M0260
Den evige ånd over vandene
af Martinus

1. Oplevelsen af Guds ånd
Noget af det første, vi får at vide i den overleverede bibelske skabelsesberetning, er dette, at "Guds ånd svævede over vandene". Og det er netop sandheden i denne udtalelse, der den dag i dag er det store problem for den jordiske menneskehed. Skønt denne altgennemstrømmende ånd er til stede i alt og alle, er det endnu kun en meget, meget lille procentdel af den jordiske menneskehed, der oplever den som virkelig vågen dagsbevidsthed. For hele den øvrige store masse af jordens millioner vil oplevelsen af Guds ånd for dem, der tror, kun være en skøn forjættelse, et håb, de alle ser hen til, et mål, de alle beder til at måtte opnå, medens den for dem, der ikke tror, kun kan opfattes som en religiøs frase, som overtro, som noget der ikke eksisterer eller har nogen som helst rod i virkeligheden.
Kan denne Guds ånd da blive til virkelighed for det moderne intellektuelt udviklede menneske? – Ja, den ikke blot kan blive det, dens oplevelse er simpelthen livets store mål, ja er selve det virkelige evige liv. Men den kan ikke opleves som vågen dagsbevidsthed, hverken ved dåb, nadver eller andre former for sakramenter. Disse foreteelser er kun ydre stimulerende hjælpemidler for menneskets tro på den guddommelige ånd. Disse hjælpemidler kan kun suggerere den modtagelige troende til en midlertidig religiøs løftelse eller lys stemning.
2. Pinsefesten til ihukommelse af den hellige ånd
Men det er ikke livets eller Guddommens mening, at oplevelsen af den i universet altgennemtrængende guddommelige ånd eller bevidsthed skal være noget, der kun kan opleves som en lys stemning opretholdt ved suggestion eller hypnose. Den guddommelige ånd er det evigt levende liv i alt og alle eller bag alle organismer og energikombinationer. Det er derfor ikke så mærkeligt, at festen for dens ihukommelse er lagt om foråret i nærheden af grænsen mellem vinter og sommer. Når den guddommelige ånd således er det virkeligt levende i alt og alle, må dette liv jo komme mest til syne, der hvor energierne folder sig mest ud. Og det er jo netop det, der sker om foråret og sommeren. Hvis man hører til dem, der ikke kan tro på den bibelske overlevering angående den hellige ånd og heller ikke hverken ved dåb eller religiøse ceremonier kan tilegne sig nogen højere eller lykkeligere livsstemning, da er tiden kommet, hvor man må søge forbindelse med den guddommelige ånd ad andre veje. Og disse andre veje kan kun være studiet af selve naturen og vort eget igennem denne natur opretholdte daglige liv.
3. Naturens og livets kredsløb
Vi har allerede, fra vi var ganske små, ikke kunnet undgå at måtte iagttage eller opleve, at naturen var lovbundet. Vi begyndte således straks at opleve, at naturen eller livet ikke var et konstant lys som fra en elektrisk pære, men derimod et lys, der med en fantastisk ufravigelig sikkerhed gradvis blusser op til en strålende kulmination af lys for derefter på samme måde gradvis igen at tage af ned til en særlig bestemt mindsteudfoldelse. Den første oplevelse af denne naturens karakter har vi lært at kende som "dag" og "nat". En større gentagelse af dette naturens kredsløb har vi i det, vi kalder "sommer" og "vinter". Men vi har kendskab til et endnu større kredsløb, nemlig vort eget jordliv. Vi begyndte vor nuværende jordiske tilværelse som et lille foster, et barn uden nogen særlig vågen dagsbevidsthed. Vort liv viste således natten eller mørket. Vort livslys tog gradvis til, vi passerede ungdommen, foråret, og blev voksne, nåede kulminationen eller manddommen, vort jordlivs sommer. Derefter tager vort fysiske livslys igen af. Alderdommen eller efteråret melder sig, og vi går atter ind i mørket, hvorfra vi kom. Hvorfor nu denne tiltagen og aftagen af fysisk og mentalt lys? – Hvorfor ikke en evig konstant dag, en evig konstant sommer og en evig konstant manddom? – Jamen, hvordan skulle vi ellers lære det virkelige liv at kende? – Hvis vi var i en og samme tilstand ustandselig uden nogen sinde at opleve dens modsætning, hvordan skulle vi da kunne få mulighed for at opleve det virkelige liv? – Hvordan skulle vi nogen sinde kunne komme til klarhed over, at der i det hele taget var noget andet til end netop materien? – At der var noget, der var hævet over materien, over stoffet, over tiden og rummet? –
Artiklen er et uafsluttet manuskript til foredrag afholdt af Martinus i Kosmos Ferieby, pinsedag, søndag den 25. maj 1947. Renskrift og stykoverskrifter af Ole Therkelsen. Godkendt i rådet 27.10.2002. Første gang bragt i Kosmos nr. 11, 2003. Artikel-id: M0260.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.