Hvorfor kender det jordiske menneske ikke sin evige fortid? – Da dette ikke at kende sin fortid er det samme som ikke at kunne erindre denne, vil nærværende spørgsmåls besvarelse findes i erindringsevnens analyse. Og med hensyn til det jordiske menneske, da er denne evne i sit kosmiske kredsløb næsten helt nede på sit latente stadium. Det kan ikke engang erindre sit nuværende fysiske legemes og dermed sit nuværende fysiske livs begyndelse. Det kender således ikke de første år af sit liv. Det kan umuligt huske alle detaljerne i sin oplevelse af dagen i går. Men når området for individets hukommelsesevne således ikke engang omspænder dets nuværende fysiske liv, men allerede lukker flere år af dettes første periode ude fra individets bevidste erkendelse, er det jo ganske selvfølgeligt, at det slet ikke husker begivenheder og detaljer, det har oplevet på et tidspunkt, der ligger endnu længere tilbage i tiden. Dette, at individet ikke husker sin fortid eller sine tidligere liv, er således ikke noget bevis for, at denne eller disse ikke har eksisteret, men er derimod udtryk for en mangelfuld hukommelse. Men dette betyder naturligvis ikke, at det jordiske menneskes hukommelse er abnorm. Tværtimod, den er i fuld kontakt med de naturlige verdenslove.