Den samlede jordmenneskeheds intelligens er således i stor udstrækning endnu at udtrykke som primitiv og følelsesenergien underlegen. Dette vil altså sige, at menneskeheden endnu i stor udstrækning handler – ikke i kraft af virkelig intelligens, men i kraft af følelse. Og da instinktet er degenererende, og intelligensen endnu er for lille eller svag til at definere følelsen, vil denne altså være udefineret. Udefineret følelse vil igen, foruden at give sig udslag i overtro eller fejlagtige anelser, også, når den fremtræder som udtryk for eksplosionsstadiets grænseområde, hvilket vil sige et område, hvor følelsesenergien er iblandet store mængder tyngdeenergi, uden at denne dog er kraftig nok til til stadighed at fremkalde eksplosioner, give sig udslag i form af alle primitive tankeklimaer såsom: had, jalousi, gerrighed, misundelse, uærlighed, magtbegær, intolerance osv. Disse tankeklimaer vil altså være udtryk for følelsesenergi, der er præget af svagt undertrykt tyngdeenergi. Da disse tankeklimaer eller naturer således er udtryk for primitiv følelse, er de af ældre dato for det jordiske menneske end dets intelligens. De udgør derfor tilsammen den førende bevidsthedsfaktor i dets daglige manifestation eller tilværelse.
      Da den samlede jordiske menneskehed hovedsagelig består af sådanne individer, bliver det i virkeligheden disse her nævnte naturer, der regerer det jordiske menneskesamfund. Nævnte samfund regeres altså endnu ikke af en virkelig eller færdigudviklet intelligens, men af primitiv følelse. Egoisme, magtsyge, ærgerrighed og intolerance vil altså i stor udstrækning være førende.