden er således universets katalogisering af altets detaljer, såvel store som små. Enhver ting er åndeligt stedbestemt af Forsynet.
Men for at kunne skabe et sådant åndelig rum for enhver ting må selve rummet være et kredsløb. Det må være en manifestation af to kontraster. Vi ser da også året udgøre vinter og sommer. Vi ser døgnet udgøre dag og nat. Derved markeres det åndelige rum (tidsrummet). Et sådan naturligt kredsløb vil altid repræsentere to kontraster. Og det er den samme skabelse af åndelige rum, der finder sted i form af de store udviklingsspiraler, der igen er inddelt i plante-, dyre- og menneskeriget osv.
Vi er nu lige trådt ind i et nyt åndeligt rum, som vi kalder 1945.
Manuskriptet afsluttes med disse ord:
Om tiden som Guds katalogisering af væsenernes handlinger og den herpå baserede dannelse.
Tilværelsen – Lidt om skærsilden og den åndelige tilværelse efter skærsilden.
Her tilføjes lidt om udvikling af det moralske liv.
Artiklen er en gengivelse af et uafsluttet manuskript, som Martinus har skrevet som forberedelse til et foredrag på Martinus Institut, søndag den 7. januar 1945. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 27-04-2007. Første gang bragt i Kosmos nr. 2, 2008. Artikel-id: M2259. Manuskriptet er også udgivet i en bearbejdet version af Mogens Møller under titlen "Tiden, et åndeligt rum" (M2260), bragt første gang i Kontaktbrev nr. 3, 1958.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.