Som før nævnt er videnskaben identisk med en højere energis indtrængen på det fysiske plan. Denne højere energi udgør den fjerde grundenergi, "intelligensenergien", som ligger til grund for menneskets evne til at definere og derved komme til erkendelse af analyserne af sine oplevelser af behag og ubehag eller følelsesfornemmelser. Med andre ord, den nævnte energi ligger til grund for det, vi kalder "forstanden". Videnskaben repræsenterer altså den samlede menneskeheds "forstand". Men da intelligensenergien som nævnt er den fjerde grundenergi i spiralzonen, og da jordmennesket i udvikling hovedsageligt endnu kun befinder sig i anden grundenergis kulminationszone, vil man forstå, at intelligensenergien i overordentlig stor udstrækning endnu vil være at betragte som forholdsvis latent hos det nævnte væsen. Den samlede jordiske menneskeheds "forstand" vil således trods alt det lys, den som før nævnt i form af videnskab har spredt ud over verden, være at betragte som primitiv i forhold til det, den engang skal blive. Men dette stemmer jo også med dens identitet som "det ufødte foster" til "den hellige ånd". Erkendelsesevnen eller forstanden er således i virkeligheden endnu ikke den mest udprægede bevidsthedsfaktor hos det jordiske menneske. Der vil derfor være andre naturer, der er af ældre dato hos det nævnte væsen, og som derfor i tilsvarende grad er mere fremtrædende end intelligensen. Disse andre naturer udgøres i særlig grad af evner, der befordres af spiralzonens anden og tredje grundenergi, der i Livets Bog henholdsvis udtrykkes som "tyngdeenergien" og "følelsesenergien".