M0900
Martinus' jubilæumsforedrag den femte juli 1942
af Martinus

1. Livets Bog er ikke for alle mennesker
Da det i dag er ti år siden, første bind af Livets Bog udkom, har jeg tænkt, at det måske kunne interessere Dem, at jeg talte lidt om dette værks tilblivelse. Jeg har tænkt mig at forklare, hvad formålet med mit værk er, og hvorledes det skal forstås. Livets Bog er jo ikke for alle mennesker, da alle mennesker ikke står på samme trin i udviklingen. De begærer derfor ikke alle sammen den slags viden, som Livets Bog er udtryk for. Alle mennesker stiller ikke de spørgsmål, som Livets Bog søger at give en forklaring på, og der er en stor del af menneskene, som endnu slet ikke er modtagelige for disse ting. Livets Bog er for de mennesker, jeg kalder højintellektuelle. Jeg adskiller de intelligente og de intellektuelle mennesker, for man kan godt være intelligent uden at være intellektuel. Man kan godt bruge sin forstand på ulogiske felter, og selv om man er meget intelligent, kan man godt skabe ufuldkommenheder, og så er man jo ikke fuldkommen. Først når et menneske bruger sin forstand til at skabe fuldkomment, kan man sige, at det er højintellektuelt.
For at bruge sin intelligens på den rigtige måde er det nødvendigt, at man får udviklet en anden evne, kærlighedsevnen, så bruger man sin forstand i kærlighedens tjeneste, det er den tilstand, jeg kalder højintellektuel. De intellektuelle kender man på, at de er modtagelige for alle de oplysninger, der befordrer menneskenes udvikling i retning af humanitet og af at skabe velvære for menneskeheden. Det er netop for at befordre denne tendens, at jeg har skrevet Livets Bog. Den er ikke skrevet, blot fordi der i mig opstod et ønske om at skabe et værk. Jeg kan ikke sige, at jeg er glødende begejstret for at skrive eller for at holde foredrag, det er ikke et begær hos mig. Jeg gør det, fordi jeg ikke kan andet, det er en opgave, jeg har fået, det er blevet mit liv at skabe disse ting. Jeg har fået lov til at opleve den guddommelige plan med alt det, der nu sker og vil komme til at ske med den jordiske menneskehed.
2. Første bind af Livets Bog udkommer
De kosmiske kræfter får nu deres udløsning i noget, jeg kalder "den nye verdensimpuls". Dette sanses ikke i almindelighed, men væsener med kosmisk klarsyn kan se dette lys. For mit vedkommende begyndte denne oplevelse i 1921, hvor evner, som havde været skjult eller latent i min bevidsthed, kom til udfoldelse, og jeg kunne følge med i den guddommelige verdensplan, jeg kunne se, hvad fremtiden ville bringe menneskene. Med denne evne eller viden kunne jeg imidlertid ikke blive lykkelig, hvis jeg ikke på en eller anden måde måtte give den videre til mine medmennesker, og jeg begyndte derfor at skrive derom, selv om jeg ikke havde særlige evner for at skrive. Efterhånden fik jeg mere og mere træning, og det lykkedes mig at skrive nogle af de tanker ned, som jeg følte måtte ud til de mennesker, der måske kunne inspireres og få gavn deraf.
Det første bind af Livets Bog udkom i 1932, og det tog ca. halvandet år at skrive det. Da dette bind udkom, viste det sig straks, at der var andre opgaver, som ventede mig, og der gik syv år, inden anden del af mit hovedværk udkom. Jeg holdt foredrag, og der kom henvendelser til mig fra mange mennesker. Jeg fik en masse spørgsmål, hvilket var meget naturligt, eftersom formålet med første bind af Livets Bog netop er, at der skal opstå spørgsmål i læserens bevidsthed. Med hensyn til nogle af de mest fundamentale spørgsmål syntes jeg ikke, jeg kunne blive ved med at sige, at det kommer senere i Livets Bog, så jeg besluttede at skrive en række særlige artikler i tidsskriftet "Kosmos", der kunne give svar på nogle af disse spørgsmål, artikler, som senere er blevet til de mindre bøger: "Den ideelle føde", "Bisættelse" m.fl. I "Bisættelse" giver jeg en analyse af mikroverdenen, som jeg er den første, der har givet en kosmisk analyse af. Mange har analyseret mikroverdenen, men ikke som kosmiske analyser af levende væsener inden i levende væsener. Disse analyser viser næstekærlighedsprincippets nødvendighed også i forhold til de levende mikrovæsener i vor organisme, og et nyt ansvarsområde bliver her til virkelighed for den udviklede forsker. Det vil bl.a. give sig udslag derved, at mange mennesker, der tidligere var indstillet på at lade deres lig brænde efter den såkaldte død, nu tager afstand fra ligbrænding, fordi de ikke vil udsætte de endnu levende mikroindivider i liget for den lidelse og smerte, en ligbrænding vil forårsage.
3. Et værk, der er taget lige ud fra naturen
I fortidige religioner og livsanskuelser findes mange kosmiske facitter og sandheder, men de er fremstillet på en sådan måde, at de fleste moderne mennesker ikke vil kunne fatte dem. Der måtte derfor skabes et værk, der var taget lige ud fra naturen, og som var forståeligt for menneskene. Et sådant værk måtte skrives af et menneske, som ikke havde læst sig til analyserne, men som kunne se livets problemer og deres løsning i sin egen bevidsthed, og som kunne overføre livsproblemerne og deres løsning på så logisk en måde, at andre kunne forstå det. Det er blevet min opgave at udføre dette arbejde – ikke ved at skabe en religiøs sekt, foreningsdannelse eller lignende – men ved at skabe et værk, som nu og i kommende tider vil være tilgængeligt for mennesker, hvis åndelige modenhed gør dem utilfredse både med en ensidig følelsesbetonet og en ensidig intelligensbetonet opfattelse af verdensaltet og de levende væseners tilværelse.
Da jeg blev klar over, at det for mange læsere ville være gavnligt med en slags begynderbog i forskningen af de evige problemer, en bog, som kunne befordre udviklingen af læserens evne til at forstå hovedværket, Livets Bog, skrev jeg bogen "Logik".
4. Kosmos Feriekoloni
Så kom skabelsen af "Kosmos Feriekoloni". Nogle vil måske mene, at det ikke havde været nødvendigt, men denne skabelse har allerede vist sig at være af stor betydning, og det vil ikke blive mindre i fremtiden, tværtimod. Det drejer sig ikke udelukkende om at få studeret så mange analyser som muligt, det er også i høj grad nødvendigt at få den kosmiske tankegang overført i praksis, i væremåde, i "kød og blod". Analyserne skal føres videre ud i det praktiske liv. Man kan ikke finde tilfredshed med sin samvittighed ved intet at udrette. Jeg så, at der lå flere opgaver for mig end blot at skrive, opgaver, der var lige så vigtige. Nogle mennesker har ment, at jeg blot skulle skrive og arbejde med Livets Bog, men nu glæder jeg mig over, at have handlet rigtigt ved sammen med Gerner Larsson og en række andre medarbejdere at have skabt dette sted. Der er her skabt en lille verden, et område, i hvilket de kosmiske analyser er blevet den herskende faktor. Det er ikke blot i teorien, men også i praksis, analyserne her skal have deres udfoldelse. Denne udfoldelse må helt naturligt være synlig, hvor mennesker er samlet, der studerer Livets Bog. Hvis det ikke var synligt og mærkbart her, måtte man få den opfattelse, at analyserne ikke havde nogen praktisk betydning.
5. Længslen efter en verden baseret på menneskelig følelse og menneskelig intelligens
Menneskene må lære at elske Gud over alle ting og deres næste som dem selv, men det er ikke en kærlighed, der kun er baseret på følelser, den må baseres både på menneskelig følelse og menneskelig intelligens. Gennem de kosmiske analyser lærer man at anvende intelligensen på områder, hvor den ikke tidligere har været taget i brug. Jo større den er, desto nemmere bliver det at bruge den i det godes tjeneste. Det er en verden skabt af sådanne bevidsthedskræfter, af menneskelig følelse og intelligens i indre balance, som millioner af mennesker længes efter uden at vide det. Denne længsel er stimuleret af religionerne, men en mængde af nutidens mennesker kan ikke mere inspireres af religiøse dogmer, de kan ikke tåle at høre ordene "Gud" eller "den hellige ånd", ord som gennem lange tider har påvirket deres religiøse instinkt og følelsesliv, men som deres intelligens nu reagerer imod. De har hørt disse ord alt for mange gange og er mætte af dem, fordi de ikke mere kan se nogen mening i dem. Men det er netop analysernes opgave igen at give disse ord en betydning og mening, som naturligt forbindes med det enkelte menneskes og med hele den jordiske menneskeheds tilværelse nu og i fremtiden. Der er allerede en del mennesker, og der vil stadig blive flere, der har lyst til og glæde af at se, at der bag den forvrængede verden, vi oplever i dag, findes en større virkelighed, hvis love og principper menneskene må lære at kende og anvende for at forvandle den krigens jungle, de nu lever i, til en fredens og næstekærlighedens verden.
6. Læsningen af Livets Bog og de mange gentagelser
I 1939 udkom anden del af Livets Bog, og i 1941 kom tredje del, og jeg arbejder videre og fortsætter til den er færdig. Der kan opstå en del problemer, når man læser denne bog, og der er nogle, der mener, at den ikke behøvede at fylde så mange sider, men gjorde den ikke det, så ville jeg have en dårlig samvittighed. Der er ganske rigtigt mange gentagelser i den, men når jeg har skrevet den sådan, er det for, at der ikke skal indløbe nogen som helst misforståelse. I en roman må der ikke være for mange gentagelser, men Livets Bog er ikke en roman. Den spænder over et område, der er så stort, at det ville være ganske udelukket, at et menneske skulle kunne sætte sig hen og læse den i ét stræk og forstå det hele med det samme. Den omfatter både mikro-, mellem- og makrokosmos, alt bliver belyst, og det er således klart, at hver enkelt analyse må være omfattende. Et menneske, der ikke har et meget stort begær efter at finde sandheden, vil blive træt af at læse om de samme ting flere gange, selv om disse gentagelser nu ses i et andet perspektiv. Men De skal ikke være ked af, at De bliver træt, for der åbnes ligefrem nye centre i Deres hjerne ved arbejdet med de kosmiske analyser, centre, der tidligere har ligget latent. Livets Bog er skrevet på en sådan måde, at man ikke behøver at huske, hvad man har læst før. Jo mere man kan huske, desto bedre er det naturligvis, men man vil altid kunne få udbytte af det, man læser, uden at skulle slå op et andet sted for at finde ud af det. Der vil være noget, man forstår, og noget, man ikke forstår, navnlig i begyndelsen, og der vil være noget, man måske forstår meget bedre ved en senere gennemlæsning på grund af de erfaringer, man har gjort i mellemtiden.
Læser man en rejsebeskrivelse, forstår man hver eneste ting, men når jeg skal skrive om kosmos, om verdensaltet, må jeg også forklare gennem gentagelser, for jeg kan ikke forudsætte, at menneskene forstår ting, der ligger uden for deres åndelige horisont. Jeg hjælper mennesker til at forstå den kosmiske organiske forbindelse mellem alt i et levende verdensalt, som er identisk med den evige Guddom, hvori vi lever, røres og er til. Jeg hjælper mennesker til bedre at forstå sammenhængen, for de kan ikke alene holde det fast i bevidstheden og få fat på det rigtige verdensbillede. Jeg har givet Dem de 12 grundfacitter, og verdensbilledet findes ingen steder mere kortfattet end her. Gentagelserne i Livets Bog er ikke gentagelser i almindelig forstand, de er hver gang en gentagelse, der passer ind i et nyt emne. Derfor er vi nødsaget til gang på gang at høre de samme ting, men hver gang kommer der en ny side frem ved gentagelsen, som vi ikke kendte før.
7. De ældre i tilværelsen må hjælpe de yngre
Efter at tredje bind af Livets Bog er udkommet, er der kommet mange nye opgaver, og der vil stadig blive stillet større og større krav til studiekredsene. Livets Bog er for de højintellektuelle mennesker, hvilket kosmisk set ikke betyder mennesker med speciel akademisk uddannelse og høje eksamener, men mennesker med et kærligt sind og en udviklet intelligens. Der findes højintellektuelle mennesker, der med det samme er glade for at læse Livets Bog, men der er også en hel del mennesker, der ikke er slet så modtagelige og endog nærer stærk antipati mod alt, hvad der kommer ind under begrebet religiøsitet. De lukker derved sig selv ude fra en større forståelse af livet, selv om de i virkeligheden søger efter sandhed. Hvem skal hjælpe disse mennesker? Man kan da ikke blot sige, at de skal gå deres egne veje. De ældre i tilværelsen må hjælpe de yngre frem, og "de ældre" vil kosmisk set sige de mennesker, som gennem mange inkarnationer har oplevet og er kommet igennem den lidelse og de vanskeligheder, som har udviklet deres humane medfølelsesevne og samvittighed og også deres overblik over årsager og virkninger, dvs. deres intelligens. Disse "ældre" er de egentlige kulturskabere, hvis eksempel og væremåde kan få indflydelse på deres omgivelser. Det kræver en speciel indstilling til livet. Jeg har skabt det værk, der kan give denne indstilling, et værk, der får menneskene til at blive indstillet på de højere kosmiske begreber, på en gradvis voksende forståelse af livet og tilværelsen og ikke blot en blind religiøs tro.
Der er mennesker, der står på et så primitivt udviklingsstadium, at de ikke kan forstå Livets Bog, men en meget stor del af menneskene er intelligente og udviklede kulturmennesker, og de vil efterhånden få forandret deres indstilling til de kosmiske problemer. Livets Bog handler om naturen, dvs. om alle sider af livet. Naturen kan fortælle Dem alt, blot De forstår at læse den, og De vil forstå, at alt det, naturen fortæller menneskene, er det, de kan bygge deres kultur op på.
8. Livets Bog vil inspirere menneskene til at være gode og kærlige mod hinanden
Vi kalder os selv for kulturmennesker, men jordkloden har haft så mange kulturer, og de er alle bukket under for krig og ødelæggelser, de har alle haft deres blomstringstid og fald, og vor kultur afviger ikke herfra. Men hvordan kan det være, at en kultur, der er baseret på kristendom, kan gå under? Der må mangle noget i denne kultur, og dette "noget" er stadig det store spørgsmål for menneskeheden. Det er det, jeg mener at kunne forklare i en bog, jeg nu arbejder på ved siden af Livets Bog. Denne bog kalder jeg "Kulturens skabelse".
De jordiske mennesker har i sig en urdrift, som det er nødvendigt at hæmme og betvinge, og man kan til en vis grad beherske denne urdrift. Denne beherskelse er det, jeg kalder kultur, og større eller mindre mangel på beherskelse af urdriften er ensbetydende med større eller mindre mangel på kultur. Religionerne har lagt vægt på at skabe kultur og har til dels fået menneskene til at forstå, at man skal elske sin næste som sig selv, og selv om religionerne har mindre inspirationsevne i vor tid, er mange af de religiøse påbud blevet mere eller mindre vanebevidsthed hos adskillige mennesker. Men der er stadig mange kedelige tendenser og tilbøjeligheder, som menneskene ikke er i stand til at beherske, og det gælder ikke blot de enkelte mennesker, en stat eller en nation kan ligeledes være i besiddelse af en kultur, der ikke kan binde alle dens urdrifter, den kan have samme skavanker som det enkelte individ som f.eks. magtbegær, upålidelighed, hensynsløshed og lignende egoistiske tendenser. Når et stort antal af en nations indbyggere ikke kan beherske sådanne tendenser og tilbøjeligheder, er det som et "hul" i nationens bevidsthed, og så må den før eller senere gå til grunde. Derfor er det i høj grad vigtigt, at de enkelte individer, hvoraf et samfund består, udvikles til at blive humant tænkende og handlende samfundsborgere, som lidt efter lidt vil komme til at præge samfundet og dets love med deres humane og næstekærlige indstilling. Både Livets Bog og mine andre bøger, hele mit arbejde, er en hjælp til selvhjælp for menneskeheden, hvis konsekvens skulle være den, at mennesker kommer til at elske hinanden, det er min opgave. Alle mine analyser, alt, hvad jeg arbejder med, er ikke blot skabt for at vise den store kosmiske struktur i det levende verdensalt, som vi alle er en del af, men det er også for at bringe dem en impuls, en lyst og længsel efter at være gode og kærlige mod hinanden, for når man er fuldkommen kærlig, kan man kun være til glæde og velsignelse for sine omgivelser.
9. De kosmiske analyser skal ikke kunne fortolkes på forskellige måder
Fortolkningen af mine analyser har jeg overladt til mine medarbejdere, som jeg ser er i stand til at befordre disse ting gennem foredrag og studiekredse. Og jeg har lavet mine symboler, som letter undervisningen, og som med tiden vil blive studeret overalt på jorden. De er i sig selv et internationalt sprog og hjælper til at undgå misforståelser i fortolkningen af analyserne. De tre X'er, f.eks., er ikke til at tage fejl af, de kan kun forstås på én måde. Der vil ikke ske det i fremtiden, som skete i fortiden, at man danner forskellige meninger og fortolkninger af de samme analyser, blot fordi forskellige mennesker har hver sin indstilling. Lovene og principperne er de samme overalt i verdensaltet, og når jeg skriver mine analyser, er det ikke, fordi de skal fortolkes på ti forskellige måder. Livets Bog skal give det absolut sande.
Man kan sige om en ting, at den er stor eller lille, og den samme ting kan være både stor og lille, nemlig i forhold til andre ting, der henholdsvis er mindre end den eller større end den. Her er vi inden for det relative område, hvor det kommer an på, hvorfra man ser tingene. Alt, hvad De kender og sanser, er relativt. Man kan sige om en mand, at han er god, men ser man ham i forhold til nogen, der er endnu bedre, så er han straks knap så god. Det er de relative eller timelige facitters område, som menneskene er blevet så vant til, at de ikke tror, der eksisterer andet. Men relative facitter kan ikke give noget fast punkt i tilværelsen, og når mennesker har mistet troen på de religiøse dogmers Gud, tror de blot på materien og på tilfældigheder, og tilværelsen mister enhver mening. Menneskene udvikler sig imidlertid efterhånden til et stadium, hvor de må have absolutte facitter. De store facitter i Livets Bog er absolutte facitter, der er ikke noget, der kan forandres ved dem, og de er ikke blevet til på grundlag af noget relativt.
10. Forståelsen af evighedsbegrebet
Et levende væsen er ikke blot udtryk for en række relative facitter og tilfældige materiesammensætninger, som har en begyndelse og en afslutning. Ganske vist tilhører en del af det levende væsen, nemlig det, jeg kalder X3, det relative eller det skabte, men det er blot det område, hvorigennem samme levende væsen giver sig til kende for og vekselvirker med andre levende væsener gennem åndelige og fysiske legemer. Bag disse foranderlige verdener eksisterer ethvert levende væsen som en urokkelig, evig kosmisk realitet. De har et blindt punkt i Deres bevidsthed, indtryk går ind gennem Deres forskellige sanseorganer, De oplever en masse gennem syns-, høre-, lugte-, smags- og følesans. Men hvor bliver de af, alle disse indtryk og oplevelser? De går ikke stadig og tænker på dem, da De kun kan tænke én tanke ad gangen. Hvor er alle de andre tanker imens? Hvor er indtrykkene af alle de mennesker, De kender? De indtryk forsvinder jo ikke, fordi De lærer nye mennesker at kende. Alt dette er inde i Dem selv i det såkaldte blinde punkt i overbevidstheden og jeget. Når De får en tanke, så kommer den inde fra dette blinde punkt, den ikke-tids- og rumdimensionelle del af det levende væsen. De vil aldrig kunne sanse eller opleve jeget, eftersom jeget er det "noget", som sanser og oplever. De vil altså erfare, at der er noget i Dem, der står over alle andre ting, noget, der er i besiddelse af vilje, noget, der kan skabe en tanke, noget, der får Dem til at bevæge Deres krop. Det er ikke noget relativt felt, men noget, der står absolut fast, det er tilværelsens faste punkt, og det er dette faste punkt, der udgør det treenige princip. At være fuldkommen bevidst i disse ting er at have kosmisk bevidsthed, det er at leve bag om de relative ting, at blive bevidst i, at man er et evigt væsen, der skaber og oplever bevægelser, begyndelser og afslutninger. Gennem sit jeg er man ét med den evige Guddom, man er et evigt, udødeligt væsen, hvis nuværende fysiske tilværelse med sin begyndelse og afslutning kun er en lille brøkdel i en umådelig udviklingsproces. Det, der er relativt, er det, der har en begyndelse og en afslutning, alt det skabte; og det, det gælder om, er, at vi med vor bevidsthed bliver i stand til at skelne mellem det, der har begyndelse og afslutning, og det, der er evigt. Det er det, Livets Bog vil afsløre for Dem og hjælpe Dem til at forstå. Noget af det vanskeligste for mennesker at forstå er nemlig evighedsbegrebet.
11. Forståelsen af reinkarnationsprincippet og karmaloven
Et andet begreb, som gør det vanskeligt for mange mennesker at forstå, at der er en mening og plan med menneskenes liv, er det såkaldte onde og den megen tilsyneladende uretfærdighed, der forekommer i verden. Når der er nogen, der er ubehagelig imod Dem, føler De øjeblikkelig en reaktion, og det vil i de fleste tilfælde være, at De føler Dem uretfærdigt behandlet. Men kosmisk set er der intet, der er uretfærdigt. De kosmiske analyser viser, at der ikke er noget væsen, der kan gøre uret, og ikke noget væsen, der kan lide uret. Men det kræver overblik at forstå det. Hvis man oppe fra et højdedrag ser ned over et terræn, hvor man tidligere har vandret, vil de samme ting, man ser deroppe fra, se anderledes ud, end da man gik dernede. Man oplever dem som en helhed og ser deres indbyrdes forhold, man får overblik. Det er muligt at få en indstilling til oplevelser og hændelser i ens liv, både behagelige og ubehagelige, der kan sammenlignes med udsigten på højdedraget. Forståelsen af reinkarnationsprincippet og karmaloven giver et sådant overblik. De er begge indgående behandlet i Livets Bog og flere af mine symboler, og De vil derigennem blive klar over, at alting kommer fra Dem selv, og at det er Dem selv, der skal danne Deres fremtidige skæbne ved hjælp af deres nuværende tanker og handlinger. De kan ikke læse Livets Bog, uden at Deres syn på tilværelsen bliver forandret, De begynder at indse mange af de tåbeligheder, De begår på grund af gamle vaner, og De begynder bedre at kunne overvinde eventuel hidsighed, surhed, misundelse, jalousi og skuffelser. De begynder at forstå, at Deres opgave ikke er at lave andre mennesker om, men derimod at udvikle Dem selv til gavn for helheden. Hvert eneste jordisk menneske er på vej mod kosmisk bevidsthed, selv om nogle vil nå det før end andre, hvilket betyder, at de har større kærlighedsevne og ansvarsfølelse udviklet gennem lidelser og vanskeligheder, de har overvundet. Det er jo ikke noget at prale af; et humant og kærligt udviklet menneske vil aldrig føle stolthed, kun glæde ved at være til gavn. Denne glæde i forbindelse med den viden, man tilegner sig, vil udvikle en indre lykkefølelse, der efterhånden bliver til vanebevidsthed. Med denne vanebevidstheds udvikling vil De i stærkere grad komme i kontakt med de kosmiske kræfter, som nu i særlig udstrækning eksisterer her over Skandinavien. Det er det, Jesus kalder at blive overskygget af den hellige ånd. Det var det, der skete med disciplene, og det var det, Paulus mente med det hvide lys.
Når De engang bliver overskygget af den hellige ånd, vil det betyde, at Deres bevidsthed nu er så fremskreden, at De i givne øjeblikke bliver ét med verdensaltets bevidsthed og i samklang med dets vibrationer. I det øjeblik De oplever dette, vil De fornemme den højeste lykke, De kan fornemme, for De fornemmer, at alt er strålende lys og kærlighed, og De vil aldrig kunne glemme det mere. Men De får ikke en permanent oplevelse af dette med det samme, det vil Deres nervesystem ikke kunne bære, De får det glimtvis, og disse glimt vil efterhånden blive af længere varighed. De negative sider, som endnu er tilbage i dybet af Deres bevidsthed, vil før eller senere komme frem til overfladen, og først når de er blevet bekæmpet og overvundet, vil De komme til at opleve dette lys permanent, det vil ikke forlade Dem mere.
12. Livets Bog er vejen op mod livets tinde
Det er min opgave at give Dem en impuls til at udvikle Deres kærlighedsevne, så De selv kan nå frem til dette lys, og ikke at give Dem psykiske evner. Jeg kunne godt vække sensation, men det ville ikke gavne verden. Jeg gavner verden ved at give søgende mennesker det, der som overblik og forståelse omsat i praktisk væremåde kan hjælpe dem til at udvikle det kosmiske klarsyn. Livets Bog er kosmisk klarsyn omsat i en række ord og billeder, som De kan studere, og som, hvis De kan følge med i det, ikke vil kunne undgå at føre Deres bevidsthed i kosmisk retning. Det gælder ikke om at læse så meget som muligt i en fart, men om at omsætte det, man læser, i sin egen tænke- og handlemåde. Vær ikke ked af, hvis der er noget, De ikke forstår, hvis De er indstillet på gerne at ville forstå det, kommer forståelsen før eller senere. Den kommer fra bevidsthedens blinde punkt, og problemets løsning vil stå klart for Dem. Hvis De kommer til at give undervisning, vil De blive overrasket over at opleve, at De ved meget mere, end De anede. De skal ikke blive bange for, at det skal blive for besværligt.
Livets Bog er vejen op mod livets tinde, og derfor er det klart, at studiet af den og navnlig omsætningen i daglig væremåde ikke er alt for let, men når man med tålmodighed går fremad skridt for skridt, udvider man sin horisont, og så står man til sidst oppe på toppen, og da er man lige midt i Guds favntag, da er man ét med Faderen og ser, at alt er såre godt.
Artiklen er en gengivelse et foredrag afholdt af Martinus i Kosmos Feriekoloni, søndag den 5. juli 1942. Lisbeth Dam har taget referat af foredraget på basis af stenogram, og referatet er bearbejdet af Mogens Møller. Bearbejdelsen er godkendt af Martinus. Stykoverskifter af Torben Hedegaard til Kosmos nr. 1, 2013 er godkendt af rådet 07.10.2012. I Kosmos nr. 7, 1999 fik artiklen fejlagtigt titlen "Et jubilæum". Første gang bragt i Kosmos nr. 10, 1979. Artikel-id: M0900.
© Martinus Institut 1981, www.martinus.dk
Du er velkommen til at linke til artiklen med angivelse af copyright og kilde. Du er også velkommen til at citere fra artiklen, når det sker i overensstemmelse med loven for ophavsret. Kopiering, eftertryk eller andre former for gengivelse af artiklen kan kun ske efter skriftlig aftale med Martinus Institut.