M0570
Guds ånd over vandene
af Martinus

1. Pinsen er vort åndelige arbejdes fest
Pinsedag er som bekendt en mindedag over den hellige ånds udgydelse over apostlene. Denne Guds ånd er jo netop det absolut fundamentale i hele denne Sags opståen og eksistens. Så egentlig er pinsefesten mere end nogen anden af årets helligdage eller fester denne Sags eller vort åndelige arbejdes fest. Vi arbejder jo udelukkende i og med "den hellige ånd".
2. Mediumisme og tungetaleri
Hvad er da den hellige ånd? – Ja, i Bibelen læser man jo om, at en dag, da disciplene var forsamlede, kom der over deres hoveder ligesom tunger af ild, og de talte i fremmede tungemål. Og denne tilstand er det mest ufejlbarlige kendetegn på den guddommelige ånds tilstedeværelse i personen eller individet. Her må man naturligvis ikke tage ordene i bogstavelig form, thi da kommer man ud for den misforståelse, at Guds ånds udgydelse over apostlene var identisk med det såkaldte tungetaleri. Der findes jo religiøse sekter, der netop gør sig store anstrengelser for at styrke denne mani. Ved tungetaleri forstår man en af individerne selvsuggereret tilstand, en opstået trancetilstand, hvor væsenerne mere eller mindre kan blive besatte af diskarnerede væsener, ånder, der da tager deres legeme i besiddelse og udtrykker deres mentale tilstand igennem disse. Dog behøver det ikke altid at være fremmede ånder, der ytrer sig igennem væsenets organisme i dets letargiske eller bevidstløse tilstand. Det kan også være dets egen underbevidsthed, der ytrer sig på overfladen uden om individets vågne dagsbevidsthedstilstand. Individet kan da her tale ud fra bevidsthedslag, der stammer fra dets tidligere liv, ligesom de fremmede ånder som nævnt også kan tale igennem væsenet. Det er da i dette tilfælde et slags medium.
At disse fremmede ånder er væsener af trancevæsenets egen nationalitet, er selvfølgelig ikke givet. At de derfor taler i deres eget tungemål eller sprog igennem væsenet, er derfor selvfølgeligt. Og man kan da opleve det ejendommelige, at der fra det bevidstløse væsens mund og læber lyder et fremmed sprog, et sprog, som dette væsen slet ikke kan tale i vågen tilstand. Men dette er altså ikke mærkeligt, eftersom det er et helt andet væsen, der taler igennem væsenet og ikke dets eget jeg. Dog kan situationen også være den, at det er individets eget jeg, der taler i et fremmed sprog, men så er det et sprog, som samme væsen netop talte engang i tidligere liv, da nævnte bevidsthedslag var vågen dagsbevidst oplevelse.
3. Den virkelige oplevelse af Guds ånd igennem intuitionsevnen
Som man ser, er dette tungetaleri noget temmelig ustabilt, og i særdeleshed da det i sig selv ofte er meget ufuldkomment. Det går ikke altid igennem med fuld klarhed, er meget ofte helt ukontrolleret og yder absolut ingen som helst garanti for, at det netop er den hellige ånd, der bliver manifesteret igennem væsenet. Hvad enten det er individets egen underbevidsthed, eller det er fremmede væsener, der taler igennem dets fysiske legeme, kan det, der bliver talt, jo kun være et produkt af væsenets i det givne øjeblik fremtrædende udviklingstrin. Og da trancetilstanden absolut ikke afhænger af moralitet eller høj udvikling, forstår man, hvorledes dette tungetaleri hverken er eller kan blive den rette, ufejlbarlige åbenbaring af den hellige ånd. De religiøse sekter, der har baseret deres religiøsitet og gudsdyrkelse på en sådan basis, er således prisgivet deres egen ufuldkomne underbevidstheds reaktioner eller fremmede, ufuldkomne og vildfarne ånder eller diskarnerede væseners forgodtbefindende. At uvidenhed, primitivitet og overtro må præge disse individer og sekter, er derfor selvfølgeligt.
Den virkelige oplevelse af Guds ånd forekommer ikke ad denne primitive mediumistiske vej. Den kan kun opleves igennem absolut vågen, klar dagsbevidsthed og fremtræder da ikke som nogen som helst form for tungetaleri. Læg mærke til, at Jesus ikke talte i fremmede sprog eller i sprog, som hans tilhørere ikke forstod. En sådan meningsløshed kan altså kun finde sted der, hvor individet har forladt sin vågne dagsbevidste kontrol over sig selv. Det vil derfor være en misforståelse af Bibelens beretning om den hellige ånds udgydelse over apostlene, hvis man tror, at disse pludselig har givet sig til at tale i andre eller fremmede sprog, som deres tilhørere ikke kunne forstå. Og til hvad nytte en sådan foranstaltning, en sådan tåbelighed? – Nej, den hellige ånd viser sig ikke som tåbelighed eller interimistiske manifestationer eller primitive talemåder. Der er derfor absolut ingen grund til at tro, at det overleverede pinsebudskab kun skulle være en beretning om primitive ånders besættelsestrang, om et ligefrem naivt og for tilhørerne uforståeligt tungetaleri. Pinsemorgen er ikke en mindefest for ufuldkomne ånders ufuldkomne manifestationsmetoder. Den er derimod en mindefest om noget langt større og mere urokkeligt i tilværelsen. At disciplene taler i andre tungemål er selvfølgelig symbolsk. Den okkulte sandhed bag Bibelens ord kan kun være den, at disciplene igennem deres intuitionsevne var kommet i forbindelse med den virkelige hellige ånd.
4. Der findes ingen absolut ny viden i universet
Hvad forstår man da ved den virkelige hellige ånd? – Ved den virkelige hellige ånd forstår man det allerhøjeste bevidsthedslag i livet eller universet. Bag alle eksisterende evige foreteelser eksisterer der en tilsvarende evig viden om disse foreteelser. I absolut forstand findes der ikke nogen som helst nye foreteelser og derfor heller ingen absolut ny viden. Ligesom stoffets kvantum evigt er det samme, hverken formindsket eller forøget, således eksisterer den absolutte viden om stoffet ligeledes evigt, hverken forøget eller formindsket. Da selve universet ligeledes er bygget efter principper og love, der evigt har eksisteret og evigt vil vedblive at eksistere uforanderlige, kan de aldrig afføde nogen ny viden. Hvis de ændrede sig, måtte der opstå en viden om disse ændringer eller nye tilstande, og denne viden måtte da blive noget nyt, noget aldrig før oplevet. Men således er det ikke i livets højeste sfære, der eksisterer ikke noget som helst nyt, alt er evigt. Derfor vil den højeste viden være en evig viden. Men da væsenerne ligeledes er evige væsener, kan den viden, de er i besiddelse af, ikke være nogen absolut ny viden for disse væsener, selv om de tilsyneladende oplever denne evige viden som en aldrig før oplevet tildragelse. Hvis hver ny oplevelse af kosmisk bevidsthed i virkeligheden var en ikke før oplevet tildragelse, og væsenet var et evigt væsen, måtte det jo i en evig fortid have været uden kosmisk bevidsthed. I et ubeskriveligt antal af år, en fantastisk uendelig tidsepoke, måtte væsenet da have levet uden viden, hvilket jo er en umulighed.
5. Det treenige princip
Et levende væsen kan ikke eksistere uden viden, hvilket i sin inderste konsekvens er det samme som bevidsthed. Bevidsthed og materie eller stof er evigt uadskillelige principper i det levende væsen. Men materien og bevidstheden fremtræder ikke altid i samme mængde. Der er perioder, hvor materien er i overvægt, og bevidstheden eller ånden fremtræder i latent form, og så er der tilfælde, hvor ånden fremtræder i dominerende fylde, medens stoffet kun fremtræder i ganske ringe mængde. Der bliver derved således to store, førende principper i det levende væsen: "stoffet" og "ånden" eller stof og viden. Men foruden stof og viden eksisterer der jo et tredje princip, nemlig det princip, i hvilket stof og viden hviler: det guddommelige noget, X1, eller jeget i det levende væsen. Der, hvor stof, viden og jeg er kombineret, har vi det levende væsen. Der forekommer således på en måde tre elementer i tilværelsen: et vældigt stofocean og et vældigt vidensocean samt det guddommelige noget. Medens almenheden til en vis grad er meget godt kendt med stoffet eller materien, kan beherske, veje og måle denne, er den ikke i nogen særlig høj grad kendt med ånden eller vidensoceanet, skønt alle væsener dog ejer nogen viden. Men længere fremme i udviklingen hænder det, at der ved forskellige lejligheder pludselig dukker en færdig eller brudstykker af en færdig viden eller fuldt færdige ideer frem uden nogen forudgående tænkning. Ja, er det ikke på denne måde, at de største opfindelser er fremkommet og endog af mennesker, der slet ikke var specialister eller fagmænd på det specielle felt, som de intuitive, færdige ideer repræsenterede? –
Artiklen er en gengivelse af et uafsluttet manuskript, som Martinus skrev som forberedelse til et foredrag i Kosmos Ferieby, 1. pinsedag den 5. juni 1949. Renskrift og stykoverskrifter af Torben Hedegaard. Godkendt i rådet 19.10.2015. Første gang bragt i Kosmos nr. 4, 2016. Artikel-id: M0570. Der findes en anden artikel med samme titel, fra et foredrag den 25. april 1960 (M0572), bragt første gang i Kontaktbrev nr. 4, 1967.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.