M0042
Besættelse eller hvorledes vort nuværende fysiske jordliv danner grundlag for vort kommende åndelige liv efter døden
af Martinus

1. Den eneste ufarlige forbindelse til de døde
Vi har tidligere dvælet ved mange af de særlige forhold, som gør sig gældende her på det fysiske plan med hensyn til den psykiske eller åndelige tilværelse hinsides dette plan. Jeg har berørt, hvorledes der på mange måder er forbindelse mellem de såkaldte døde og de levende. Jeg har vist, at der kun er én eneste måde, hvorpå den vågne søgte forbindelse med de døde – som altså ikke er døde, men har gennemgået en ny fødsel, som vi har givet navnet "B-fødsel", medens den fysiske fødsel i denne forbindelse er at udtrykke som væsenets "A-fødsel" – ufarligt kan finde sted. Denne ufarlige forbindelse er gennem den naturlige nattesøvn. Alle andre forbindelser med det åndelige plan vil for uindviede væsener, hvilket vil sige det almene jordmenneske, være mere eller mindre livsfarlige. Den mindst farlige vågent dagsbevidst søgte forbindelse med de B-fødte er den, der udelukkende kun er baseret på ganske uselvisk at hjælpe de endnu ulykkelige væsener på det psykiske plan. Alle andre forbindelser vil kunne underminere og skade sin ophav ganske forfærdeligt. De mest fremtrædende skadelige virkninger af uheldige forbindelser med det psykiske plan er besættelse, tab af selvstændighedsfølelsen, tvangstanker og storhedsvanvid, der alle, hvis ikke der bliver grebet ind, fører til nervesammenbrud og sindssyge.
2. Hvad er besættelse?
Da vi lever i en tid, hvor nerveklinikkerne ikke kan rumme de nervenedbrudte, og sindssygehospitalerne ikke kan rumme de sindssyge i samfundet, vil det have sin betydning her at dvæle lidt ved disse foreteelser. Hvad vil det sige at være besat? – Besættelse er i virkeligheden det samme som hypnose. Et væsen, der fuldstændigt er underkastet hypnotisørens vilje, er besat af noget af hypnotisørens bevidsthed. Men bevidsthed er det samme som ånd. Den hypnotiserede er altså besat af noget af hypnotisørens ånd. Hypnose adskiller sig kun fra besættelse derved, at dens ophav og offer begge befinder sig på det fysiske plan. Mediet eller offeret for hypnosen kan altså se og iagttage den, der er ophav til besættelsen, og nogenlunde gardere sig imod ham, hvis han ikke er tiltalende. Når der derimod er tale om besættelse, vil det i virkeligheden sige, at væsenet er hypnotiseret eller under påvirkning af et psykisk væsen, altså et væsen eller væsener, det som regel ikke kan se. Det har således ikke på forhånd mulighed for at kunne danne sig et skøn over den eller de ånder, det giver sig ind under. Disse har da meget let ved at foregøgle, at de er den eller den store ånd eller den eller den afdøde i slægten eller vennekredsen. Da der er meget stor tilbøjelighed til at tro, at afdøde er engle, hvilket vil sige ufejlbarlige høje moralvæsener, er der overordentligt store betingelser for ånderne til at udøve større eller mindre besættelse af de fysiske væsener, der kritikløst og blindt stiller sig modtagelig for al åndelig påvirkning.
3. Når mennesker lever i troen på andres viden eller forestillinger, er de besatte eller suggererede væsener
Nu vil der måske være mange, der i særlig grad tror at være højt hævet over muligheden for at kunne blive besat. Men vær nu ikke alt for selvsikker. Hele den hidtidige førelse af selve jordmenneskeheden har været baseret på besættelse. Et hvilket som helst menneske, der har bundet sig til en bestemt religiøs trosretning og med hele sin sjæl sværger til denne, er et besat væsen. Det samme er akkurat tilfældet med ethvert menneske, der på samme måde sværger til en politisk trosretning. Et sådant væsen er også et besat væsen. Så længe det levende væsen endnu ikke har nået den store fødsel eller indvielse, vil det i den ufærdige del af sin bevidsthed stadig blive ledet eller behersket i kraft af andres besættelse. Nu skal man ikke tro, at dette ikke også gælder selv den mest fremtrædende videnskabsmand. I alle de situationer, hvor han ikke kan konstatere kendsgerninger, men kun kan tro og derfor her må hælde til hypoteser, er han også underlagt besættelse.
I alle situationer, hvor individet udelukkende handler på tro, har det altså ingen realistisk selvoplevet viden eller kendsgerninger. Hvordan skulle det da kunne være sig selv? – Det søger her andres viden eller forestillinger plus sine egne formodninger eller hypoteser. Det får således her dannet sig et særligt indtryk af situationen, som altså ikke bæres af kendsgerninger, men af formodning eller tro. Denne tro befordrer igen det samme væsens vilje og handling. Denne handling bliver således ikke et helt, bevidsthedsmæssigt set, vågent væsens handling, men et hypnotiseret eller besat væsens handling. Overalt, hvor vi lever i troen på andres viden eller forestillinger, uden at det således er blevet til kendsgerning for os, er vi altså besatte eller suggererede.
4. Suggestion og indbildning er ikke vejen til en varig fred
De moderne civiliserede væsener er således ikke den grad intellektuelle væsener, som man i al almindelighed tror. De lever i meget, meget stor udstrækning i besættelse, der faktisk igen er det samme som en indbildt verden. Og da der er mange både religiøse og politiske retninger, vil det altså sige, at alle disse retninger allerede her på det fysiske plan danner forskellige mentale eller åndelige sfærer eller verdener, der hver især mere eller mindre er baseret på tro, på indbildning, og derfor i virkeligheden er rene fantasiverdener. Disse fantasiverdener er altså den åndelige verdens første sfære. Når man ser, hvor mange forestillinger det jordiske menneske i al almindelighed accepterer blot og bar i kraft af tro – ikke i kraft af viden – er det ikke så mærkeligt, at verden er fuld af mentalt mørke, vrede, had, krig og lemlæstelse, nød og elendighed. Menneskeheden er delt op i mange forskellige grupper, der hver især lever i sin egen fantasiverden og er suggereret til at tro at være eneste saliggørende, medens alle de andre er skrigende umoralske og vildfarne. Hvordan skal denne menneskehed opnå den så meget ønskede varige fred, når individerne ikke lever på kendsgerninger, på virkelig vågen dagsbevidst viden, men på hver sin tro, på hver sin hypotese eller lever i hver sin egen ønskede fantasiverden? –
5. Sladder og bagtalelse er dræbende forrådnelsesinfektioner
Hvordan skal verden blive lykkelig, så længe væsenerne blindt render efter sladder eller bagtalelse, finder stort velbehag i at lancere videre alt, hvad det har hørt om den eller den, uden at have fået det underbygget som virkelig kendsgerning? – Alle sladderhanke er således også søvngængere og fylder livszonen eller den åndelige verden op med giftige, lemlæstende og dræbende slampøle eller forrådnelsesinfektioner. Der står et stankorgie omkring sådanne væsener. Det er den samme stank, der i stor stil befordres igennem dagspressen. Er avisernes meddelelser om den eller den udelukkende baseret på uomstødelige kendsgerninger? – Bliver disse meddelelser ikke desto mindre suggererende og dermed bestemmende for tusinder af menneskers mentale indstillinger? – At læse aviser betyder for millioner af mennesker verden over besættelse. De lukker sig selv ind i mørke fantasiverdener, der opildner dem til antipati, vrede og indignation imod andre væsener, der også er besatte med mørke fantasier. Tænk hvilken tåbelig tilværelse. De kæmper alle sammen som drukne individer, søvngængere, uden om den sande virkelighed. De myrder, dræber, lemlæster og ødelægger udelukkende på grundlag af tåbelige fantasier.
6. Menneskets trosforestillinger fra den fysiske verden bliver dets fundament på det åndelige plan
Hvis menneskene kendte den absolutte virkelighed eller den totale sandhed bag universet, livet og tilværelsen, ville besættelse umuligt kunne finde sted. De ville ikke leve i en altødelæggende fantasiverden, men i en lykkelig kærlighedens verden. Men lige så umuligt som disse væsener kan se den sande fysiske verden, lige så umuligt er det for dem at se den virkelige åndelige verden. Det eneste, de har med fra den fysiske verden, er altså deres fantasiverden, deres trosforestillinger. Ligesom disse har været deres fundament her på det fysiske plan, lige så absolut må de blive deres fundament på det åndelige plan. Hvad skulle de ellers leve på? – Erfaringer og kendsgerninger, de ikke har intellektualitet til at kunne acceptere her på det fysiske plan, kan de selvfølgelig heller ikke acceptere på det åndelige plan. Men dette er da også guddommeligt. Hvordan skulle indianeren komme til at opleve sine evige jagtmarker, og vikinger og bersærker deres Valhal? – Hvordan skulle troende eller tilhængerne af den store hvide flok eller andre sidste dages hellige få deres paradis eller blive de udvalgte Vorherres favoritter, som de er suggererede til at tro på eller er besatte af? – Og hvordan skulle selveste dyrene få lykke i himlen, hvis ikke deres mentalitet forblev på den samme bølgelængde, der her på jorden er livet for dem? –
7. Nødvendigheden af at kende det evige verdensbillede
Med dette overblik over situationen er det ikke vanskeligt at forstå, at det absolut eneste fornødne nu er at frigøre sig af suggestioner og derved mere og mere komme til at bygge sin psyke op med ideer og forestillinger, der er baserede på de virkelige, selvoplevede kendsgerninger. Men hvordan kan man da dokumentere forestillinger og opgivet viden som virkelige kendsgerninger? – Ja, da er det, at man først og fremmest må til bunds i selve verdensbilledet. Man kan ikke i kraft af en enkelt mursten eller et stykke vinduesglas se eller beskrive et slots struktur eller udseende, man kan heller ikke af et enkelt stålrør beskrive, hvorledes en kæmpe brokonstruktion har set ud. Man må have de foreteelser frem, hvorpå helhedsbilledet kan opleves. Og således også med det daglige liv. Man kan ikke på de enkelte lokale trosretninger, forestillingskredse eller fantasiverdener se verdensbilledet i sin sande struktur og skikkelse. Og før man har dette verdensbillede, kan man umuligt konstatere, om en forestilling eller opfattelse er sand virkelighed, eller den er fantasi. Er den fantasi, er den farlig at leve på, idet fantasien fører til afsporing. Kun hvis den er virkelighed, hvilket vil sige går op i det evige verdensbillede som et uundværligt [led], da er den livsbefordrende og fører til indvielse, der igen betyder den totale frigørelse af fantasiverdenernes vildfarelser og afsporinger. Den betyder oplevelse af udødelighed, oplevelse af sig selv som tidens og rummets skaber og dermed sit eget jegs opgåen i dette store: at være ét med den evige Fader eller fremtræde som mennesket i Guds billede. Dette er Kristi genkomst i skyerne. Det er frelsen fra helvede eller dommedag. Indtil da må man således leve i de fantasiverdener og forestillingskredse, man selv er suggereret af, og som man så højt lovpriser og forsvarer her.
Artiklen er en gengivelse af et manuskript, som Martinus skrev til forberedelse af et foredrag på Martinus Institut, søndag den 4. december 1949. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Ordet i den kantede parentes i afsnit 7 er tilføjet under renskriften. Artiklen er godkendt i rådet 19.02.2017. Første gang bragt i Kosmos nr. 10, 2017. Artikel-id: M0042. Manuskriptet er også udgivet i en bearbejdet version af Mogens Møller under titlen "Besættelse" (M0040), bragt første gang i Kontaktbrev nr. 20, 1958.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.