Som det fremgår af de tidligere kapitler, betinges jegets oplevelse af livet af et i overbevidstheden rodfæstet generalorgan for hver grundenergi. Da hver grundenergi danner et særligt bestemt tilværelsesplan, vil jegets seks generalorganer således være identiske med ét legeme for hvert tilværelsesplan. Oplevelsen af livet i ethvert tilværelsesplan kan altså direkte kun foregå gennem det for det særlige tilværelsesplan eksisterende legeme. Da disse legemer igen er skabte realiteter, bestående af stof, materie eller energi, kan være genstand for stærkere energiers påvirkning, kan få læsioner, blive forældede og opslidte, vil livets oplevelse forme sig fuldkomment eller ufuldkomment, alt eftersom disse legemer er fuldkomne eller ufuldkomne. Og da disse ligesom alle andre skabte ting til sidst bliver ubrugelige og derfor må erstattes med ny, bliver jegets oplevelse af livet i hvert enkelt tilværelsesplan således afbrudt fra det øjeblik, det gamle legeme for det pågældende plan udskilles fra jeget og til det øjeblik, da fødslen af det ny legeme for samme plan finder sted. Når det gamle legeme er udskilt fra jeget, kan dette således ikke sanse direkte i det pågældende tilværelsesplan og vil derfor være mere eller mindre bevidstløst i dette, så længe det ny legeme endnu ikke er færdigbygget. Da denne fornyelsesproces i princippet er ens for alle seks manifestationslegemer, får jeget eller det levende væsen således seks forskellige gentagende afbrydelser i sin samlede oplevelse af livet. Men ifølge evige love foregår disse afbrydelser ikke samtidigt, men på en sådan måde, at kun ét legeme ad gangen totalt kan være genstand for fornyelse. Individet vil derfor altid, så længe en sådan fornyelsesproces finder sted, opleve livet gennem de fem andre manifestationslegemer i evighedslegemet. Dets samlede oplevelse af livet kan således aldrig blive totalt afbrudt. Afbrydelserne kan kun omfatte et enkelt tilværelsesplan ad gangen.