M0550
Guds ord
af Martinus
1. Hvordan Guds ord er blevet gjort til skamme
Begrebet "Guds ord" er vel nok noget, der er sagt så mange gange i hverdagens religiøse liv, at det ikke mere har nogen særlig god klang. Ja, for den videnskabelige eller materielle verden betyder "Guds ord" nærmest et udtryk for naivitet, overtro eller fanatisme. For det samme intellektuelle niveau er det nærmest noget, man slet ikke kan være bekendt at arbejde med. Man ser i ånden religiøse fanatikere og sekteriske bevægelser, der med vold og magt vil "omvende" alle fra "syndens brede vej", fra "djævlens favntag", fra "det evige helvede" etc. De vil altså "frelse" menneskene ved trusler om lidelse og død. For disse mennesker er det ikke et spørgsmål om fri vilje eller om en bøn om at blive frelst, der er motivet. Det er derimod mere disse væseners besjæling af et begær om diktatorisk magt, der bringer dem til at være "dydsapostle" eller "frelsende engle" for andre væsener. De er ligefrem glade for at kunne udslynge trusler imod anderledes tænkende væsener og bliver vrede og bitre på mennesker, der ikke vil høre dem. Det er denne på magt og trusler bårne voldelige omvendelsestrang, der udtrykkes igennem det kendte ord "intolerance". Og det er dette religiøse diktatoriske indgreb i andre menneskers sjæleliv, der i dag har gjort Guds ord til skamme og således bragt disse til genstand for andre udviklede menneskers ringeagt. I stedet for at kristne mennesker afkristner de mennesker.
2. Hvad det sande Guds ord er
Men "Guds ord" vil i den kommende verdenskultur få en helt anderledes hædersplads i tilværelsen end den primitive naturmenneskelige, urskovsagtige opfattelse, menneskene har haft og endnu den dag i dag har. Thi det absolutte, sande Guds ord er ikke blot det med blæk eller sværte skrevne eller ved lyd eller tale frembragte ord. Disse foreteelser er kun menneskers udtryk for Guds ord. Bibelen er således kun menneskers meninger og opfattelser af "Guds ord". Hvad er da det sande "Guds ord"? – Det sande Guds ord er selve Guddommens absolutte, egen tilkendegivelse for de levende væsener. Men Guds tilkendegivelse for de levende væsener omfatter absolut alt, hvad der kan komme ind under begrebet "bevægelse". Bevægelse er igen det samme som forvandling. Overalt, hvor der er bevægelse, er der forvandling. Forvandling er igen skabelse. Skabelse er igen manifestation af tanke. Tanke er igen et levende væsens bevidsthed. Bevidsthed er begær, ønske og vilje, hvilket igen er det samme som selve livets oplevelse. Alt, hvad vi således overhovedet kan opleve, er altså "Guds ord". Dette stemmer også overens med Bibelens ord i Johannesevangeliet, der udtrykker: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud.
3. Overalt er vi stedet for Guds tale
Guds ord er således ikke noget, der kun kan opfattes med hørelsen. Guds ord er også absolut alt, hvad der kan ses, alt, hvad der kan føles, smages, lugtes, fornemmes eller kort sagt absolut alt, hvad der er tilgængeligt for sansning. Således er ethvert levende væsens manifestationer en tilkendegivelse af Guds eksistens. Det samme gælder alt, hvad der kommer ind under begrebet naturen, dens kræfter og skabelse, i orkanens vældige brølen såvel som i brisens stille suk, i havets vældige brænding såvel som i dets spejlblanke havblik, i den sollyse middagstime såvel som i den natsorte midnatstime, i de lyse sommernætters koglerier såvel som i det sølverne måneskins natlige trylleri over den blanke sø, i storbyens vældige larm og tummel såvel som i den milevide ørkens stille ensomhed, i de fjerne solbyers og mælkevejes svage skin såvel som i atomets og molekylets mikrobeverden. Guds ord vibrerer og skaber i alt og overalt og under alt. Gud taler til os lige så vel igennem vore fjenders had som igennem vore venners kærlighed. Overalt er vi stedet for Guds tale. Og på denne indstilling til og opfattelse af Guds ord vil den nye verdenskultur blive baseret. Det er verdensgenløsningens mission i det tyvende århundrede. Og det vil udelukkende blive denne indstilling til livet, medvæsenerne og Guddommen, der kan skabe verdensfreden, idet den afskaffer alle former for skinsyge, had og krig og gør det til videnskab, at man skal elske sin næste som sig selv.
Manuskriptet slutter med disse ord:
Vis her, hvad Guds ord fortæller. Det evige verdensbillede, udødelighed, fysiske og åndelige verdener, tids- og rumdimensionelle og evige sanseregioner. Alle vandrer med Gud, Gud er en kærlig Fader. Alle hviler i ham og han i dem. Alt er såre godt.
Artiklen er en gengivelse af et uafsluttet manuskript, som Martinus skrev til forberedelse af et foredrag på Martinus Institut, søndag den 20. april 1952. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 20.10.2019. Første gang bragt i Kosmos nr. 4, 2020. Artikel-id: M0550.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.